Byg et fehus

Et fehus til feen Timur
Feen Timur vågner, fordi det regner ned gennem et hul i taget. Timur har slet ikke forstand på byggeri, så han kan ikke selv reparere huset. Kan du bygge et nyt fehus til Timur?

Du skal bruge
– Pinde
– Blade
– Sten
– Pynt som for eksempel blomster, nødder, frø, fjer eller små sten

Trin 1

Først skal du finde nogle pinde, noget bark eller nogle sten, som du kan bygge huset af. Sæt det mod hinanden, så det kan stå selv. Et godt sted at bygge fehuset kan være op ad en træstamme, en rod eller en stor sten. Du kan gøre huset tæt med kviste, blade eller mos. 

 

 

Trin 2

Nu skal du finde noget, som du kan pynte huset med. Det kan for eksempel være blomster, frø, fjer, nødder eller små sten. Feer elsker al slags pynt – jo mere, jo bedre. 

 

Trin 3

Feer har også brug for at sove og spise. Byg en lille seng og en lille spiseplads til feen. Her kan du bruge et lille stykke træ eller bark som bord, bænk og seng. Store dejlige blade er fine dyner til de små feer. Hvad tror du, feer kan lide at spise?

Lav gerne en lille sti ind til huset af små sten eller kviste.

 

Har du brug for at printe aktiviteten kan du gøre det her.

Få mere inspiration på Facebook & Instagram

Hent appen
og tag på eventyr!