Her finder du (en meget lang) liste med vores eventyr.
I Natureventyr appen finder du et fint og overskueligt kort,
der giver bedre overblik over, hvor i landet vi har eventyr.

Om området og ruten
Storskoven ved Hvalsø byder på smuk skov og et varieret landskab med masser af aktiviteter for børn.

Eventyret slutter på en naturlegeplads, hvor madpakken kan nydes ved de opstillede borde og bænke. Alt i alt et helt perfekt udflugtsmål for en børnefamilie.

Ruten har stigninger, så den er ikke egnet til barne- eller klapvogn alle steder.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Yrsa, der på vej i skole pludselig fornemmer, at alting ikke er, som det plejer, i den gamle skov.

To gamle jætter, der står og kværner guld, sender Yrsa ud på en fantastisk rejse gennem Elverdamsdalen og det gamle istidslandskab, for at gemme en pose guld fra sagnkongen Frode Fredegod.

I Lundby Krat finder I en gammel urørt skov fyldt med enorme og ældgamle ege- og bøgetræer. Skoven har siden 1992 været udlagt som urørt skov, hvor træerne får lov til at dø af ælde og blive liggende, der hvor de vælter. Resultatet er en vild og smuk skov.

På eventyret følger I Jacob, hvis far er skovløber, på en mission for at redde Von Flugtenbergs forsvundne soldater, som er blevet bortført af den lokale røverbande. Røverne er mange og de er overalt, men Jacob kender skoven som sin egen bukselomme. Vil det lykkes for Jacob at redde dagen?

Undervejs på eventyret kommer I ad skovens små og hemmelige stier, forbi de ældste og smukkeste træer i skoven. Og I skal både finde banditterne, befri soldaterne og løse en masse sjove udfordringer undervejs.

Midtvejs finder I et madpakkehus.

I Ejby Mose finder man et smukt, rekreativt friluftsområde, der er det største sammenhængende naturområde i Glostrup Kommune.

Mosen er i virkeligheden en gammel losseplads, hvor affaldsdepoterne blev udformet som bakker, dækket med muld og tilplantet, så de nu fremstår grønne og frodige.

På dette eventyr følger I pigen Lotte, som i fødselsdagsgave af sin skøre morfar Erling modtager en krøllet seddel med en ganske særlig invitation. I anledning af hendes nye, flotte alder kan hun optages blandt mosens hemmelige vogtere, og sammen drager de ud i området for at lære om mosens hemmelighed.

Undervejs møder de både nil-krokodillen Sally, den sure parkbetjent Jensen og Erlings ven Otto, som de må redde i land fra et skibbrud på Fugleøen.

Dette byeventyr foregår i centrum af Horsens, og kredser om den kendte opdagelsesrejsende Vitus Bering, som er født i Horsens.

Bering opdagede i 1728, at Asien og Amerika er adskilte kontinenter, og han er således en af de helt store eventyrere i historien.

På dette eventyr bliver I på legende vis ført rundt til nogle af til de vigtigste historiske steder fra Berings tid.

Der er mange muligheder for spisepauser undervejs, og barnevognen kan være med på hele turen.

Ruten starter midt i Vitus Berings Park og foregår hovedsageligt på gågade, men der er også et stykke på fortov ved vej.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Ved Glisholm Sø i det sydlige Odense kan I tage på et magisk juleeventyr med pigen Vita og vandalfen Storm. I eventyret må Vita og vandalfen Storm tage ud for at finde søens særlige magi, der kan gøre beskidt vand vidunderlig rent. Nogen har taget søens magi, så vandet i søen er fuld af alger, og fuglenes store julefest er i fare for aflysning. Undervejs møder de både tudser, nisser og drilske troldmænd.

Glisholm Sø er en lille naturperle, hvor biodiversitet og klimatilpasning går hånd i hånd. Søen er en regnvandssø, der opsamler al regnvandet fra nærområdet og sørger for, at det bliver renset og ikke skaber oversvømmelser i Lindved Å. Søen er også et godt levested for mange planter og dyr, som holder til ved vandet. Her er blandt andet skabt gode forhold for et rigt fugleliv, padder og insekter. Glisholm Sø blev kåret til én af de 100 bedste klimaløsninger i Danmark i 2018.

Området byder også på bænke, klatresten og stiforbindelser til parken ved Hollufgård.

 

 

I eventyret følger I pigen Vita, der elsker naturen og søen med de mange fugle. Søen har en særlig magi, der kan gøre beskidt vand vidunderlig rent. Men en dag er søens magi forsvundet, og vandet er fuld af alger. Sammen med vandalfen Storm tager Vita ud for at finde søens magi, så dyr og planter igen kan få rent vand i søen.

Glisholm Sø er en lille naturperle i det sydlige Odense, hvor biodiversitet og klimatilpasning går hånd i hånd. Søen er en regnvandssø, der opsamler al regnvandet fra nærområdet og sørger for, at det bliver renset og ikke skaber oversvømmelser i Lindved Å.

Søen er også et godt levested for mange planter og dyr, som holder til ved vandet. Her er blandt andet skabt gode forhold for et rigt fugleliv, padder og insekter. Glisholm Sø blev kåret til én af de 100 bedste klimaløsninger i Danmark i 2018.

Området byder også på bænke, klatresten og stiforbindelser til parken ved Hollufgård.

Eventyret ved Glisholm Sø er lanceret i forbindelse med afslutningen på et større EU-projekt, hvor Odense Kommune og VandCenter Syd har sat fokus på hvor vigtigt klimatilpasning er, og hvordan vi samarbejder om at gøre det bedst.

Om Området
Eventyret finder sted i Ørstedsparken, der er en smuk grøn oase midt i det pulserende København.

Om eventyret
Anden Villy møder guldfisken Blob på sin sædvanlige morgentur.

Her hører han alt om troldmanden Hans, som har kastet en ond trolddom over sin bror og gjort slottet usynligt for alle.

Villy og Blob drager ud på eventyr for at finde nøglen, der kan låse den usynlige port op og på deres vej kommer de blandt andet forbi tre kæmpekvinder, arbejdsomme muldvarper og masser af magi.

Rubjerg Knude Fyr er en af Nordjyllands største attraktioner – og med rette. Fyret står midt i en helt unik natur, som ikke kan ses andre steder i Danmark.

At besøge Rubjerg Knude føles som at besøge en rigtig ørken. Der er mange besøgende og den gængse vej til fyret er tæt pakket på sommerdage. Dette Natureventyr fører jer ad en alternativ – og helt ubefærdet smuk rute – gennem Rubjerg Plantage.

Dog er det også en lidt vild rute – særligt på det sidste stykke langs det enorme havtornekrat og op ad den stejle sandklit. Historien er også lidt uhyggelig.

Ruten er derfor ikke egnet for barnevogne og børn under 5 år.

Dette eventyr tager jer med på en hæsblæsende og lidt uhyggelig tur gennem Thagaards Plantage, som rummer nationalparkens ældste og mest eventyrlige træer.

I eventyret følger I vildmarksbørnene Viggo og Johanne, som skal ud på deres første vildmarksekspedition. Med sig har de hver deres totemdyr: Markfirbenet og krondyret. Sammen skal de ind i Thagaards Plantage for at finde sandflugtkommisær Thagaards oldebarn Vilhelm, som er blevet væk i skoven. Undervejs møder de natravnen, sommerfuglen sandrandøje og de uhyggelige ellefolk.

Thagaards Plantage blev anlagt for 200 år siden som en af i alt syv forsøgsplantager i Thy. Formålet var at få skov til at vokse op midt ude i sandet og forhindre sandflugt. Plantagerne blev ingen succes, da træerne klarede sig dårligt i det barske klima. Men nogle af de træer, der blev plantet dengang, var sejlivede og står der endnu.

Thagaards Plantage ligger tæt på Bøgsted Rende, hvor der er en dejlig badestrand, og hvor man også kan se båken (sømærket) på nært hold.

Vigtigt! Naturlegepladsen, hvor dette eventyr slutter, er er blevet lukket efter nyt fund af farlig TBE-virus i flåterne. Vi anbefaler derfor ikke at gå dette eventyr før myndighederne melder, at det igen er sikkert.

Overvej i stedet eventyret ved Asserbo Slotsruin.


I dette eventyr skal I følge i hælene på Vilde This, som gør alt hvad han kan for at stoppe sandflugten og redde landsbyen Torup.

Tisvilde Hegn er en skov, som mange elsker for dens naturperler og kulturskatte.

Det er en stor skov, som byder på både ”Troldeskov”, slotsruin og en tilsandet landsby.

Eventyrruten i Tisvilde Hegn er en lille rute i Tisvildeleje, som går fra Stejlepladsen og til Naturlegepladsen.

Udflugten kan passende afsluttes på stranden, hvor der også kan købes mad og drikke i kiosk-huset det meste af året.

Dette eventyr tager jer med på en tur rundt omkring Hanstholm Fyr. I kommer gennem den hyggelige lille fyrhave og ud til den smukkeste udsigt over Hanstholm Vildtreservat.

I eventyret følger I fyrmesterens søn Viggo, som en dag opsøges af vildmarkskvinden Kaia. Til Viggos store overraskelse viser det sig, at Kaia er hans bedstemor, og som alle andre vildmarksbørn før ham må Viggo nu ud på en rejse for at finde sit totemdyr. På rejsen får Viggo selskab af et markfirben, mens han møder både havørnen, kronhjorten, de smukke traner og den uhyggelig Kjeld, som altid er både sur og bevæbnet.

I fyrhaven er der bordebænkesæt, hvor I kan spise jeres madpakke. Der er også en flot udstilling i det sorte hus, som fortæller om Hanstholm Vildtreservat og alle de dyr og planter, der findes i området.

I kan også besøge kunstudstillingerne i de gule bygninger eller tage en tur op i toppen af fyret, hvor der er en fantastisk udsigt over Vesterhavet og Hanstholm Vildtreservat.

I eventyret følger I pigen Viga, som tager på en ekspedition med den opdagelsesrejsende fe Falk Fjord for at undersøge den vilde og vidunderlige natur i området omkring Bygholm Bakker. I jagten på en vigtig byggetilladelse til Falk Fjords ekspeditionshytte må de både krydse den sorte ørken og gennem den mystiske Ulvedal, hvor det siges, at der bor en stor ulv.

Eventyret tager jer med på en opdagelsesrejse nær Bygholm Bakker. Her har Horsens Kommune udlagt 50.000 kvm til vild natur som led i kommunens arbejde for øget biodiversitet.

På de 37.000 kvm er der sået en blanding af danske vildengsblomster, og på de øvrige kvm får græs og blomster lov til at vokse vildt. Igennem området er der stier, så det er muligt at gå omkring og nyde insekternes farverige spisekammer.

Eventyret tager jer også ned forbi den smukke Bygholm Sø og gennem Ulvedalen, som er en nedlagt lergrav, der i dag rummer masser af store smukke bøgetræer, stejle skrænter og vandhuller.

Med lidt god vilje kan man godt have en terrængående klapvogn eller løbevogn med rundt, men ruten egner sig ikke til barnevogn.

I Soldaterskoven finder man resterne af det, der var en af det tyske kejserriges luftskibsbaser under 1. Verdenskrig.

Ved parkeringspladsen bliver I mødt af en lufthangar, der i gamle dage husede imponerende luftskibe, der skulle bevogte kejserens rige fra oven.

I eventyret følger I den stille Varmemestermus, der har til huse i bygningen, der sørgede for varme til områdets op til 300 udstationerede soldater.

En dag bliver det hele dog for meget for Varmemestermusen, da en granat falder ned gennem taget på hans hus.

Han vil væk, og hvorfor ikke stikke af med et af de store luftskibe i hangaren? Først skal han dog lige have hjælp af skovens dyr til at komme ombord, og det kommer der en spændende rejse ud af.

Find vej til parkeringspladsen: Drej ind ad skovvejen fra Ribe Landevej. Skilte viser mod flyhangeren. Sæt GPS’en til Ribelandvej 58H. Skovvejen ligger i nærheden af der.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur ind i Hastrup Plantage nord for Give og ned omkring den smukke Hastrup Sø, hvor der er et rigt fugleliv.

Hastrup Plantage og Hastrup Sø ligger på overgangen mellem den jyske højderyg og den vestjyske hedeslette. Det er et smukt skovområde, der byder på mange naturoplevelser.

Hastrup Sø omkranses af gammel egeskov med græssende højlandskvæg. Gennem søen strømmer Skjern Å på sin vej mod vestkysten.

Når I har gået eventyret, kan I slutte besøget ved skovlegepladsen, som ikke ligger langt fra parkeringspladsen. Her er der også bål- og grillplads, madpakkehus og shelterplads. Der er mulighed for at parkere tæt på skovlegepladsen.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Dicte, som elsker fugle og derfor tager på tur til Hastrup Plantage for at kigge på fugle med sin nye kikkert. Men Dicte opdager snart, at en strid mellem skovens magiske væsner er brudt ud i lys lue.

Et dyrebart æg er forsvundet, og nu må Dicte afsted gennem skoven for at løse mysteriet om det forsvundne æg og skabe fred mellem skovens væsner igen.

Find vej
I skal køre mod parkeringspladsen på Hastrupvej, hvor der er bål- og spiseplads samt toiletter.

Tryk på “Find frem til start” for at få en rute til parkeringspladsen i Google Maps eller Apple Maps.

Åløkkeskoven er en smuk gammel skov, der putter sig mellem villakvarterer i Tarup og Åløkkekvarteret.

Selvom skoven i omfang ikke er den største, så gemmer de gamle træer på en række smukker stier, man kan udforske med børnene.

På eventyret følger I egernet Bjarne Betjent på sin mission rundt i skoven, hvor han skal opklare lidt af et mysterium for at redde Ulrik Ugles store fødselsdagsfest. For hvem har været forbi skovens dyr i ly af natten for at stjæle al maden til festen?

Når I er færdige med eventyret bliver I sat af ved et åbent område, hvor I kan grille, lege på legeplads eller prøve kræfter med den virkelig seje forhindringsbane i naturen.

Det er lettest at parkere bilen ved Tarupgårdsvej og gå under cykeltunnelen frem til start. Ruten er nogenlunde plan, så I kan godt have barnevogn og klapvogn med på turen.

I Lisbjerg Skov finder i et helt fantastisk jernalderlandskab, hvor gamle træer og skovsøer veksler med åbne landskaber.

Midt i den smukke natur ligger også en imponerende jernalderlandsby beskyttet af palisadevægge og med shelters udformet som langhuse og et romersk vagttårn i midten.

Det er fra denne landsby, at eventyret tager sit udspring.

På ruten rundt i området skal I høre fortællingen om høvdingesønnen Ubbe og hans søster Pil, der drager ud på en vigtigt mission for at finde det sagnomspundne himmelsværd, som har tilhørt krigsguden Tyr.

Rejsen tager dem over åbne enge og helt ind i den gamle skov, hvor fortidens ånder gemmer sig.

Vidåslusen er Danmarks største sluse og ligger som en del af Nationalpark Vadehavet.

Diget, der ligger tæt på grænsen, har mange gange reddet det bagvedliggende land fra store oversvømmelser, og området byder på en smuk udsigt ud over nationalparkens unikke natur.

I dette eventyr er tårnet ved Vidåslusen befolket af mægtige troldmænd, der gennem hundredevis af år har holdt landet bag diget i sikkerhed fra havet.

Eventyret bringer jer rundt i området omkring diget og byder på en masse sjove udfordringer for børnene.

Når I er færdige er der masser at se og lave ved diget, og er I rigtig seje, så kan I spadsere en god tur langs Vadehavet.

Om området og ruten
Denne rute tager jer forbi nogle af de mange monumenter, som står på Himmelbjerget, og som på hver sin måde minder om Himmelbjergets betydning for den danske grundlov gennem historien.

I kommer bl.a. forbi Kvindestenen, H. C. Andersens bænk, talerstolen, og selvfølgelig tårnet på toppen af Himmelbjerget. Turen ender ved legepladsen.

Om eventyret
I eventyret følger I søskendeparret Maja og Daniel, som er taget med deres bedstefar med ud for at lære om grundloven. Desværre kommer de to børn til at rejse alene tilbage i tiden, og de må nu finde ud af at komme tilbage til deres bedstefar i nutiden igen.

Om området
Strandvænget Park og Have byder på 16 ha. naturoplevelser for alle aldre med en smuk udsigt over Storebælt. Her er legeplads, dyrefolde, børnevenlig strand og fire km barnevognsvenlige stier.

Bliver I sultne undervejs, kan I spise madpakker ved et af de mange borde/bænke eller tilberede mad på en af bålpladserne.

Om eventyret
Her på stedet måtte Troldmandslærlingen Tatonka engang gå gennem ild og vand for at gentænde ilden på Kongernes Bro. Et spændende eventyr med uhygge, udfordringer og en modig lille troldmand.

Rødme Svinehaver er et helt unikt naturlandskab, der har ligget uberørt hen, siden istiden slap sit tag i Sydfyn.

I de smukke bakker finder man derfor sjældne planter og insekter, der nyder godt af, at jorden her aldrig har været pløjet eller gødet.

Tæt på Rødme Bakker ligger Egebjerg Mølle Naturrum. Her finder I toiletter og frokost faciliteter.

På eventyret følger I de unge troldmandslærlinge Tatonka og Sigrid i deres jagt på et hår fra en troldehale. Den sidste ingrediens i en magisk mikstur, der vil kunne lande dem topkarakterer til eksamen og en plads til troldmændenes olympiade.

Bemærk, at kreaturer græsser på arealet ved Rødme Svinehaver. De er fredelige, men sørg for at holde afstand.

En del af eventyret går gennem lidt svært terræn og er ikke egnet for de mindste børn.

Den gamle herregård Søbygaard emmer af historie. Gården blev anlagt af hertug Hans den Yngre og ligger på to kunstigt skabte øer beklædt med imponerende stensætninger.
Ved siden af herregården ligger et voldsted fra 1100-tallet, hvorfra der er den smukkeste udsigt ud mod Vitsø Nor og Als.

På eventyret skal I opleve fortællingen om dengang, troldmanslærlingen Tatonka blev kaldt til stedet for at opklare en mægtig spøgelsesballede.

Eventyret fører jer rundt i området på jagt efter den hvide dame, som er rejst væk fra sin kælder for at finde sin elskede, møllerdrengen Svend. Undervejs kommer I fra herregården over voldene og op til den imponerende, gamle mølle, der står på en bakke i området.

Når eventyret er gået er der masser at opleve på stedet, der gemmer på både udstillinger og sjove oplevelser for børn om sommeren.

Det er ikke til at se, men Svanholm Sø er faktisk et gammel brunkulsleje. Nu er søen omdrejningspunkt for et helt fantastisk og naturskønt område, hvor man finder alle de faciliteter, en børnefamilie kan drømme om til en perfekt familieudflugt.

Herunder shelterplads, bord og bænke, grill, bålplads, overdækket madpakkehus, toilet og skovlegeplads.

På eventyret følger I troldmanden Tatonka rundt i området, når han drager ud for at undersøge en højst besynderlig sag. På en enkelt nat er området blevet omdannet fra et goldt og øde brunkulsleje til frodig natur fyldt med spændende planter og dyr. Ingen forstår hvordan eller hvorfor.

Undervejs på rejsen møder Tatonka pigen Sif, som fortæller, at ellefolket er vendt retur til Svanholm Sø. Måske de kender svaret på, hvorfor naturen har overtaget brunkulslejet og sat en stopper for arbejdet?

Vissenbjerg Bakker er noget af det nærmeste, man kommer på bjerge i Danmark. Her har gletsjerne skabt stejle skråninger og dybe slugter, der er omgivet af smuk skov og spændende stier, man kan udforske.

På eventyret drager I med troldmandslærlingen Tatonka ud i området for at finde en magisk kilde, hvis vand kan redde en syg komodovaran på professor Vekselvarms øglelaboratorium.

Undervejs rejser I ad stejle skrænter gennem alfekongens rige og flagermusenes skov. Selve kilden ligger i Afgrunden, som i sig selv er et fantastisk syn.

Ruten starter og slutter nær Vissenbjerg Terrariet, som også er et besøg værd.

I sommerhalvåret kan ruten være groet til nogle steder. Det er derfor en god idé med lange bukser og godt fodtøj.

Sorgenfri Slotshave er en fredfyldt skovklædt naturhave, beliggende umiddelbart ved Lyngbys handelscentrum.

En del af haven er lukket for offentligheden, men eventyret om de to forelskede tandlæger Hr Sort og Frøken Hvid tager jer rundt i den åbne del af haven, som er tættest på Lyngby.

De fine stier snor sig omkring vandløb, og for børn vil det især være sjovt at løbe over de mange broer.

Området omkring Asserbo Slotsruin er et yndet udflugtsmål.

Ruinen ligger i en lysning i skoven, hvorfra der er mange fine skovstier.

Netop her omkring slotsruinen skal du hjælpe musen Svips, der så gerne vil være ridder, i et slag mellem klanerne Laxmand og Oxe.

Langs ruten finder I et område med borde, bænke og shelters.

Om området og ruten
Borgvold er Viborgs smukkeste og mest historiske parkanlæg, der rummer alt hvad en børnefamilie kan begære.

Foruden en dejlig idyllisk park placeret mellem to søer, så finder I også en overdådig legeplads samt masser af historie, I kan gå på opdagelse i.

Eventyret tager jer med rundt i alle afkroge af parken, og undervejs oplever I en spændende fortælling, der også gør jer en lille smule klogere på områdets historie.

Om eventyret
I eventyret, der udspiller sig på Borgvold, skal I følge drengen Sverre, der drømmer om at dyste i Kong Eriks ridderturnering for at vinde sin elskede Ingeborgs hjerte. Desværre ejer han hverken rustning eller hest, men en skønne dag stiller kongen en udfordring, der kan være svaret på alle Sverres bønner.

Om området og ruten
Ødalen er en del af Viborg Naturpark og byder på et smukt bakket landskab med udsigt over Viborg by og de omkringliggende områder.

Undervejs på ruten kommer I både over stejle bakker, gennem dyb skov og over smukke græsenge. Det er muligt at have en klapvogn med på ruten, men den skal skubbes op ad et par bakker undervejs.

Om eventyret
I eventyret, I skal ud på, er byens kirke pludselig blevet pist væk. Kun en tom plads står tilbage, og nu er den unge ridder Sverre sendt ud på sin første ægte riddermission for at finde den, der står bag.

Øverst på listen af mistænkte står heksen Ronja fra Ødalen, der før har været uheldig med at trylle ting væk ved et uheld.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Viborg Kommune og er derfor gratis. God fornøjelse!

Kalø Slot ligger på en halvø i Kalø Vig. Fra ruinens mure er der den smukkeste udsigt over havet og det omkringliggende område. Turen derud er et eventyr i sig selv.

På eventyret kan I opleve fortællingen om den modige dreng Svend, som tager ud til slottet på halvøen for at redde sin bedste ven Harry. Slottet er nemlig blevet indtaget af en ond heks, som har forvandlet alle slottets beboere til køer.

Eventyret tager jer fra parkeringspladsen og helt ind bag de gamle slotsmure, og undervejs skal I løse en masse sjove udfordringer. Bemærk, at turen frem og tilbage er lidt lang for de mindste ben.

Der kan ikke medbringes klapvogn eller barnevogn på ruten.

Tæt på Nibe ligger Sebbersund Vikingeby, hvor der udover det årlige vikingemarked også er museum med informationsskærme, der fortæller alt om områdets spændende historie og de arkæologiske fund.

Ruten tager jer rundt i området og op på den store bakke Skt. Nikolaj Bjerg, der giver en utrolig udsigt over hele området og den smukke fjord.

I eventyret følger I vikingepigen Frida, som tager ud på en farefuld færd for at advare landsbyens fiskere, folkene i kirken og hendes ven Flip, om de sørøvere, der er på vej for at plyndre området.

Ruten tager jer ad små stier, op ad trampestier og ned ad stejle skrænter, så ruten er desværre ikke egnet til barnevogn eller folk med gangbesvær.

Denne rute i den smukke park omkring udstillingsstedet Sophienholm er fuld af finurlige og kunstneriske poster, så børnene kommer ikke til at kede sig.

I eventyret skal vi hjælpe Jægerprinsessen med at finde Sophie, der forsvandt ind i det magiske rige, da hun trådte igennem en magisk port i parken.

Undervejs kan hele familien nyde den flotte udsigt til Bagsværd Sø, og bagefter kan I spise i caféen i Sophienholms hovedbygning.

I udkanten af Brædstrup by ligger Ring Sø, hvor der om sommeren bliver sat en dejlig badebro op.

Vandet i Ring Sø har fået en rigtig fin badekvalitet de seneste år, hvorfor det er et populært sted at tage en dukkert, når solen skinner.

I eventyret om Sol og Søuhyret skal I møde en sej pige, som drog ud på en rejse rundt om søen for at bekæmpe et søuhyre og gøre sol og vand gode venner igen. Eventyret følger trampestien rundt om søen, så det er ikke velegnet til barnevogne.

Når eventyret slutter kan I spise madpakken ved søbredden, hvor der er borde og bænke. Der er ikke nogen parkeringsplads ved søen, men I kan parkere i græsrabatten ved Søkildevej, hvor der er masser af plads.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Eventyret tager jer med på en tur rundt i området omkring Glattrup Bæk, der er et projekt i visionsplanen BigBlue Skive. Visionsplanen er tegnet af Bjarke Ingels Group og finansieret af Spar Vest Fonden. Visionen er at gøre Skive midtby mere attraktiv, ved at udnytte det store potentiale som Skive netop har – en å der slynger sig igennem byen.

Med projektet ved Glattrup Bæk er vandløbet blevet restaureret, og der er etableret nye søer, som både tilpasser området fremtidens klima med mere nedbør og samtidigt giver området store rekreative værdier.

I eventyret følger I pigen Sofia, som har en helt særlig superkraft. Hun kan nemlig få alt, hvad hun forestiller sig, til at blive til virkelighed – blot ved at trykke sig selv på navlen. En dag tager hun på eventyr i området omkring Glattrup Bæk, og undervejs møder hun drengen Niels – en dreng fra en fjern fortid, som netop er sluppet ud af kløerne på en farlig røverbande. Sammen må de ud på en farlig rejse for at finde Ålekongens hemmelighed.

Om området og ruten
Denne rute tager jer forbi nogle af de mange monumenter, som findes rundt omkring i Dyrehaven. I kommer bl.a. forbi skulpturene Våren og Troldkællingen, og arveprins Ferdinands mindestøtte.

Dyrehaven har en lang tradition for at være et sted for fest og farver.
Da Dyrehaven er hjemsted for Smukfest, er ruten ikke egnet fra ca. midt juni til slutningen af august.

Om eventyret
I eventyret følger I skovtrolden Lise, som sammen med sin menneskeven Anton vil holde en kæmpe fest. Troldkællingen Myrna har nemlig forbandet skovtroldene så de sover, og det eneste, der kan vække dem igen, er lyden af fest og glade dage.

Om området
Ravnholm Skov bliver kaldt Det Danske Schweiz på grund af det helt specielle kuperede terræn. Det er en stor naturoplevelse for børn, som både kan lege bjergbestigere, og samtidig opleve lidt historie ved Nymølle – en af de mange møller ved Mølleåen.

Der er parkering ved Vangeboskolen, som også har en legeplads, der er frit tilgængelig i weekenden.

Om eventyret
I dette eventyr skruer vi tiden tilbage og møder drengen Leopold, der for at hjælpe sin far drager ud på en lang og farefuld færd for at finde brænde i Det Danske Schweiz.

Dette eventyr tager jer med på en hæsblæsende tur gennem den smukke Stokkebjerg Skov, som byder på enorme bøgetræer, smuk strand, bevoksede høje og skjulte skovsøer.

I skoven møder I de små forunderlige væsner skovlingerne Hassel, Pil og Elm. Sammen må de lægge en snedig plan for at blive fri for den store, ildelugtende trold Gumle, som har skovlinger stående øverst på sit menukort.

Eventyret er det første af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Bemærk
Det er ikke muligt at have barne- eller klapvogn med på hele ruten.

Eventyret tager jer på en tur rundt i Ravnsholte Skov, som er en del af Bidstrup Skovene, der består af en række mindre skovområder. Skoven er meget varieret med søer, vådområder og græsningsenge, og der er et rigt dyre- og planteliv.

I eventyret møder I de små, forunderlige væsner skovlingerne Kvist og Rod, som af deres lærer, den strenge hr. Knast, lærer om de uhyggelige tordenfødder, som kan dræbe en skovling med et enkelt blik. Da Kvist og Rod i et frikvarter forvilder sig dybt ind i skoven, står de pludselig ansigt til ansigt med en vaskeægte tordenfod.

Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Dette eventyr tager jer med på en farefuld tur gennem den smukke Korsør Lystskov, som byder på enorme bøgetræer, smuk udsigt over storebælt og mange fortidsminder heriblandt en imponerende langdysse, som har stået i skoven siden yngre stenalder.

I skoven møder I det lille, forunderlige væsen skovlingen Pi og hendes bedste ven, egernungen Rødlil. Pi tager Rødlil med på eventyr i skoven, men den snu og farlige ræv Rex lurer bag de store træer, og det varer ikke længe, før Pi må bruge alt sit mod for at redde sin ven.

Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Der er et toilet inde i skoven, som I kommer forbi på turen rundt.

Eventyret tager jer en tur rundt i Broby Vesterskov, som ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Skoven er særdeles rig på fortidsminder, og I kommer forbi en stribe af skovens i alt 11 fredede langdysser og runddysser fra bondestenalderen.

I eventyret møder I de små, forunderlige væsner, skovlingerne Ask og Pinja. Pinja er gran-skovling, mens Ask er løv-skovling, og der har, så længe nogen kan huske, hersket uvenskab mellem løv- og granskovlinger. Derfor kan de to aldrig blive venner – eller kan de? Et spirrende venskab bringer de to skovlinger på sporet af en gammel forbandelse. Vil det mon lykkes dem at bryde den?

Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Ruten er lidt længere end de fleste andre natureventyr, så tag jer god tid, og hold en pause undervejs. Det er muligt at have enten barne- eller klapvogn med på størstedelen af ruten, men enkelte steder skal I ind mellem træerne eller ad en lille sti for at finde de skjulte fortidsminder.

Dette eventyr tager jer med på en farefuld tur gennem Høng Skov, som er en ung, bynær skov, der er plantet af Naturstyrelsen i begyndelsen af 2000.

I skoven møder I de små, forunderlige væsner skovlingerne Konval og Lilje. Da Lilje mister sit hjem i en stor storm og bagefter lider af en frygtelig hjemve, må Konval følge sin bedste ven rundt i skoven for at finde et nyt hjem til hende. Men i skoven lurer mange farer, så man må passe godt på, når man er en lille skovling på blot 15 centimeter.

Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Eventyret tager jer med på en tur gennem Vrange Skov, som byder på en smuk udsigt over Haraldsted Sø, stejle skrænter og de store, forvredne bøge, som skoven er opkaldt efter.

I eventyret møder I de tre små, forunderlige væsner skovlingerne Kogle, Lærk og Gro. De leger skovlingelegen “Hvem tør”, som bringer vovehalsen Kogle ud på en hæsblæsende tur gennnem skoven på ryggen af en flagermus. Men det ender galt, og nu må Lærk og Gro bruge alle deres kræfter på at finde deres ven igen.

Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Eventyret slutter ved parkeringspladsen, hvor det gamle traktørsted ligger. Her er der også en stor balancebane inde mellem træerne, som er en sjov udfordring for både store og små.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur ind i Marielundsskoven, som er en bynær skov tæt ved Kolding, der består af tre sammenvoksede dele: Marielund, Bramdrup Skov og Kolding Skov. Der er et rigt dyreliv, og skoven er meget varieret med tæt granskov, høje slanke bøgetræer, overdrev og en sump med aske- og elletræer.

Eventyret bringer jer forbi gamle grævlingekomplekser og rævegrave, langs vandløb og forbi Skovløberhuset og skovterrassen, som er et grønt mødested langs Troldhedestien. Her kan I nyde madpakken, mens kreaturerne græsser i engen eller tage et hvil ved de overdækkede borde og bænke ved siden af Skovløberhuset. Ved skovløberhuset er der desuden adgang til toilet, som er åbent hele året.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Astrid, som kender skoven som sin egen bukselomme. Men en dag opdager Astrid, at noget ikke er, som det plejer at være. Den ellers så fredelige skovheks er gået amok og hiver både nye og gamle træer op af skovbunden og vælter dem omkuld i skoven. Hvorfor er heksen så vred? Det er der ingen I skoven, der ved, så nu er det op til Astrid at finde skovheksen og standse hende, inden hele Marielundsskoven er revet op med rode.

Eventyret tager jer med på en tur rundt i den smukke natur omkring Hærvejen ved Nørre Snede. Ruten bringer jer blandt andet forbi Sct. Knuds Kilde, som er en meget gammel hellig kilde, som de lokale besøgte for dens helbredende kræfter.

I eventyret følger I pigen Jensine, som bliver kaldt Sine Gåsepige, fordi hun hver dag går ud i skoven med sine gæs, så de kan finde mad. På denne tur kommer Sine gennem en mørk grotte og ind i den mystiske og farlige skov på den anden side, hvor der er en røverbande, der har slået sig ned. Med lidt magi og hjælp fra en gammel klog kone, må Sine og gæssene gå gennem skoven for at redde en hel flok stude fra at falde i kløerne på røverbanden.

Eventyret og ruten er udarbejdet i samarbejde med Nørre Snede Lokalråd. Ruten er længere end de fleste andre ruter i Natureventyr-appen, så afsæt god tid til at gå turen, så I kan holde en pause eller to undervejs.

En del af ruten går gennem privat skov, hvor man må færdes på de befæstede veje og stier fra kl. 7.00 til solnedgang.

Det eventyr du nu skal høre foregår i Dyrehaven.

Dyrehaven hedder Dyrehaven, fordi her er så mange dyr.

Alle slags dyr bor her, men især rådyr og hjorte. Du får sikkert nogen at se om lidt. Engang brugte kongen skoven her til sine jagter, så det kunne være meget farligt at være en hjort her. Jagten foregik til hest med et kobbel hunde i front, som jagtede hjorten, der løb for sit liv.

Nu skal du hjælpe Sikahjorten Raffi med at finde hans kæreste Silja. Og det bliver ikke let, for netop nu er kongens soldater på jagt, så du må være forsigtig og hurtig!

I Marselisborg Dyrehave skal I høre historien om dengang sikahjorten Lily reddede skoven fra en slem forbandelse.

Undervejs møder I med garanti masser af sikahjorte, dådyr, ænder og vildsvin. Sidstnævnte er hegnet inde, men resten af vildtet går frit omkring. Særligt sikahjortene er meget snakkesagelige, og de går tæt på.

I må gerne fodre hjortene med æbler eller gulerødder, men brød og pasta er ikke godt for dem.

Har I madpakker med, kan I slå jer ned ved et af bord/bænkesættene i haven.

Dette eventyr tager dig på en tur rundt i Porsbakkerne – et skovområde lige uden for Auning med nogle store markante bakker. Skoven er præget af bøgetræer, men I kan også støde på både eg, ask og fyr. I driften af skoven er der fokus på biodiversitet. Så træerne fældes kun, når de er blevet så gamle, at de kan udgøre en sikkerhedsrisiko, eller når der er behov for at tynde i skoven for at give plads til de træer, der bliver tilbage.

I bakkerne ligger der fem fortidsminder og den sagnomspundne Kællingesten, som I også kommer forbi på eventyret. Derudover er der en række mountainbikestier i forskellige sværhedsgrader.

I eventyret følger I pigen Signe og hendes usynlige ven Lillemand. Sammen drager de ind i skoven for at finde Kællingestenen for at få Signes højeste ønske opfyldt – en lillebror. På rejsen møder de mange mystiske og uhyggelige væsener, men heldigvis er Signe og Lillemand ikke bange for noget som helst.

I dette eventyr skal I med pigen Selma og historiens muse Clio på en tur rundt i Sorø bymidte og Akademihaven for at redde alle minderne om den store digter B.S. Ingemann.

Verdens ondeste kunsttyv, den grå tyv, har nemlig sat sig for at stjæle ikke bare Ingemanns værker men hele digterens historie. Lykkes han med det, vil Ingemann forsvinde fra historien for altid.

I et kapløb med tiden må musen og Selma ud for at fange alle de vigtige begivenheder og værker i Ingemanns liv i musens magiske spejl, inden kunsttyven stjæler dem.

Eventyret begynder i Storgade foran Sorø Museum og slutter ved Ingemanns gravsted. Undervejs kommer I blandt andet forbi den gamle klosterport, Ingemanns hus og den lille ø.

I dette eventyr følger I pigen Sarah, som har tabt sin højtelskede bamse Bjørn ude i skoven. Selvom Sarah er en ganske almindelig pige, er Bjørn ikke nogen ganske almindelig bamse. Han bliver nemlig levende, så snart de voksne vender ryggen til, og så er han også Sarahs bedste ven.

Derfor har Sarah besluttet sig for at drage ind i skoven helt alene for at finde Bjørn. Undervejs møder hun den kloge og legesyge ravn Rico, som bliver en stor hjælp for Sarah – særligt når hun pludselig står ansigt til ansigt med skovens mægtige trold, der i raseri har væltet en hel masse træer.

Lidt om området
Eventyret tager jer på en tur rundt i en del af Snogdal Plantage. Skovens kuperede terræn og gode stier giver rig mulighed for nogle fine naturoplevelser. Er I heldige, hører eller ser I måske ravnen på jeres tur gennem skoven.

Der er god plads til parkering, et fint madpakkehus og toilet med træk og slip, som har åbent hele året.

Om området og ruten
Alene køreturen til Herslev Strand i Nationalpark Skjoldungernes Land, gør området værd at besøge.

Ad små landeveje kører I gennem landsbyen Herslev med dens stråtækte huse ned til den smukke strand og lystbådehavn ved Roskilde Fjord, hvor dette eventyr udspiller sig.

Stranden byder på børnevenlige forhold med badebro, groft sand og lavt vand, og der er både borde til picninc, shelter til overnatning og gode toiletforhold.

I sommerhalvåret kan nogle af stierne været groet til, så det kan være en god idé med lange bukser.

Om eventyret
På eventyret ved Herslev Strand bliver I taget med den legendariske sagnkonge og skjoldunge Rolf Krake ud på en fantastisk rejse, der bringer ham hele vejen til den svenske konge Adils og tilbage igen med lommerne fulde af guld.

Med på rejsen har Rolf Krake sine trofaste kæmper, der alle har en høne at plukke med Kong Adils.

Nordre Fælled er et dejligt stort naturområde, der består af et vekslende åbent landskab med overdrev, græsarealer, mose samt små skove af løv- og nåletræ.

Ved Myreturen, hvor eventyret starter, finder I toiletter samt borde og bænke, og undervejs på ruten finder I desuden naturlegeplads samt et bålhus, hvor der kan grilles. Stierne i området er fine og brede, så I kan godt have en barnevogn med på turen.

På eventyret skal I med rekrutterne Amir, Ole og Ellen på en hemmelig mission rundt i området for at opdrive en enhed tyvagtige trolle, der er stukket af med generalens nøgle til bunkeren.

Nordre Fælled er ingeniørtroppernes gamle øvelsesterræn, og man finder tydelige spor efter dem rundt omkring i landskabet.

Nær Vesterhavet og Bulbjerg finder I Vester Thorup Klitplantage. Her finder I både tæt kratskov og klitlandskaber. Eventyret tager jer på en tur gennem landskabet og ind til Troldsting ved Tinghøj, hvor der er en stor naturlig bakke, som fra toppen giver en fantastisk udsigt ud til havet.

Navnet Troldsting stammer fra et gammelt sagn, hvor troldene i følge folketroen skulle have holdt ting. Tingfreden blev imidlertid brudt, da to stridbare trolde begyndte at kaste sten efter hinanden. I virkeligheden er de mange store sten bragt hertil af istidens gletschere for ca. 18.000 år siden.

I eventyret følger I drengen Viggo, som drager ind i troldeskoven for at finde sin søster Vera. Undervejs får han hjælp af en troldkvinde og en magisk løve, mens han i kapløb med tiden begiver sig ind til Troldsting for at finde Vera. Er man for længe i skoven, bliver man nemlig selv forvandlet til en trold.

Eventyret er udviklet i samarbejde med Hannæs Sport og Fritid med input fra lokale skoleelevers livlige fantasi.

Ved Lindholm Kridtgrav finder I en 600 meter lang og 9 meter dyb sø, hvor Portland Cement Fabrik i 70 år gravede efter kridt og kridtslam. I dag er området omdannet til et smukt naturområde, og søens turkisblå vand er hjem for mange planter og dyr.

I området skal I opleve eventyret om høvdingedatteren Måne, som ankommer til området i luftballon for at hjælpe sin ven Erling af bakkefolket. Kong Buzibas slot er blevet forhekset, så det nu står omgivet af brombærkrat. Ingen har hørt en lyd fra beboerne i den enorme bakke, siden de tornede buske skød op.

Heksen Ursula er den hovedmistænkte, men Måne og Erling får brug for hjælp fra søfolket, hvis de skal overvinde hendes magi. Sammen begiver de to venner sig ud på en lang rejse mod søfolkets røde palads, mens Ursula gør alt, hvad hun kan, for at forhindre de to venner i at nå frem.


Toftlund Skov grænser op til byen af samme navn, og byder på en masse sjove aktiviteter for børnefamilier.

Undervejs på dette eventyr bliver I taget med på en spændende rejse gennem skovens skiftende vegetation, når I drager med drengen Henning ud på en farefuld rejse for at finde en kur mod sine drilleben.

Rejsen tager jer gennem tæt skov og langs brusende åer frem til Ønskesøen, hvor man ved at dyppe sin finger kan få sit højeste ønske opfyldt.

Eventyret kan gennemføres med klapvogn eller barnevogn, hvilket anbefales til de allermindste, da ruten er en af de lidt længere.
Ruten kan være våd, så tag evt. gummistøvler med.

Når I er færdige byder Toftlund Skov også på en naturlegeplads og steder, hvor man kan holde en picnic.

Om området og ruten
Halvøen Bolund er en imponerende moræneknold, der stammer helt tilbage fra sidste istid.

Bolund er landfast via en tynd landmasse af sten, og for at komme derud skal I først krydse en smuk eng, der har græssende køer i sommerhalvåret.

Når I er færdige, kan I udforske Bolund, og hvis I medbringer madpakker, kan I spise frokost med en smuk udsigt til Roskilde Fjord.

Om eventyret
På eventyret følger I sagnkongerne Roar og Helge som børn, imens de er på flugt fra deres farbror Frode, der har afsat deres far Kong Halfdan.

På øen vil de være i sikkerhed hos den gamle kriger Vifil, men for at komme derud skal de forbi en lang række udfordringer i form af sten, der falder fra himlen, sovende kæmper, Midgårdsormen og en sø fuld af lokkende sirener.

Dette eventyr udspiller sig i området omkring det historiske værksted Kjællinghøl, der ligger tæt på Gudenåen og er omgivet af smuk skov.

I 2002 byggede man en tro kopi af et langhus fra 600-tallet, der også spiller en vigtig rolle i det eventyr, som bringer jer tilbage til vikingetiden langs en spændende rute i området.

I eventyret følger vi vikingepigen Tora, hvis tvillingebror Ulf er sporløst forsvundet. Tora er derfor draget ud på en farlig rejse langs Gudernes Å for at finde sin bror. Koste hvad det vil.

Undervejs på rejsen møder hun både modige krigere, trolde og jætter, og hun må være ekstra modig, da rejsen fører hende helt ind i jætternes rige Jotunheimen.

Når I er færdige med eventyret byder området på masser af oplevelser og gode faciliteter til frokost og en hyggelig dag i skoven. Toilet finder I ved den lejrplads, som ruten tager jer forbi.

Vigtig information om parkering: I skal tage skovvejen mod Kjællinghøl Naturcenter via Ulstrupvej, og ikke via rampen fra Østre Omfartsvej forbi rensningsanlægget. Her rammer I en aflåst bom.

Eventyrhaven og Munke Mose er to grønne perler midt i centrum af Odense. De to parker er forbundet af et grønt stisystem, der går langs Odense Å og er generøst forsynet med legepladser og grønne åndehuler.

I dette eventyr skal du høre fortællingen om drengen Jens, som drager ud på en eventyrlig rejse for at sige farvel til sin bedstemor – den store historiefortæller.

Ruten tager jer gennem Evighedslandet, der starter i Eventyrhaven og slutter i Munke Mose. Undervejs på rejsen vil I støde på alt fra hyggelige trolde til uhyggelige havmænd, feer og en vis gammel mand med hang til gåder.

Ved Ballesbækgård Besøgscenter finder I et helt fantastisk naturområde. Her kan I både opleve ældgammel skov, stejle skrænter og billedskønne Rørbæk Sø.

På eventyret drager I afsted på en rejse med drengen Ask, som rejser til jætternes land Jotunheim for at redde sin søster Else.

Fortællingen fører jer rundt i området og tager udgangspunkt i historien om, hvordan Gudenåen ikke langt derfra blev til.

Når eventyret slutter kan I grille, lave bål eller spise madpakker i madpakkehytten.

Ruten er ikke egnet til barnevogn, og det er godt med en hånd til hver af de mindre børn, da I undervejs skal gå ad en sti langs en skrænt.

Dette eventyr tager jer med på en tur rundt i den lille landsby Vindelev, hvor to mænd en decemberdag i 2020 fandt en stor guldskat, der stammer helt tilbage fra den sene jernalder.

Skatten indeholdt guldmedaljoner på størrelse med underkopper og guldmønter blandt andet fra Romerriget. Tilsammen vejede skatten knap et kilo og er et af Danmarkshistoriens største guldfund. Der er desuden fundet spor efter flere end 1000 stolpehuller fra langhuse i området omkring guldskatten, som var gravet ned i et af disse langhuse. Skattens størrelse viser, at området ved Vindelev har været et magtcentrum i den sene jernalder.

Guldfundet stammer med al sandsynlighed fra midten af 500-tallet, hvor askeskyen fra et stort vulkanudbrud i året 536 e.kr skabte en global klimakatastrofe med mange års misvækst og hungersnød. Klimakatastrofen i 536 fik datidens indbyggere i det nuværende Danmark til at forkaste de gamle magthavere og nedlægge masser af guld i netop denne periode. Måske for at gemme det for fjender eller måske for at formilde guderne.

I eventyret følger I pigen Sol, som er datter af stormanden Vindi. En evig vinter har ramt landet, og Vindi har besluttet, at alle i landsbyen må rejse mod syd for at finde mildere vinde og en stærkere sol. Vindi sender Sol ud for at finde landsbyens præstinde Kraka, så de kan bringe et sidste offer til guderne, inden de tager ud på deres lange rejse.

Eventyret slutter i den lille bypark, hvor I kan spise jeres madpakke. I kan parkere ved kirken, hvor eventyret starter. Her er der også toiletter, som I gerne må benytte.

Da dele af ruten går ud langs markerne, kan det være svært at have en barnevogn med.

Eventyret tager jer med rundt i området omkring Gentofte Sø. Det har i mere end 100 år været et rekreativt område, og det benyttes stadig til gåture, løb og cykling. Syd for søen kan I finde en udendørs fitnessbane. Her finder I også en legeplads, ligesom der er en stor legeplads i Gentofte Park, hvor I også finder offentlige toiletter.

Gentofte Sø er blandt Danmarks ti reneste søer over 20 ha. Det er et Natura-2000 område, hvilket vil sige, at man er forpligtet til at passe på stedet. Her findes truede naturtyper og arter som blandt andet vildtvoksende orkideer. Der er også mange forskellige arter af fugle i området.

I eventyret følger I Rasmus, som vil hjælpe pigen Melina med at ophæve en dum troldmands fortryllelse, som har gjort hende helt blå. Men troldmanden har lagt fælder ud, så det er en farlig tur, de to venner skal ud på.

I et smukt lille stykke skov ud for Agerskov finder man ruinerne af en tysk kanonstilling fra 1. verdenskrig.

Her byggede den tyske kejser de største af de kanoner, der skulle beskytte landet mod en britisk invasion fra nord. Stillingen kom dog aldrig i brug, og efter genforeningen valgte den danske regering at sprænge bunkerne i luften.

I dette eventyr følger vi haren Felix og Ræv Müllers heroiske indsats for at sikre, at ingen af skovens dyr kom noget til under sprængningen.

Der er altså tale om et ræs mod tiden, der leder jer gennem tæt skov frem til skjulte campingvogne og rundt blandt de imponerende rester af bunkerne i skoven.

Otterup Byskov er en charmerende lille skov nord for Otterup. Her kan du opleve fortællingen om dengang, Ræv Ingolf og blåmejsen Poul befriede fuglekongen fra en troldebandit og hans slæng.

Undervejs på eventyret kommer du rundt i skoven, der rummer et væld af fuglehuse og spændende stier, man kan gå på opdagelse på.

Ved eventyrets slutning kan I nyde madpakker og lege på skovens store plæne.

Er I ude efter et endnu større eventyr, så må man i Otterup Byskov overnatte en enkelt nat i telt. Husk at undersøge reglerne på Naturstyrelsens hjemmeside.

Om området
I billedskønne Svanninge Bakker tager rævenes største eventyrer – Ræv Ingolf – jer med på en spændende rejse.

Det unikke istidslandskab er fyldt med store bakker og dybe dale, så det kræver god vilje at gennemføre ruten med barnevogn. Det er dog ikke umuligt.

Når I har gået eventyret, er der både restauranter og en naturlegeplads tæt på, og I kan også besøge tårnet, hvor der er en smuk udsigt over bakkerne.

Om eventyret
På dette eventyr skal I sammen med troldmanden Tatonka og Ræv Ingolf finde dragen Dagfrids ild, som er blevet stjålet af nogle væmmelige natelvere.

I Sohngårdsholmparken står en mægtig gul raket klar til at sende professor Vega og hendes assistent Nadim afsted mod planeten Saturn. Kun få praktiske gøremål mangler, inden de er klar til afrejse.

Professor Vega og Nadim drager derfor ud i området for at finde raketbrændstof, samle planteprøver og teste, om rakettens motor er indstillet rigtigt i forhold til tyngdekraften.

Desværre er professor Vegas konkurrent admiral Vostok også i området for at sabotere missionen. Vostok vil være første mand på Saturn – koste hvad det vil – og derfor bliver Vega og Nadims forberedelser ikke helt så nemme som forventet.

Undervejs på eventyret kommer I rundt i den smukke park, mens I lærer lidt om solsystemet, tyngdekraften og hvordan man bedst undslipper trolderobotter i en mørk og dunkel skov.

I Vennelystparken og Universitetsparken skal I opleve historien om dengang, Professor Kvarts måtte ud på en søgen efter tiden, som var forsvundet. Tyvstjålet af selveste Tidstyven.

Disse to parker er grønne åndehuller midt i Århus og ligger klemt inde mellem Aarhus Universitets gamle bygninger. Hjemsted for videnskab og en række af landets store professorer gennem tiden.

Derfor er temaet for eventyret også videnskab, og hvad for en mærkelig størrelse tid er.

Ved Dokkedal kan I opleve den smukke moræneryg Mulbjerge, som troner højt over Kattegat med udsigt til Lille Vildmose mod vest.

Området, som ligger 30 meter over havets overflade, byder på enorme stejle skrænter, vilde udsigter og smuk gammel egeskov.

På eventyret møder I drengen Karl, som er prins af Bakkefolkets konge Thorleif. Karls forfædre har boet i Mulbjergene, siden dengang bakkerne var omgivet af hav. De omgås derfor nødigt med sildefiskerne ved foden af bakkerne, som de anser for ubudne gæster.

Det er derfor meget uheldigt, da Karl en dag fra sin udkigspost på toppen af bjerget får øje på sildebaronens datter og straks forelsker sig. Fast besluttet pakker Karl en taske og begiver sig ud på en rejse. Ned til foden af bjerget for at møde en pige og en helt anden verden, end den han kender på toppen.

I Limfjorden – en spytklat vest for Aalborg – ligger den 605 hektar store ø Egholm. Øen har ca. 50 beboere, og området er en blanding af landbrug, skov og strand. Der sejler en færge til og fra øen cirka hver halve time.

I eventyret om Piratøen og frøkongens skat møder I drengen Theo, der kommer ud på en vild skattejagt med guiden Tortuga, som har mere under frakken, end man først lige skulle tro.

Undervejs møder Theo både pirater, feer, en insektovertjener og frøfolkets konge.

På Egholm er der desuden en restaurant ved færgelejet og masser af spændende skov, strand og plads til at lege. Der er desuden mulighed for overnatning i shelter.

I dette eventyr følger I hunden Otto, som har begravet sit kødben i Knudmosen. Da han vil grave kødbenet op, er der nogen, der har taget det.

Han drager ud for at finde det, og på vejen møder han Tusnelda – en pige, hvis elskede er blevet væk. Sammen går de længere ind i mosen for hver især at finde det, de har mistet.

Ruten tager jer igennem Knudmosen, som er et stort naturområde lidt uden for Herning centrum. Her kommer I igennem birkeskov og mose, hvor man tidligere har gravet tørv, hvilket man stadig kan se spor af i dag.

Ruten ender ved en legeplads, hvor en sti fører tilbage til parkeringspladsen.

Eventyret starter lige foran Humlebæk Bibliotek og ender i skoven. Undervejs kommer du omkring i bycentrum, mens du hører om de frække drenge Birk og Nick og løser sjove gåder.

Der er rig mulighed for at spise frokost i Humlebæk eller ende udflugten med en tur til Humlebæk havn.

Eventyret er efter idé af Maria Rørbæk i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne.

Om området og ruten
Turen går i åben natur forbi de historiske Lejrehaller og den store skibsætning for at ende i nærheden af en hyggelig shelter-plads, hvor madpakken kan indtages.
Samtidig kan I med egne øjne se, hvor vikingerne boede, og hvor de blev begravet.

I Lejre Museums åbningstid kan man benytte caféen og besøge deres udstilling, der gør jer meget klogere på Skjoldungeslægten i Lejre.

Om eventyret
I dette eventyr skal I høre historien om Skjoldungeslægten, der ifølge de gamle sagn var Danmarks første kongeslægt.
Ruten kredser om sagnet om guden Odin, der sender den spæde Skjold alene på et tomt skib til danerne for, at han kan blive deres første konge.

Eventyret tager jer med på en tur gennem Hvidbjerg Plantage, som blev etableret i 1920’erne, som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse i området.

I dag er plantagen en smuk blandingsskov med mange forskellige nåle- og løvtræer. Skoven er rig på fugleliv ikke mindst på grund af de mange redekasser, som I vil se rundt omkring i skoven.

Undervejs kommer I forbi Skovhytten, som er åben året rundt. Her er der borde- og bænkesæt, og det er også muligt at sætte sig indenfor. Skovhytten bruges også af den lokale jagtforening, som holder fællesjagt i skoven fire gange om året. I forbindelse med jagt vil skoven være lukket for offentligheden, og der vil være skiltet på stedet.

I eventyret følger I drengen Nohr, som tager på eventyr i skoven sammen med feen Lærke Lyng. Sammen må de ud for at finde kæmpen Vejr, som har fået hikke, og som sender lyn og storme fra sig i bare frustration. Det bringer Nohr og Lærke Lyng på en hæsblæsende jagt gennem skoven for at finde kæmpen og hjælpe hende, inden hun vælter hele skoven.

Nær Aalborg Zoo ligger Mølleparken, et stort parkanlæg med flotte skulpturer. Fra parken kan du nyde en fantastisk udsigt over Aalborg og Limfjorden.

Eventyrruten går fra parkeringspladsen forbi både udsigtspunkter og skulpturer – blandt andet den flotte Noahs Ark – og følger derfor drengen Noah, som får besøg fra rummet. Statuer bliver til rumfartøj og kedelige sten bliver til mælkevejen, og sådan bliver eventyret en astronomisk fabel med masser af små udfordringer undervejs.

Der er et par bakker undervejs som kan være svære for klapvogne, men der er alternative veje omkring bakkerne, så man kan godt gå afsted med en vogn. Følg kortet for at finde startpunktet i parken. Ruten starter i den østlige side af den cirkelformede Mølleparkvej, hvor der er to kugler af sten på grusstien.

Søndermarken ligger lige op ad Københavns Zoologiske have og er nabo til Frederiksberg Have.

Parken er fuld af fine gamle træer og kan næsten give dig oplevelsen af at forsvinde i vild natur midt i byen.

På denne tur vil I se indgangen til cisternerne, den kinesiske pavillon og få et smugkig ind i Zoo’s savanne. Undervejs kommer I rundt i spændende afkroge af parken.

Der er toilet i parken, og I kan gennemføre turen med en klap- eller barnevogn.

Her i naturskønne Hammer Bakker kommer I gennem heder og nåleskov. Her kan I møde både sommerfugle og råvildt, ræv, grævling og egern. Er I ekstra heldige, møder I måske et par sjældne skovfugle som duehøg, hvepsevåge og natravn, der alle yngler i området.

Hammer Bakker gemmer også på en dyster fortid. Indtil 1688 mødtes herredsmændene og herredsfogeden her i Hammer Bakker en gang om ugen for at afgøre f.eks. retssager, og det var også her i bakkerne, at bødlen svang øksen over den dømte eller førte heksen til bålet. Rundt om i bakkerne ligger derfor ikke mindre end 62 gravhøje.

I dette eventyr følger I drengen Niels, som drog ud i bakkerne for at finde en gylden hammer og befri sin onkel Peder fra en grum skæbne. I kommer rundt på en tur gennem både hede og skov, og I ender tilbage ved parkeringspladsen. Nogle steder er stien smal, så ruten egner sig ikke så godt til barnevogn eller klapvogn. På ruten kommer I forbi en shelterplads med bålsted og bænke, hvor madpakken kan sættes til livs.

Kårup Skov ved Ordrup by er en fin kuperet fyrreskov med åbne arealer indimellem, der giver skoven stemning af slette eller savanne visse steder.

Eventyret er baseret på et lokalt folkesagn og følger en aktivitetssti rundt i skoven, hvor flere naturlegepladser er anlagt efter hinanden.

Parker bilen i Ordrup by. Gå ad vejen Præstekrogen bagved minigolf-banen og videre ind i skoven til stien markeret med hvide mærker.

Der er skilte på vejen. Første kapitel i eventyret ligger for enden af Præstekrogen, lige inden I kommer ind i skoven.

Himmelbjerget er et af Danmarks mest populære udflugtsmål. Og med rette.

Området omkring Danmarks andethøjeste punkt rummer alt, hvad en børnefamilie kan begære af legepladser, iskiosker og helt fantastisk natur.

På dette eventyr følger I en fantastisk rute, der tager jer med ned for foden af Himmelbjerget og tilbage op på toppen gennem den smukke skov.

Undervejs oplever I historien om indianerhøvdingens datter Nairas jagt på Himmelstenen, og hendes rejse for at bringe den i sikkerhed på toppen af Himmeltårnet.

Ruten er afmålt, så den kan klares af seje børneben. Det er dog ikke anbefalet at medbringe barnevogn eller klapvogn på vejen ned af bjerget.

På dette eventyr skal I igennem Birk – den hvide by ved Herning.

I eventyret følger I Line, som vil finde sin onkel, der er sporløst forsvundet. Hun leder efter ham i den park, hvor de plejer at gå tur sammen. Heldigvis møder hun to alfer, som gerne vil hjælpe hende på vej.

I deres søgen kommer de forbi sjove og mystiske figurer, som på hver deres måde gør parken til et spændende sted.

Eventyret tager jer igennem Birk – den hvide by ved Herning, som er en samling af forskellige kunstværker og flot arkitektur med grønne områder flettet ind i mellem.

Her vil I bl.a. komme forbi flere værker af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, Elia, som er lavet af Ingvar Cronhammar og andre kendte værker.

Ved smukke Skallerund Sø kan I opleve den helt specielle skovtype egekrat, man ikke finder mange steder i Danmark.

Ruten tager jer gennem eventyrlig skov med lave og krogede egetræer, forbi en trollesten og en gravhøj videre langs Hærvejen, der skærer gennem Stenholt Krat.

På eventyret skal I følge drengen Julian og hans bedste ven Sif, som tager ud for at finde skovens heks, der har indhyllet hele området i en tæt tåge.

Turen starter og slutter ved Skallerund Sø, og når I er færdige, kan I nyde madpakken ved søen og gå på opdagelse i området.

Eventyret tager jer med på en tur rundt ved fjorden i Seden Strandby. Her har Odense Kommune i 2020 og 2021 gennemført et omfattende natur- og klimaprojekt, som både skal beskytte Seden Strandby mod oversvømmelse fra østsiden og give mere plads til fjordens natur.

Det gamle, kystnære dige er blevet fjernet, og et nyt dige er blevet anlagt længere inde i landet. Det har givet plads til, at der igen kan blive strandeng på de tidligere opdyrkede arealer, så naturen omkring fjorden er tilpasset klimaforandringerne. Samtidig giver det nye levesteder for strandtudsen og fuglene ved Odense Fjord.

I eventyret følger I pigen Fie, som sammen med feen Falk Fjord tager ud for at løse mysteriet om den forsvundne strandtudse Sebastian. Undervejs bliver Fie meget klogere på, hvorfor Sebastian er flyttet, og hvorfor der nu igen er håb om, at han kommer tilbage til Seden Strandby.

Eventyret slutter ved en virkelig fin legeplads med svævebane, klatrevæg og bålsted.

Obs: I de perioder, hvor fjorden oversvømmer strandengen, kan ruten være utilgængelig på grund af vand.

Her i Trekantskoven kan I gå på opdagelse mellem fugle og egern, hunde og heste. Trekantskoven er nemlig en åben hundeskov, hvor det er tilladt at lufte hunden uden at have den i snor. Derudover er der i Trekantskoven også et ridespor med spring, der frit kan benyttes af alle.

På eventyret følger I pigen Lea, der rejser ind i skoven for at løse mysteriet om sin tante Tulles forsvunde puddel Pia. Turen tager jer med ad både store og små skovstier. Ruten egner sig ikke til at medbringe en klapvogn.

Blandt købstaden Bogenses smukke, gamle bygninger kan du på dette eventyr drage ud og opklare lidt af et detektivmysterium.

En morgen ligger byens borgmester i sin seng og putter. Han venter på, at klokken fra rådhustårnet fortæller ham, at det er tid til at stå op. Det sker bare aldrig, for nogen har stjålet rådhusklokken, og ingen ved hvem eller hvorfor.

Heldigvis er multikunstneren og super-detektiven Finn de Ville indlogeret på byens hotel, og sammen med en lille dreng drager han ud i byen for at opklare mysteriet og bringe klokken tilbage på sin plads i rådhustårnet.

Undervejs på eventyret kommer I vidt omkring og møder en række af byens sjove steder og indbyggere.

En morgen går Myrna og Ferdinand ud til fårene for at lukke dem ud på græs. Men det viser sig, at fårene er væk!

Sporene fører dem ind i troldeskoven, som deres forældre har sagt de ellers ikke må gå ind i. De kommer på en magisk tur med snakkende firben, troldeslim og en troldebil.

På ruten skal I det meste af tiden bevæge jer uden for stierne. Derfor er ruten ikke barnevognsvenlig. Vær opmærksom på at der kan være flåter i skoven når i bevæger jer væk fra stierne.

Når I har gennemført eventyret, er der masser at tage sig til på Naturcenter Nyruphus, som ligger lige ved både start og slutning af eventyret. Naturcenter Nyruphus er et magisk sted, som har det mål at udvikle børns naturbevidsthed. Her er der café, butik, masser af dyr og en legeplads.

Det smukke Silkeborg Bad troner højt over Ørnsø og er omringet af bakker og smuk skov. Området huser også et bunkerområde, der vidner om, at stedet var hovedkvarter for nazisterne under 2.Verdenskrig.

Her skal du høre den utrolige historie om dengang musen Emanuel måtte samle hele sin store musefamilie, og med hjælp fra nye venner tage på en farefuld rejse gennem skoven mod den store sø i jagten på et nyt og sikkert hjem.

Ruten tager jer rundt i skoven mellem bunkerne i området på jagt efter generalens hemmelige kort, og efter eventyret er der både legepladser og skulpturer at gå på opdagelse blandt.

Alt i alt et perfekt udflugtsmål for en børnefamilie.

Bemærk venligst: Skovarbejde og regn har desværre gjort ruten svært tilgængelig med barnevogn eller klapvogn.

I Tvismark Plantage på Rømø ligger de imponerende rester af en stor radarstilling fra 2. Verdenskrig.

Bunkerne ligger spredt ud i skoven og er omringet af et smukt, åbent klitlandskab.

På dette eventyr tager I med musene Morten Mus og Søren Snu på en farefuld mission i området. Målet er at sabotere den radarbunker, som de sure mænd og deres slanke sorte katte ser ud til at holde så meget af.

For hvem ved? Hvis radaren nu holdt op med at virke, så kunne det være, at de sorte katte holdt op med at jage mus i skoven og i stedet rejste hjem, hvor de kom fra?

Eventyret bringer jer gennem skov og over klitter forbi en masse af områdets seje bunkere.

Om området og ruten
Tadre Mølle er den sidste bevarede af Elverdamsdalens 13 møller. De nuværende bygninger er opført i 1840. Pigen i eventyret, Møllemarie, er opkaldt efter den sidste ejer, som selv udførte det tunge arbejde med sække og kværne.

Det er Møllemarie vi kan takke for, at Tadre Mølle er så velbevaret i dag. Hun blev 100 år gammel, levede på møllen hele sit liv og blev en levende krønike i mølleverdenen.

Om eventyret
I dette eventyr skal I med pigen Møllemarie ud for at opklare, hvorfor vandet i åen pludselig stod helt stille. Det er et magisk eventyr fyld med flyvende elverfolk og en stor bunke gamle troldebussemænd.

Fredensborg by har udviklet sig omkring Fredensborg Slot, som blev bygget som jagt- og lystslot for Frederik 4. Det har altid har været et af kongefamiliens foretrukne lystslotte.

Her rejste familien til for at blive fri for storbyens pligter, og det har dannet ramme om mange kongelige fester. Således også i tiden omkring Christian 9. Han blev kaldt Europas Svigerfar, da fire af hans børn giftede sig til europæiske troner.

Dette eventyr tager udgangspunkt i den tid, men er ikke fuldstændig historisk korrekt. Ruten fører jer kort igennem slotshaven og siden rundt i både natur og Fredensborg by ad mindre kendte stier. Bemærk at I også kommer tæt på private huse.

Undervejs møder I Christian 9.s datter, den unge prinsesse Dagmar, en krofatter og balletmester Bournonville.

Der er mange muligheder for at proviantere før og efter ved Vaffelhuset nær slottet eller i hovedgadens nærliggende cafeer.

Om området og ruten
Ved Roskilde Havn emmer det af vikingehistorie, og langs bådebroerne i havnen kan du se et væld af langskibe, som er bygget af dygtige folk på Vikingeskibsmuseet.

Tæt ved Roskilde Havn finder man det smukke naturområde Kællingehaven, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Roskilde Fjord.

Eventyrets rute tager jer fra havnen ud i naturen og tilbage igen.

Om eventyret
På denne tur skal I høre et fantastisk eventyr om, hvordan skjoldungen Roar fandt den kilde, som Roskilde er opkaldt efter.
Undervejs møder I både jætten Mimer, urkoen Ødhumble og selveste Fenrisulven.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i området ved Gjellerup Enge, som ligger tæt på hjertet af Herning.

I eventyret følger I Mille, som elsker naturen, og Sif, som har magiske evner. Sifs ven, trolden Trollo, er forsvundet, og nu må de ud og finde ham. Selvom Mille ikke helt tror på trolde og magi, finder hun snart ud af, at der er mere mellem himmel og jord, og de to piger kommer på en farlig mission for at redde Gjellerup Enge fra en ond troldmand, som ikke vil have rod i naturen.

Undervejs i eventyret kommer I forbi græssende dyr, moselignende områder, skov og engområder. Eventyret slutter ved en bålplads, hvor der også er siddepladser til at nyde en madpakke.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur ind i smukke Tirslund Plantage, som blev plantet i 1891 i anledning af 25-året for Hedeselskabets etablering. På turen kommer I forbi den sagnomspundne Tirslundsten. Tirslundstenen er en af Danmarks største vandreblokke, som blev ført hertil under Istiden, og den er et imponerende syn. Mange har forsøgt sig som bjergbestigere på Tirslundstenen, der er ca. 16 m i omkreds og har en højde på godt 3,5 m over jorden.

På turen kommer I også forbi en gammel festplads, der tidligere blev brugt til bl.a. grundlovsmøder og et monument, som er rejst til minde om Enrico Mylius Dalgas, der var foregangsmand for opdyrkningen af heden.

Eventyret begynder på stien langs med Tirslundvej lige syd for parkeringspladsen.

Bemærk: Plantagen kan enkelte dage i løbet af året været lukket for offentligheden pga. skovarbejde eller jagt.

Om eventyret
I eventyret følger I drengen Pelle, som gerne vil være mesterdetektiv, men indtil videre har han intet mysterium, han kan løse. Det ændrer sig, når Pelle møder elverkongen, som fortæller, at hans datter, elverpigen Pil, er forsvundet.

Der lyder også uhyggelige hyl i skoven, og så er der lige den kæmpestore sten, som ingen ved, hvor er kommet fra. Det lyder som et vaskeægte mysterium. Vil det mon lykkes Pelle at opklare sagen?

Få et diplom og farvelægningsside på biblioteket
Når I har gået eventyret, kan I hente et diplom og en farvelægningside med figurer fra eventyret på jeres lokale bibliotek i Vejen Kommune.

Om området
I barokhaven ved Gl. Holtegård boede kokkedrengen Max, og i eventyret skal du høre om dengang, han drog på eventyr for at finde ud af, hvorfor der skete mystiske ting i haven.

Om eventyret
På eventyret vil du begive dig rundt i den smukke Barokhave, der hører til kunstmuseet Gl. Holtegård. Haven har fri entré, og for enden af haven – i Mariehøj Æbleplantage – ligger en stor naturlegeplads og en bålplads. Frokosten kan også indtages på Spiseriet.

Eventyret tager jer med rundt i Vindekilde, som både er navnet på et område og en kilde på Røsnæs. Vindekilde er et gammelt overdrev med stejle skrænter, smalle stier og det smukkeste vindformede krat. I området udspringer Vindekilde, som er frostfri hele året.

Klimaet på Røsnæs hører til det tørreste og mest solrige i Danmark, og området er rigt på blomster, insekter, markfirben, snoge, hugorme og salamandre. Pluk ikke blomsterne, da området rummer flere sårbare og fredede arter.

I eventyret følger I drengen Martin, som har et hjerte, der ikke kan slå lige så kraftigt som andres hjerter. Derfor tager han ind i det magiske land Vindekilde for at drikke af den magiske kilde, som har helbredende kræfter. Undervejs får han følgeskab af en venlig hugorm, og sammen må de klare den svære rejse ind til kilden, som bevogtes af en stor og farlig kæmpe.

Ruten går af smalle stier og med mange stigninger undervejs. Den egner sig derfor hverken til barnevogn eller klapvogn.

Om området og ruten
Eventyret tager jer med gennem Kongenshus Mindepark og ud på heden. På jeres tur gennem Kongenshus Mindepark kommer I forbi de mange store sten, som står til minde om dem, som dyrkede heden til frugtbar landjord i 1700- og 1800-tallet. Kongenshus Mindepark blev stiftet i 1942. 1.200 hektar hede blev fredet, og 39 store sten blev rejst – én for hvert herred, hvis befolkning opdyrkede heden.

Heden har et helt særligt plante- og dyreliv, som skal plejes og beskyttes. Den store lynghede naturplejes derfor med over 1.000 græssende får – nordens største fåreflok.

På eventyret kommer I rundt på heden, hvor vejr og vind mærkes lidt ekstra. Er det koldt, eller er der vind, så klæd jer godt på. Er det varmt, så husk drikkedunk og solcreme.

Ruten er ca. 2,5 km og egner sig derfor bedst til de lidt større børn.

Om eventyret
I eventyret møder I pigen Marie, der er datter af en hedebonde. Da hendes far forsvinder, drager hun trods mange farer ud på heden for at finde ham. Undervejs får hun følgeskab af kartoffeltyskeren Karl von Toffel og uventet hjælp af den berygtede og frygtede heks Lange Margrete.

På dette eventyr kommer I rundt i området omkring stendysserne ved Tustrup, som vidner om 15.000 års danmarkshistorie.

Stendysserne er et fredet areal med rekonstruerede dyssekamre, jættestue og kulthus fra yngre stenalder. Den imponerende jættestue er med sit 10 meter lange kammer det største af sin slags i Østjylland. Landskabet omkring er skabt af smeltevandet fra den sidste istid og byder på en meget varieret natur.

I eventyret følger I drengen Malik, som en dag sendes tilbage i tiden – helt tilbage til stenalderen. Sammen med en stenalderpige tager han ud på en eventyrlig og farefuld rejse for at finde en lårbensknogle, der er forsvundet fra jættestuen.



I det mystiske golde landskab kaldet Rusland, kan I opleve eventyret om dengang, de to modige venner Lyng og Lau reddede får og planter fra den værste tørke i mands minde.

På rejsen rundt i det smukke naturområde møder I både mystiske væsener, magiske statuer og en stor kunstner, hvis vilde idéer blandt andet ledte til dette unikke område i Nordsjælland.

Eventyret foregår i den meget smukke og helt særlige skulpturpark ved Rudolph Tegners Museum. Tæt ved skulpturparken finder I en Café, som har åbent i sommerhalvåret.

Dette eventyr ligger i Raadvad i området omkring den gamle knivfabrik. I kommer gennem skov og går langs Mølleåen, og I vil komme forbi fabrikken.

Enkelte gange skal I krydse en skovvej, hvor man må køre 40 km/t, så vær opmærksom på dette undervejs.

I eventyret følger I Luna, hvis far ejer knivfabrikken. Men da en masse knive bliver stjålet, drager Luna ud i skoven for at finde knivene igen. I jagten på tyven møder hun en trætrold, og hun får hjælp af Åmanden.

Hun bliver også venner med faunen, som slår følgeskab med hende. Undervejs kæmper Luna med frygten for dyrene af sølv, som pludselig er kommet til skoven.

I slutningen af eventyret kommer I ind i en indhegnet skov, hvor der er mulighed for at se rådyr.

I Sejerskov ved Fruens Bøge kan I opleve et eventyr fyldt med både spænding og biodiversitet i børnehøjde.

På eventyret følger I drengen Lucas, som bor i et helt almindeligt hus med en helt almindelig have med masser af fliser og græsplæne. En dag møder Lucas feen Falk Fjord, der tager ham med på en opdagelsesrejse i skoven. Undervejs på rejsen bliver Lucas klogere på, hvorfor rod er en vigtig ting i naturen, og hvad vi kan gøre for at passe godt på alle de mange arter af planter og insekter, som mangler steder at bo.

Sejerskov rummer en helt unik biodiversitet med en række sjældne svampe, mosser og laver. Flere af arterne findes kun her eller ganske få andre steder i Danmark. Odense Kommune arbejder derfor på at tilpasse driften af skoven, så de sjældne arter beskyttes. Arbejdet for at beskytte de sjældne arter og sikre biodiversiteten er vigtig, fordi de vilde dyr, planter, svampe, bakterier m.v. og deres biologiske samspil giver grundlaget for det liv, vi lever. Det lærer børnene lidt om undervejs.

I uge 42 og 43 kan I finde ekstra overraskelser på ruten, og ved mål får børnene et flot diplom og et spændende aktivitetshæfte.

I dette eventyr følger I drengen Lucas, som bor i et helt almindeligt hus med en helt almindelig have med masser af fliser og græsplæne. En dag møder Lucas feen Falk Fjord, der tager ham med på en opdagelsesrejse i skoven. Undervejs på rejsen bliver Lucas klogere på, hvorfor rod er en vigtig ting i naturen, og hvad vi kan gøre for at passe godt på alle de mange arter af planter og insekter, som mangler steder at bo.

Eventyret tager jer med rundt i Sejerskov, som rummer en helt unik biodiversitet med en række sjældne svampe, mosser og laver. Flere af arterne findes kun her eller ganske få andre steder i Danmark. Odense Kommune arbejder derfor på at tilpasse driften af skoven, så de sjældne arter beskyttes. Arbejdet for at beskytte de sjældne arter og sikre biodiversiteten er vigtig, fordi de vilde dyr, planter, svampe, bakterier m.v. og deres biologiske samspil giver grundlaget for det liv, vi lever.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer rundt i de grønne områder omkring Ellum, forbi marker og op til den gamle stationsbygning.

Om eventyret
I eventyret skal I med pigen Liva ud for at finde reservedele til et ønsketog, som tager én derhen, hvor man allermest ønsker at være. Men de væmmelige og grimme uf-dyr, som spiser magiske ting, har været på spil i ønsketoget, så Liva må hjælpe togføreren Albert med at finde nogle nye magiske reservedele til toget, før det kan køre igen. Det bringer Liva på en eventyrlig og farefuld tur rundt i området omkring Ellum.

Med dette eventyr kan I gå på opdagelse på Hesselbækgaard Havecenters store grund, der rummer træer og planter fra hele verden. Bagerst på grunden kommer I omkring i det vilde land, hvor I kan finde inspiration til at hjælpe den danske biodiversitet på vej hjemme i jeres egen have.

I eventyret følger I pigen Liva, som på en helt almindelig tur i havecenteret må ud for at finde den gamle skildpadde, som er forsvundet på sin fødselsdag. Undervejs møder hun feen Falk Fjord, og sammen tager de afsted for at finde skildpadden og fødselsdagsfesten. Rejsen bringer dem ind i det vilde land, hvor et farligt monster er på spil, og de må klare mange udfordringer undervejs.

I kan kun gå eventyret i havecentrets åbningstid. Det tager ca. 45 minutter at gennemføre eventyret. Start derfor ikke eventyret, hvis der er mindre end en time til, at havecenteret lukker. Hesselbækgaard Havecenter har åbent 9-17 i hverdage og 9-16 lørdag, søndag og helligdage.

Eventyret tager jer på anlagte stier rundt i Portlandmosen, som er navnet på den vestligste del af Lille Vildmose.

Lille Vildmose er Danmarks største højmose, og mosen dækker over ca. 900 ha. Området har et unikt dyre- og planteliv og har de seneste år været igennem en større naturgenopretningsproces, som blev igangsat af Naturstyrelsen og Aage V. Jensen Naturfond, der ejer området.

Genopretningen består bl.a. i at gøre området mere vådt efter utallige dræninger under tiden for tørvegravning. I 2015 blev en håndfuld svenske elge sat ud i Lille Vildmose. Elgene skal bl.a. hjælpe med genopretningen af den interessante højmose.

I eventyret følger I mosetrolden Lille Vildfred, som må ud på lidt af et eventyr sammen med firbenet Fernanda for at finde sin ven elgen Ejnar.

Om området og ruten
Boserup Skov ligger smukt i bunden af Roskilde Fjord og er et meget besøgt naturområde. Naturen er varieret med både skov, strand og en imponerende lerskrænt. Om foråret er området kendt for sine mange anemoner.

Ruten ender på et område med borde, bænke og grillplads. Så medbring endelig madpakken og evt. optændingsudstyr.

Barnevogne er svære at få med på det sidste stykke af ruten, men der er en alternativ vej til endemålet, som man kan tage, hvis man er flere voksne sammen.

Om eventyret
Eventyret tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, og eventyrruten starter på den 300 meter lange balancesti Midgårdsormen, som består af træstammer, der er lagt i skovbunden.
I eventyret følger I tordenguden Thor, som skal på en rejse til Udgård for at besøge jættekongen Udgårdsloke.

Sminge sø ved trækstien og Gudenåen er et vaskeægte fugleparadis og et rigtig godt udflugtsmål for børnefamilier.

Langs trækstien kan du gå på opdagelse ved vandet, og fra fugletårnet kan du spejde ud over hele Sminge Sø og spotte alle søens bevingede beboere.

Det er også her ved Sminge Sø, at du kan høre eventyret om dengang, en drage slog sig ned ved søen og satte en stopper for prammenes sejlads mellem Silkeborg og Randers.

Når I er færdige kan I holde picnic ved fugletårnet, spille fodbold eller udforske mere af stedet, der også har toiletfaciliteter.

På dette eventyr følger I den nervøst anlagte Lille Niels ud på en mægtig mission. Sammen med pigen Lis Smed skal han finde den hærfugl, der er kommet til byen, inden den spreder krig og ulykke.

Sammen drager Lis og Lille Niels på en rejse for at nå toppen af det uhyggeligt høje bjerg, hvorfra man kan se hele verden. Undervejs lærer de, hvorfor Nissebjerget fik sit navn, hvilke farer der gemmer sig i den dybe skov og vigtigst af alt den lektie, at der er intet, man ikke kan overkomme, hvis man får hjælp fra gode venner undervejs.

Kort om området
I Herfølge ligger et naturområde, der trods sin lille størrelse gemmer på masser af spændende oplevelser. Midt i området finder I Nissebjerget, hvorfra I kan nyde en imponerende udsigt ud over Herfølge.

Ruten tager jer fra Holmebækskolen og rundt i området, og undervejs kommer I både over høje bakker og gennem små stykker med tæt skov, hvor stien fører jer over og under væltede træstammer.

Brande Midtby er kendt for sine flotte gavlmalerier, der pryder en masse bygninger i byen.

I dette eventyr kommer drengen Laurids til at slippe en magisk pensel ud af en mystisk dames kuffert.

Sammen med Madam Pastelle, der er penslens ejer, må han ud på en hektisk jagt rundt i byen for at indfange penslen, inden den rolige stationsby bliver plastret helt til med levende malerier og fantastiske fabeldyr.

Eventyret sætter kunsten i Brande i børnehøjde, og undervejs på ruten, der også tager jer ned langs Brande Å, møder I både Fabeldyr og får spændende udfordringer, der skal løses.

Tæt ved Gødding Skov finder du Kong Rans høj. Her ligger en vaskeægte sagnkonge begravet. Ved Firhøje tæt på ligger fire af kongens stormænd begravet. Alle i majestætiske bronzealderhøje.

På eventyret drager I med en ung Kong Ran ind i Gødding Skov for at finde fire stormænd, der vil følge ham som konge.

Rejsen tager jer rundt i skoven, forbi imponerende gravhøje fra bronzealderen og langs hemmelige stier. Når eventyret er slut er I kun en kort køretur væk fra de imponerende Firhøje og Kong Rans høj ved Randbøldal Kirke.

Ruten følger primært større skovveje, men en afstikker ad små stier gør det svært at have en barnevogn med på gåturen.

Om sommeren kan de mindre stier være groet lidt til, så det kan være en god idé med lange bukser.

I dette eventyr skal I hjælpe jægerprinsessen med at finde Kong Næs, som er blevet fanget af ækle Grev Frederic.

Næsseslottet ved Furesøen er omgivet af en smuk park med udsigt til søen. Parken er skabt med inspiration fra den engelske herregårdspark, og har både vilde skovområder og åbne plæner, hvor man kan slå sig ned.

Undervejs på eventyret kommer I hele parken rundt og frokosten kan evt. indtages i Restaurant Jægerhuset.

I den lille landsby Borre på Møn finder du en lille hemmelig have, hvor du kan gå på opdagelse med børnene.

Haven ligger lige ved Dagli’ Brugsen og går under navnet “Klintekongens Park”, og den er åben for offentligheden. Målet med haven er at danne ramme om masser af friluftsliv for børn og voksne, og formidle områdets natur og dyreliv.

På eventyret “Klintekongens eventyr” følger I den lille bi Sigurd, der bliver sendt på en hemmelig mission rundt i området af den mægtige Klintekonge. Målet er at skaffe en magisk amulet tilbage, der er blevet stjålet af heksen Bine.

Ruten tager jer med ind i haven og rundt i den smukke landsby af hemmelige bagveje, forbi den gamle smed og tilbage rundt om kirken.

Når I er færdige kan I slutte af med en is fra Brugsen eller en kop kaffe på byens café, hvis den har åbent.

Eventyret er udviklet med støtte fra Kulturregion Storstrøms bæredygtighedspulje.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i området omkring det tidligere Enslevgård. I kommer gennem skoven og op forbi en lille høj ved golfbanen, hvor der er en flot udsigt over Grenaa.

I eventyret følger I pigen Klara, som på en klassetur møder en mystisk stenalderdreng. Drengen kommer fra Bjørnenklanens Ø og har ved et uheld taget shamanens plads i en ånderejse. Nu må Klara hjælpe drengen med at finde ånden fra den store, brune bjørn, så han kan komme hjem igen.

Lystrup Skov tæt på Slangerup er en varieret bøge- og egeskov med grusstier.

Dette natureventyr handler om den kendte digter og salmeforfatter Thomas Kingo, som er født i Slangerup. Men det bliver ikke kedeligt, for eventyret taget udgangspunkt i hans barndom, og der er tilsat en hel del magi til fortællingen.

Lystrup Skov har to skovparkeringspladser på Lystrupvej, og eventyret starter på den parkeringsplads nærmest Slangerup.

I sommersæsonen kan der være brændenælder ved stierne.

Om området
Denne rute i Assistenskirkegården er fuld af fantasifulde poster, og børnene kommer ikke til at kede sig. Byens mylder og cafeliv er lige på den anden side af denne oase i byen.

Om eventyret
Katteprinsessen Kirsten vågner op en morgen, hvor alt ikke er, som det plejer at være.

Katteprinsessen Kirsten prøver at finde ud af, hvorfor denne morgen er så mærkelig og besynderlig.

Med sig på sin tur har hun den kloge hund Hassan.

De kommer ud for en masse mærkelige ting, fordi der er en, der er så træt af, at alt skal være så normalt og kedeligt.

Præstevang-skoven med de opdæmmede søer og Fantasiens Ø er med sin nærhed til Hillerød by et yndet skovtursmål.

Navnet stammer fra en slotspræst, der under Frederik II fik rådighed over området. På en halvø i søen Brededam opførte Frederik VII i 1859 et lille lystpalæ, Fantasiens Ø, der fungerede som hans fristed.

Det er stadig et eventyrligt sted at besøge, selvom der kun står en enkelt mur tilbage af palæet.

Eventyrruten handler om en præstedatter, som skal fiske karper til Frederik VII. Ruten går fra parkeringspladsen gennem skoven forbi Sortedam og Brededam og ender på Fantasiens Ø.

Næstsidste post ligger på en fin grillplads ud til søen, hvor det er oplagt at holde pause.

I eventyret skal I ud i Ørre plantage med pigen Karen for at finde egnens lærer Iver, som er forsvundet på mystisk vis. Undervejs får Karen følgeskab af den indre missionske dreng Johannes. Det bliver et kapløb med tiden for at finde Iver i tide, så han kan forestå indvielsen af det nye forsamlingshus i Ørre.

Eventyret tager afsæt i de store forandringer, som Ørre Sogn gennemgik i slutningen af 1800-tallet. Hedeopdyrkning, folkeoplysning og religiøse retninger ændrede Ørre fra en landsby med spredte bebyggelser på heden til et driftigt sogn med forsamlingshus, missionshus, plantager, skytteforening og gymnastikforening.

En af Ørres mest betydningsfulde mænd i denne periode var lærer Iver Kristensen Holmgaard. Han var grundtvigianer og dybt engageret i lokalsamfundet. Han var desuden en af initiativtagerne til opførelsen af forsamlingshuset i Ørre, som blev indviet 14. august 1889.

Om eventyret
Velkommen til eventyret om møllerdrengen Jens, der en tidlig morgen begiver sig ud på et eventyr for at hjælpe den gamle sørøver, Kaptajn Fahnø, med at finde en forsvunden skat.

Om området
Ruten tager jer med rundt i Christiansminde, hvorfra der er udsigt til det smukke sydfynske øhav. Det er nemt at komme rundt på ruten, der tager jer forbi strand, små søer og bakker. Har I klapvogn med, kan I nemt tage turen ind i græsset i stedet for sandet ude på stranden.

Bagefter kan I gå på opdagelse i skoven med de smukke gamle palæer, tage en dukkert eller prøve legepladsen, som har alt, hvad et barnehjerte kan begære.

Eventyret tager jer på en tur gennem smukke Løjt Nørreskov – en smuk løvskov, hvor træerne vokser helt ud til kysten ved Genner Bugt.

Turen byder på en smuk udsigt ud over bugten, hvor træernes kroner rækker ud over vandet, og rødderne danner smukke fletværk i de stejle skrænter. Turen gennem skoven er eventyrlig med bakker og kløfter, sumpe og skovsøer, og den ender ved Sandskær Campingplads, hvor der er en flot udsigt til Barsø.

I sommerhalvåret er der åbent i campingpladsens kiosk, hvor I kan købe en is eller lidt at drikke.

I eventyret følger I vikingepigen Liv, som hellere end noget andet vil deltage i den store kapsejlads, som hendes far, vikingehøvdingen, afholder. Liv tager derfor ind i skoven sammen med sin ven Kåre for at finde et gammelt skib i bunden af bugten. Undervejs må de tage turen gennem den forheksede skov, hvor de møder ellefolk, spøgelser og kæmpen Bars.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Damparken – en smuk park i hjertet af Haderslev med blomstrende bede, skulpturer og flere legepladser.

Eventyret slutter tæt ved både ishus, legeplads og Haderslev Bibliotek.

Om eventyret
I eventyret følger I drengen Anton, som frygtelig gerne vil være lige så sej, stærk og modig som byens legendariske kanonkonge John Holtum, der kunne gribe kanonkugler med maven. Det må nemlig helt bestemt give mange venner, og dem kunne Anton godt bruge nogle af i sin nye klasse. Anton tager derfor ind i parken for at finde heksen, der eftersigende kan få ønsker til at gå i opfyldelse. Heksen sender Anton ud for at finde vigtige ingredienser til en trylledrik, og Anton får snart følgeskab af de to alfer Ukrudt og Urtestøv, som snart lærer Anton, hvad der er det allervigtigste, når man gerne vil have nye venner.

Eventyret er skrevet med ideer fra Den tyske skole i Haderslev og 4. årgang på Erlev Skole.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i det kuperede terræn i Trunderupskoven. Her er der både fiskesø, shelterplads og madpakkehus, og på særlige dage kan I også støde på riddere og trolde, når den lokale rollespilsforening mødes i skoven.

I eventyret rejser I til det magiske land Vatlandi, hvor I skal hjælpe pigen Cecilia med at overbringe et helligt sværd til den gode Kong Magnus. Med det hellige sværd skal Kong Magnus vinde kampen over den onde konge Gorka, der har besat Vatlandi med sin hær af soldater og trolde. Sammen med uglen Ulrikke må Cecilia på en farefuld rejse gennem skoven, der vrimler med Gorkas soldater og trolde.

Trunderupskoven er også et godt sted at køre på mountainbike, så vær opmærksom på mountainbikesporene, når I går eventyret.

Eventyret slutter ved madpakkehuset, hvor I kan nyde udsigten over søen.

Om området
Dette eventyr tager jer med rundt i bakkerne på Stige Ø, der er forvandlet fra gammel losseplads til et fantastisk naturområde med store bakker og udsigt til fjorden.

Rejsen tager jer over bakker og gennem dale, så det kan være svært – men ikke umuligt – at have en klapvogn med på ruten.

Når I er færdige med eventyret, kan I boltre jer i områdets natur og bruge de mange legepladser på stedet. Der er desuden god adgang til offentlige toiletter og mulighed for at grille.

Kiosken på Stige Ø har åbent i sommerhalvåret.

Om eventyret
På Stige Ø skal I opleve eventyret om Kong Skrots rige, der på grund af sin umådelige skønhed bliver invaderet af den grådige Grev Gyldendorff. Sammen med køkkendrengen Alfred og Kong Skrots datter Prinsesse Skrald skal I samle øens mennesker, havørne og snu muldvarpe til kamp for at vinde slottet tilbage. Og I skal også befri en mægtig kæmpe.

Eventyret er skrevet i anledning af, at der blev afholdt Kajak og Kano VM 2021 på Bagsværd Rostadion.

Fra parkeringspladsen kommer I gennem en dejlig skov med en stejl bakketop, en lille sø og et lidt uhyggeligt hus, inden I når Bagsværd Sø.

På eventyret følger I lige i hælene på drengen Kai. Han skal finde den gyldne kajak, som hans bedstefar fra Grønland har efterladt ham. Undervejs er der masser af små udfordringer for børnene, og I skal også nok få lidt sved på panden.

Helt ude på spidsen af Tåsinge ligger Vindebyøre og Skansen. Stedet ligger et stenkast fra Svendborg, der ligger lige på den anden side af sundet.

Alligevel gemmer der sig her en rolig naturperle med masser af fugle, insekter og smuk udsigt over vandet.

Her ved Vindebyøre voksede pigen Juliane engang op hos ørefolket, der mere end noget andet elskede at leve i stilhed og i et med naturen. I eventyret her på stedet skal i følge Juliane på en spændende – og lidt farlig – rejse ind i åndelandet for at finde sin fremtid.

Når I er færdige med eventyret kan I nyde jeres madpakker ved borde og bænke tæt ved vandet, og I kan udforske Skansen yderligere, rulle ned ad bakkerne eller nyde udsigten ind over Sundet og Svendborg.

Dette eventyr tager jer med på en tur i det bjergtagende landskab omkring Lodbjerg Fyr. I kommer op på toppen af høje klitter, hvor der er en fantastisk udsigt ud over klitlandskabet og Vesterhavet.

I eventyret følger I pigen Johanne, som møder vildmarksmanden Adrian. Sammen tager de ud for at finde de ældgamle kæmper, sortnæserne, for at finde ud af, om der er storm på vej. Da Johanne pludselig må klare rejsen alene, får hun uventet hjælp fra en krondyrhind, som følger hende over den farefulde klithede.

I slutter jeres tur ved fyrets gamle hønsehus, som i dag er indrettet som madpakkerum og aktivitetshus. Her kan I nyde jeres madpakke, male med vandfarver eller låne en rygsæk med oplevelsesudstyr til at udforske området yderligere. Hønsehuset har åbent året rundt.

I kan også tage en tur op i toppen af Lodbjerg Fyr og se udstillingen om livet på fyret og de mange fugle og dyr, I kan møde i landskabet omkring fyret. I den gamle fyrmesterbolig driver frivillige en lille kaffestue, hvor de serverer kaffe og hjemmebag. Kaffestuen har åbent i højsæsonen, og fyrtårnet er åbent alle dage fra kl. 7.00 – 21.00.

Ved fyret er der mulighed for at komme på toilettet og få fyldt vandflasken op.

I skal nu gå et eventyr i området omkring Kyst- og Fjordcentret. Eventyret tager jer med ind på centrets grund, så måske er der andre gæster i området. Med Natureventyr-appen i hånden har I adgang til ruten i området. Ønsker I at bruge centrets faciliteter som f.eks. legepladsen eller vandraketten, skal I betale entré i centret.

I eventyret følger I Johan, som skal finde et magisk kompas, så hans bedstefar kan finde vej hjem igen. For at finde kompasset må Johan klare tre prøver, så han kan bevise, at han både er klog, stærk og kærlig. Men Johan støder hele tiden på forhindringer undervejs. Kan han mon klare dem og finde kompasset?

Om området og ruten
I skal nu gå eventyret Jagten på venskabsstenen ved Garderhøjfortet.

Eventyret fører jer ud i området omkring fortet, hvor I vil komme forbi kanonkupler, projektørhuller og sten fra fortets sprængkappe. Ruten er barnevognsvenlig det meste af vejen, men fører jer gennem et lille stykke skov, hvor det ikke er så nemt at have barnevognen med. Her kan I nemt gå udenom.

I ender tilbage ved fortet igen, hvor I vil have mulighed for at gå ind i fortets område, hvis porten er åben. Fortet er åbent for offentligheden i weekender og ferier.

Garderhøjfortet blev bygget i 1886-92 og er det største fort i Københavns Landbefæstning.

Med skovle gravede man et kæmpe hul i en bakke, hvorefter man byggede fortet nede i hullet. Fortet er bygget af beton med et lille jordlag, store kampesten og derefter et tykt jordlag ovenpå.

Fortet er betalt af private midler, fordi politikerne ikke kunne blive enige om Danmarks forsvar. Derfor blev foreningen “Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme” oprettet. Foreningen samlede selv 1.5 millioner kr. til at bygge fortet. Det svarer i dag til 150 millioner kr.

Om eventyret
Der hersker uvenskab mellem rævene og grevlingene, og derfor har rævene bygget fortet. Men ræveungen Daniel, som ellers gerne vil være soldat, drager ud for at finde den magiske venskabssten, som kan gøre alle venner igen. Heldigvis får han hjælp fra sin nye ven undervejs.

Dette eventyr foregår på museet Naturkrafts område. For at gå eventyret, skal I betale entré til Naturkraft.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Naturkrafts store udendørs område, hvor I kan blive klogere på, hvordan naturens kræfter påvirker os – og hvad der sker, når vi forsøger at tæmme dem.

I eventyret følger I børnene Sol og Storm, som en dag fanges af en skypumpe lige midt i skolegården. Fortumlede lander de i et ukendt landskab, der viser sig at være professor Havgus’ store laboratorium, hvor han laver forsøg og studerer vejret i Vestjylland.

Professor Havgus er raget uklar med sin assistent lektor Finregn, som i vrede har taget en af professor Havgus’ yderst farlige vejropfindelser: Stormhammeren. Nu må de to børn med lige dele kløgt og fantasi hjælpe professor Havgus med at få stormhammeren tilbage og stoppe lektor Finregn, før han laver alt for meget rav i vejret.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer med på en tur gennem Assens by – fra havnen med de smukke gamle træskibe gennem de små smalle gader med de gamle huse til byens grønne åndehul og den fine gamle skovpavillon.

Ruten slutter i nærheden af en stor og helt fantastisk legeplads, som i sig selv er en udflugt værd.

Om eventyret
I eventyret skal I med Jens, Juliane og en gammel sørøverkaptajn ud på en jagt efter kaptajnens sidste og største skat, der gemmer sig et sted i Sukkerengen.

Dette eventyr tager jer med på en fantastisk tur langs Rye Mølle Sø.

Her skal I følge Troldmandslærlingen Gustav, der er ankommet til området langs søen for at finde isfuglens forsvundne mage.

Knap er Gustav ankommet til skoven, før han advares om, at alverdens smukke ting af mystiske årsager er forsvundet fra naturen ved Rye Mølle Sø.

Men hvad kan det skyldes? Og har det mon noget at gøre med de trolde, som alle ved, har hjemme i skoven?

Tag på en fantastisk rejse med Gustav og skovens dyr. Undervejs på ruten bliver børnene inddraget i fortællingen gennem spørgsmål og udfordringer.

I sommerhalvåret kan dele af ruten været groet til, så det kan være en god idé med lange bukser og godt fodtøj.

I eventyret møder I drengen Asger, som er på jagt efter et magisk drageæg. På sin jagt bliver han venner med ræven Buster og den ultrasjældne Bentefugl. Men der er også andre, der er på jagt efter drageægget. Det er Baron von Skummelmann og hans sure soldater også.

Landskabsformerne i Teglstrup Hegn er dannet for ca. 12.000 år siden under et fremstød mod nord af istidens sidste ismasser i Danmark, den såkaldte Øresundsgletscher.

Et stykke inde i skoven finder I også den hyggelige Hammermølle, som nu fungerer som café. Hammermøllen blev opført i 1765 og her blev der fremstillet gevær- og pistolløb indtil år 1870.

Eventyret starter ved Halkær Mølle Naturcenter, hvor der er et naturformidlingscenter med tilhørende udstillingslokaler og madpakkerum. På eventyret kommer I ud i det smukke himmerlandske naturområde omkring den gamle vandmølle.

Rundt på ruten følger I pigen Johanne, som en morgen opdager, at vandet i søen er forsvundet, og møllen er gået i stå. Sammen med sin ven fårevogteren Svend tager hun ud for at finde det forsvundne vand.

Ti kilometer syd for Silkeborg ligger byen Them, som bl.a. er kendt for deres oste. Them ligger naturskønt, og her er masser af muligheder for at nyde naturen.

I eventyret om Jagten på den magiske velkomstdrink møder I pigen Laura, som bliver sendt på en opgave for Baron Løvenholt, der skal holde fest, og til dette formål mangler opskriften og ingredienserne til den magiske velkomstdrink.

Undervejs møder hun bl.a. en tunnelrotte, en bænkheks, en selvglad busk og en pirat, som er faret vild.

Lykkes det Laura at skaffe opskrift og ingredienser til den magiske velkomst drink? Tag med på eventyr og få svaret.

Eventyret er udviklet som en del af Danmarks Outdoor Festival 2021.

Om området og ruten
Ved Vedsø, der er en del af Naturpark Viborg, ligger et smukt og lidt overset område, der huser en smuk tunneldal formet af smeltevand fra istidens gletsjere..

Parkeringspladsen ligger i bunden af en lang grusvej, der tager jer forbi landingsbanerne ved Viborg Flyveplads, hvorfor der også ofte kan ses flyvere i luften over området.

Der går indhegnede geder i området, men de er fredelige og elsker at blive klappet af børn.

Når I er færdige med at gå eventyret, kan I spise en dejlig frokost ved borde og bænke i området.

Om eventyret
På eventyret skal i med pigen Ida ud på et mægtigt eventyr langs Vedsø for at finde den legendariske luftmajor Severin Bjerre, der er styrtet ned i området i sit forsøg på at flyve som fuglene. Undervejs i eventyret lærer børnene lidt om opdrift og tyngdekraft.

Eventyret tager jer med rundt i Klosterskovens varierede natur gennem både løvskov og nåleskov og forbi små søer. På turen kan I møde hunde, heste og mountainbikere, som alle er flittige brugere af skoven. En del af Klosterskoven er såkaldt hundeskov, hvor hundene må løbe frit uden snor. Derudover er der anlagt både ridestier og mountainbikespor i skoven.

I eventyret tager I med Theo og Sally ud for at finde Sallys forsvundne gummistøvle. Undervejs møder I en brusende flod, en vandalf og trolde – masser af trolde.

Ruten går for det meste ad sti, så det er muligt at medbringe en klapvogn eller en løbecykel.

Dette eventyr tager jer med rundt i området omkring Tamosen, som ligger der, hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø.

I eventyret skal I med tvillingerne Gnist og Spurt ud for at finde den flyvende juvel, som skulle være set i Tamosen. Men hvordan ser en flyvende juvel egentlig ud, og hvordan finder man den? På turen lærer Gnist og Spurt, hvad den flyvende juvel i virkeligheden er, og snart må de på en farefuld tur for at redde den fra en trist skæbne.

Rygsæk i fugleskjulet
På turen kommer I forbi et fugleskjul. Her hænger en rygsæk med nogle rekvisitter, som I kan bruge, mens I er i fugleskjulet. Rygsækken skal ikke med rundt på resten af turen men blive i fugleskjulet.

Om området
Området ved Tamosen er ejet af Naturstyrelsen og byder på fugleskjul, græssende dyr og en smuk udsigt over Tystrup Sø. Der er bordebænkesæt flere steder undervejs på turen, hvor det er muligt at tage et lille hvil eller spise sin madpakke.

Flere ud i naturen
Eventyret er en del af projekterne En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen, På Sporet af Sydvestsjællands Natur og Sammen om mere Bevægelse. Projektet En Naturvidenskabelig Rejse er forankret i Kongskilde Naturcenter og skal få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Nørrebroparken er en grøn lomme midt på Nørrebro. Langs Nørrebroparken løber Den Grønne Sti, som fører cyklister og gående fra ydre Nørrebro til Frederiksberg.

På denne tur vil I følge Den Grønne Sti fra Nørrebroparken til Hans Tavsens Park lige ved Assistens Kirkegård. Undervejs vil Jagten på den drilagtige elverpige fører jer forbi Nørrebros sejeste legeplads. Her kan I tage en pause eller tisse af, hvis I har brug for det. Der er også rigelige muligheder for kaffe til de voksne.

Eventyret handler om en lille pige, som har glemt, hvem hun er.

Hun får hjælp af fuglekongen Arthur, og på deres jagt rundt i parken efter pigens minder, møder de en masse fantastiske væsener. Men de skal passe på, for i parken gemmer også glemsomheden sig, og den vil man ikke blive fanget af.

Denne rute tager jer med rundt i Mindeparken, hvor der både findes en lille café og en legeplads, til når eventyret er slut.

Om området
Haveselskabets Have er en for mange ukendt oase lige ved siden af Frederiksberg Have. Her kan man forsvinde i labyrintiske blomsterrækker, og der er en helt særlig, fredelig stemning.

Haven er skabt for over 100 år siden af havearkitekt Henrik August Flindt, der ville lave den smukkeste have i hele landet. Haven består af 24 haverum med hver sit særpræg, så der er meget at udforske for nysgerrige børn. Samtidig er haven en så fin størrelse, at små børneben sagtens kan klare hele turen rundt, når de skal hjælpe havearkitekten Henrik med at finde bier til at bestøve blomsterne. Tæt på ligger en café ved Frederiksberg Runddel.

Om eventyret
I dette eventyr skal vi møde havearkitekten H.A. Flindt. En dygtig mand, som havde bare ét problem. Han kunne ikke finde nogen bier, der kunne bestøve blomsterne, så de kunne sætte frø og frugt. Vil du hjælpe ham?

Selsø Slot er en eventyrlig barokherregård med en smuk allé med 300 år gamle lindetræer.

På den korte rute, som passer til små børneben, vil I høre om præstesønnen Severin, som går på jagt efter herregårdsfruens forsvundne hest.

Ruten starter ved Selsø Kirke, og ender ved herregården, som også har et lille område med borde og bænke, hvor madpakken kan indtages. Museet har åbent tirsdag til søndag kl 11-16.

På dette eventyr kommer I en tur ud i Søby Brunkulslejer og omkring deponibjerget ved Fasterholt. Brunkulslejerne er et særpræget, bakket, menneskeskabt landskab, som er skabt af årtiers udvinding af brændbare brunkul fra den sandede hedejord.

Deponibjerget ved Fasterholt er rent faktisk et bjerg af husholdningsaffald, som er deponeret her siden 1980. Deponiet lukkede i 2009. Stedet her blev valgt som deponi, fordi brunkullet beskytter grundvandet.

På turen kommer I rundt på deponibjerget, hvor I kan se ud over området, hvor affald fra hele byen hentes ind og genanvendes. I drager med drengen Ivan ud på en stor rejse for at finde det, han ønsker sig allermest i hele verden. Undervejs møder I pigen Selina Skrald, kompostkæmpen Karla, sommerfuglen Sibylla og tranen Thøger.

Isdronningen ville så gerne finde solens kræfter, for hun havde nemlig hørt, at solens kræfter var det bedste til at varme et koldt og stolt hjerte op. Følg med på ruten og se, hvorfor hun skulle blive klogere.

Øregårdsparken er en lille bypark midt i Hellerup. Eventyret om Isdronningen bringer børnene rundt i parken på jagt efter solens kræfter. Parkens forskellige statuer fører børnene videre til næste spor, og turen ender på en virkelig god legeplads.

I parken finder I en stilfuld café på Øregaard Museum, men udflugten kan også ende på Gentofte Hovedbibliotek, som har en mere afslappet café og et fint børneområde.

Svinkløv Plantage har gennem mere end hundrede år været et yndet ferie- og udflugtssted bl.a. på grund af den gode badestrand, det storslåede landskab og det berømte Svinkløv Badehotel.

Lige bag hotellet går en smuk vandrerute, som byder på smukke, åbne udsigter og næsten urskovsagtig bevoksning.

Eventyrruten fører fra parkeringspladsen til Skt Olavs Kilde. Kilden var en helligkilde, viet til Olav den Hellige – Norges skytshelgen. Kilden blev søgt som lægedomskilde helt op til 1890’erne. At det netop er Norges skytshelgen hænger sammen med egnens nære tilknytning til Norge gennem århundreders skudefart fra kysten.

Både ved rutens start og kort efter rutens sidste post er borde-bænke-sæt, hvor madpakken kan nydes. Ruten er svær fremkommelig med barnevogn.

I skal nu gå eventyret Isaaks eget eventyr i Bundgårdsparken.

Bundgårdsparken er et stort område, hvor I blandt andet kommer forbi en legeplads og fitnessbane. Undervejs følger I også noget af løberuten “Kys frøen”, som er markeret med frøstatuer, og I krydser også den discgolfbane, der ligger i parken. Vær opmærksom på folk, der spiller discgolf, når I går i parken.

I eventyret skal I høre om Isaak – en dreng, som elsker fortællinger. Isaak kan bare ikke selv finde på noget at fortælle. Men da en mærkelig mand med en gakket gangart tager ham med rundt i parken, lærer Isaak, at man kan finde eventyr overalt.

På dette eventyr drager I med pigen Talia ind i heksens fortryllede skov. Her vil hun finde opskriften på verdens stærkeste tallerken, der kan redde hendes families Skole for tallerkenkast fra at gå konkurs.

Skoven er farefuld og fyldt med fælder, men heldigvis får I hjælp fra et pudsigt egern og Talias kvikke hoved.

Når eventyret er slut kan I alt efter årstid bade, lave bål eller tage et spil discgolf. Vi anbefaler derfor at medbringe en frisbee.

Lidt om området
Ved Fuglsang finder I alt, som en børnefamilie har brug for til en fantastisk udflugt.

Foruden et smukt stykke skov og en forrygende badestrand så byder området også på en discgolf-bane med 18 baner, der er gratis at benytte.

Skulle I få lyst til en udflugt med overnatning, så byder området på flotte sheltere, der kan bookes. I kan også slå telt op i skoven i op til to nætter.

Ruten er velegnet til at medbringe klapvogn eller barnevogn.

Det eventyr, I skal høre nu, handler om den dag, Hektor mødte kulfolket og fandt ud af, at de var blevet franarret deres diamanter af en tjivaknåkkel, hvilket betyder tyveknægt på bornholmsk.

For mange mange år siden boede der dinosaurer på Bornholm. Hektor var en lille stærk dinosaurus. En ankylosaurus. Ham og hans familie holdt til her i området omkring Pyritsøen.

I eventyret bliver han gode venner med kaninen Vera, som kun har et øre. Hun passer på diamantkanonen, som kulfolket brugte til at skyde de diamanter, som de havde alt for mange af, helt over til Sverige. De kunne nemlig ikke så godt lide diamanter. Kun kul.

Man kan godt gå eventyret med en klapvogn/barnevogn, dog er der et enkelt sted med trapper på ruten.

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Dette eventyr tager jer gennem Svendborgs hyggelige gader, fra hovedbiblioteket og den gamle fattiggård gennem byen og ned til havnen.

Undervejs følger I Juliane og Jens på en hektisk jagt for at løse den gåde, som de er blevet stillet af havfruerne i vandspringet på byens torv.

Undervejs får børnene brug for al deres snilde, når de skal hjælpe Juliane og Jens med at løse udfordringer, undslippe sildebaronens mænd og finde koordinaterne til en legendarisk sørøverskat.

Om området
Dette eventyr bringer jer på en tur rundt i Glavendruplunden – en lille mindelund med en stor historie. I Glavendruplunden står Glavendrupstenenen – en runesten, der indeholder Danmarks længste runeindskrift. Runestenen er rejst ca. år 900 af Ragnhild til minde om hendes mand Alle, der sandsynligvis har været præst og høvding på egnen.

Glavendrupstenen indgår i en imponerende skibssætning, som oprindeligt var 60 m lang og 12 m bred. Det var almindeligt for vikingerne, at de begravede deres høvdinge i en skibssætning som en efterligning af det skib, der førte dem til dødsriget.

Skibssætningen er anlagt ved to bronzealderhøje, så Glavendruplunden var også et helligt sted for mange tusind år siden.

Mindelunden danner hvert år i den første weekend i september ramme om Nordfyns Vikingemarked med masser af boder, sjove aktiviteter og konkurrencer.

Ved mindelunden finder I også shelters, bålhytte og toiletter.

Om eventyret
I eventyret følger I vikingedrengen Harald, der sammen med lundens vogter Mads må rundt i lunden for at finde ud af, hvem der forsøger at stjæle den enorme runesten.

Dyndet er et moseområde med en fin lille vandresti rundt om.

I Dyndet er der blevet gravet tørv. Det var især under 2. verdenskrig, da der var mangel på brændsel. Nu om dage har området udviklet sig til en naturperle med et rigt plante- og dyreliv. Man kan bade i søen.

I eventyret følger I byfolkets modigste dreng Haakon, som er blevet sendt ud for at undersøge, hvad dyndfolket har gang i. Der hersker nemlig en stor strid mellem byfolket og dyndfolket. Undervejs møder han dyndpigen, Helen, og de beslutter at hjælpes ad med at finde det vise Øjet i træet. Det viser sig, at der måske ikke er hold i de rygter, der går om de to folk. Men de må begge være modige, hvis de skal løse problemet ved Dyndet Sø

Det er muligt at købe pandekager, is osv. i slutningen af ruten, og der er også offentlige borde-bænke-sæt.

Bernstorffsparken omkranser det smukke, hvide Bernstorff Slot, som troner i de grønne omgivelser, og bag det gemmer Svenske Villa sig– et gult træhus, som Dronning Louise opførte som gæstehus i 1800-tallet.

Slottet er i dag konferencecenter og restaurant og Svenske Villa huser i dag en café, som drives af frivillige, og sommetider udstilles kunst i lokalerne. Der findes også et tehus i parken.

Eventyret om Grev Bernstorffs gåde fører jer forbi alle disse seværdigheder ad hyggelige stier omgivet af store, gamle træer og åbne vidder, der i varmt vejr egner sig til picnic.

I eventyret følger I stuepigen Liliane, som bliver sendt igennem hele parken for at løse mysteriet om den latinske skrift over slotsdøren. På sin vej møder hun en grøn nisse, en lun svensk kanelbulla-bager, en sej slotsdatter og mange flere.

Eventyret er udviklet i samarbejde med Gentofte Kommune.

Teglværkssøerne er et skønt naturområde, hvor der tidligere blev gravet efter ler til teglværket i Gandrup. Herved opstod flere naturlige søer.

Området er i dag naturpark med bådebro til sejlere, shelters og bålplads. Søerne er en del af et stort naturområde på 25 hektar. Der er et rigt fugleliv ved Teglværkssøerne. I kan blandt andet møde knopsvaner, gravænder, skarver og musvåger.

På eventyret følger I pigen Lea, der rejser ud for at redde gravanden Gertrud fra en flok trolde, som har slået sig ned i området for at holde troldebryllup. Gertrud er på menuen, så Lea må være hurtig for at redde sin ven. Heldigvis får hun hjælp af troldeungen Skyr, som hellere vil snakke videnskab med sin nye ven end spise and til sin storesøsters dumme bryllup.

Ruten tager jer en tur rundt om den ene af de store søer med et fint kig ud over søen, og undervejs møder I masser af sjove udfordringer, I skal løse.

Dette eventyr foregår ved den dejlige Moesgaard Strand. Undervejs i eventyret vil I gå langs vandet, men I kommer også igennem et lille stykke skov. På turen kommer I også forbi Stigsnæsdyssen, en ca. 26 meter land stendysse.

I eventyret følger I vikingedrengen Gisle, som er sendt ud for at finde en skat, som vikingerne har mistet på havet. Gisle finder snart ud af, at havets konge, Ægir, har taget skatten. Skal Gisle have skatten tilbage, må han først klare tre prøver. Men Ægir er både snedig og lunefuld, så vil Gisle mon klare de tre prøver helt på egen hånd?

Eventyret om Frida Færgedatter udspiller sig omkring Frederikssund Museum, Færgegården. Her finder I foruden et spændende museum en fantastisk have med forskellige oldtidslevn og rekonstruktioner af forhistoriske miljøer.

Naturen omkring er meget varieret. I vil begive jer igennem urskov, forbi stejle bakkekamme og åbne vidder på den lille rute, der er lige under 1 km.

Der skal ikke betales entré for at gå ruten, og det er muligt at benytte museets toilet. Madpakken kan frit nydes i haven, og der kan købes kaffe, is og slik i kiosken i museets åbningstid, som er tirsdag til søndag kl. 11-15.

Dybt inde i Gribskov finder I Mutter Gribs Hule, der er en velbevaret jættestue med ikke mindre end 5.000 år på bagen.

Det fortælles, at jættestuen engang var beboet af en ond heks, der blev kaldt Mutter Grib.

Mutter Grib havde syv sønner, og så var hun en tarvelig nabo, som både stjal fra sine naboer og kidnappede deres børn.

I dette eventyr følger I Mutter Gribs yngste søn Klaus, der en skønne dag nægter at være en god dreng og opføre sig ondt som sine brødre. Derfor beslutter han sig for at befri skovkongens datter Annabel, og hjælpe hende med at flygte fra hulen.

Undervejs på eventyret kommer I gennem Gribskovs smukke natur forbi skovsøer, enge og tæt skov. Hele vejen til Skovkongens rige og tilbage igen.

Sæt GPS’en til adressen ovenfor, men parker ved skovparkeringen på modsatte side af vejen. Det er også på den side af vejen, at eventyret foregår.

På grund af svingende signal i Gribskov, kan det tage lidt tid for eventyret at loade, når I første gang trykker start.

Nørrestrand er et naturområde og et fuglereservat tæt på Horsens by. Et tilholdssted for mere end halvdelen af landets fuglearter.

Af samme årsag er området også hjem for et rigtig flot og højt fugletårn.

Centrum for Nørrestrand er en stor ferskvandssø, der forbinder området med Horsens Fjord, og det er langs denne sø, at eventyret om Flint udspiller sig.

Eventyret trækker tråde til stenalderen, da der i området er fundet bopladser og skaldynger fra jægerstenalderen.

For enden af eventyrruten ved fugletårnet, finder du borde/bænkesæt, hvor I kan nyde en frokost i det fri, når eventyret er slut.

Bemærk at ruten ikke slutter, hvor I startede. I skal derfor påregne en gåtur tilbage til start, hvis I er i bil.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Eventyret tager jer på en tur rundt i skoven omkring Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole.

I eventyret følger I skovbørnene Ask og Pil, som en dag får en flaskepost fra deres ven, søfareren Juliane. Hendes kaptajn har fået mavepine, og hun beder skovbørnene om at sende noget af deres magiske æblemost. Ask og Pil må derfor ind gennem skoven, hvor der sker mystiske ting, for at finde den gamle, kloge kone Silva, der kan lave den magiske æblemost.

Området omkring naturskolen og Skårup Skovmølle har tidligere været æbleplantage. Da produktionen blev nedlagt, fældede man alle æbletræerne og plantede skov, og der er derfor ikke spor fra tiden som plantage. Ved naturskolen finder I dog en lille have med æbletræer, som er sået af elever fra Svendborgs skoler.

Om området og ruten
Denne tur tager jer igennem et område med en meget varieret natur. Undervejs kommer I både igennem skovarealer med store flotte træer, engområder og forbi små vandløb.

Der kan være lidt vådt på noget af ruten, så tag eventuelt gummistøvler på, hvis det har regnet meget.

Om eventyret
I eventyret følger I drengen Felix, som godt kan lide at trylle. Han deltager derfor i troldmændenes troldmandsdyst, men det viser sig, at han slet ikke er så dygtig, som de andre troldmænd. Til gengæld er Felix rigtig god til at fiske, og det skal vise sig at hjælpe ham godt på vej, da han møder en trold.

Dette eventyr fører jer på en varieret rute gennem den ældste del af Fredensborg og et smut igennem Slotshaven.

Undervejs kommer I forbi vartegn som Kejserens villa, den gamle arrest og byens vandtårn. Ruten starter på Lille Torv og slutter på Store Torv, så der er rig mulighed for at spise frokost eller drikke kaffe før eller efter ruten. Bemærk at I kommer tæt på private huse på ruten, og selvfølgelig ikke skal gå for tæt på.

Ruten er et eventyr, som blander forskellige tidsperioder i byen. Fredensborg Slotshave havde et såkaldt menageri med eksotiske fugle og vilde dyr som kaniner, hjorte, bjørne og ulve, hvilket var meget populært blandt adelige i 1700-tallet. Tinghuset og Kejserens Villa blev bygget noget senere.

Historien om fasanjægermesterens søn tager udgangspunkt i, at nogle af dyrene er sluppet fri, og dem skal fasanjægerens søn fange. Men det bliver ikke det eneste, som han fanger! Følg med på eventyr for at finde ud af, hvem han ellers møder.

Dette eventyr tager jer på en tur gennem Tyrstedlund Naturpark, hvor Horsens Kommune sammen med engagerede borgere har skabt et inspirationsområde for biodiversitet, som også fungerer som udendørs klasseværelse, når der står natur på skoleskemaet.

I eventyret følger I feen Falk Fjord, som er opdagelsesrejsende, og som er kommet for at opleve den nye naturpark. Det varer dog ikke længe, før Falk Fjord opdager, at noget ikke er helt, som det bør være.

Snart møder han en sur skovfe og opdager mærkelige tegn på nogle træstammer. Og så er der også lige en anden ting. Alle bierne ser ud til at være forsvundet sporløst, selvom der er et væld af vilde blomster. Sammen med skovfeen tager Falk Fjord nu ud på en farefuld rejse for at løse mysteriet om de forsvundne bier.

På turen kan I hente masser af inspiration til, hvordan I kan fremme biodiversiteten hjemme i jeres egen have. I kommer blandt andet forbi et vandhul, et kvashegn, en skovhave med spiselige eller nyttige planter, et stendige og naturvenlige skolebede.

Når I skal fra parkeringspladsen og hen til eventyrets start, skal I forbi den sorte bygning og følge Tyrstedlundstien på højre hånd, til I kommer ned til Tyrstedlund Naturpark, hvor eventyret starter.

Om området og ruten
Hjarbæk er en idyllisk landsby placeret i bunden af Limfjorden og omgivet af smuk natur.

Samtidig er Hjarbæk – på trods af sin størrelse – en landsby, hvis bådleje har haft stor betydning for området omkring Viborg. Herfra blev Viborg nemlig bundet sammen med den omkringliggende verden, når skibe bragt varer til og fra egnen fra nær og fjern.

Når I er færdige med eventyret er der både strand og mulighed for at spise frokost med udsigt til vandet i og omkring Hjarbæk.

Bemærk, at rutens længde ikke inkluderer den sidst gåtur tilbage til bilen. Samlet set skal I gå 2.5 kilometer for at nå hele vejen rundt.

Om eventyret
I eventyret ved Hjarbæk får pigen Ida en tidlig morgen overbragt en vigtig mission fra en ridder i en håbløs forklædning. Kong Eriks hær har slået lejr uden for byen, og kun et hemmeligt brev i Idas besiddelse kan sætte en stopper for endnu dum krig. Mon hun når frem til kongen inde soldaterne marcherer afsted?

Kom med den lille modige pige Esther ud på et eventyr for at stoppe Troldmanden Buksbom og hans dumme geometriske planer.

På jeres vej rundt på eventyret møder I både trekantede får, slimede tudser og Buksboms bror Taks.

I Indelukket og Lille Dyrehave kan du opleve den romantiske landskabshave, som kom på mode i 1800-tallet. Her dyrkede man lidenskabeligt den frie natur som forbillede for havekunsten.

Stedet er fyldt med magiske steder, og I kan glæde jer til at opleve det smukke Badstueslot, slyngede stier, kanaler og småsøer, buskadser og skovagtig beplantning.

Kapitlet ‘Den fortryllede å’ er midlertidigt flyttet, da broen man skal over er lukket på grund af nedstyrtningsfare. Vi har dog fundet en anden magisk bro som man skal over i stedet for.

Eventyret tager jer med rundt ved Esrum Kloster & Møllegård, som ligger tæt ved Esrum Sø i Kongernes Nordsjælland.

Her kan I opleve den smukke natur og historiens vingesus, når I følger drengen Eskild, som må hjælpe en stakkels bonde fri af gabestokken. Det bringer Eskild på en eventyrlig rejse rundt i området for at finde den kloge kone, som med magi kan hjælpe med at låse gabestokken op. Undervejs må han passe på ikke at blive opdaget af den sure møller Laurentius, som hverken bryder sig om børn eller kloge koner.

Eventyret slutter ved den store naturlegeplads ved Esrum Kloster & Møllegård, som bringer børnene tilbage til middelalderen. Her kan I indtage madpakken i spisehuset eller benytte bålpladsen til at lave snobrød eller andet bålmad, som I har med hjemmefra.

På Moesgaard Museum bliver fortiden bragt til live. Museet inviterer dig til at gå på opdagelse i datidens menneske gennem blandt andet old- og vikingetiden.

Derfor tager eventyret ”En Verden Udenfor” udgangspunkt i en magisk version af vikingetiden.

Eventyret starter ved museet men kræver ikke, at I indløser indgangsbillet. Ruten tager jer rundt i de smukke omgivelser omkring museet og den gamle herregård Moesgaard.

Frokost kan enten spises på museet eller på den fine Skovmøllekro, som ligger tæt på rutens afslutning.

Om området og ruten
Ved Hald Ruin finder I et af de mest berømte udflugtsmål på egnen, og de fleste lokale kender og har nydt den skønne udsigt over Hald Sø fra tårnet.

Når I er færdige med eventyret, er der masser at tage sig til på Hald Hovedgaard og det omkringliggende område.

Medbring madpakker til turen, eller tag en kort køretur til Niels Bugges kro, hvor I også finder en sej naturlegeplads.

Hald Ruin er det perfekte udflugtsmål for en dag med familien.

Der kan med lidt god vilje medbringes barnevogn eller klapvogn på ruten.

Om eventyret
På eventyret kommer kommer I med pigen Emma på en rejse fra Hald Hovedgaard langs søen, gennem skoven og over den flotte eng, der omgiver halvøen med Hald Ruin. Formålet med Emmas rejse er at befri sin familie, der er taget til fange af kaptajnen Niels Munk, som har set sig sur på magi.

Vidste du, at der i skoven Undallslund engang lå et Akademi for Mægtig Naturmagi?

På dette eventyr, der var en del af Naturskattejagten 2020, skal I med pigen Emma ud på en mægtig troldmandsprøve.

Prøven går ud på at finde gennem den magiske skov og hen til den berømte skole for troldmænd og troldkvinder. På jeres rejse gennem skoven møder I både trolde, talende træer og dansende feer.

Undervejs er der indlagt masser af sjove udfordringer for børn og voksne.

Eventyret slutter ved Naturskolen Undallslund, hvor I kan spise frokost, kigge på dyr og gå på opdagelse i området.

Eventyret bringer jer på en tur ud i Tryggevælde Ådal, der er et enestående naturområde med et af Sjællands største å-systemer. Omkring åen er der flere steder et bredt engareal, som jævnligt oversvømmes i vinterhalvåret og skaber gode vilkår for et meget varieret plante- og fugleliv.

I eventyret følger I pigen Ingrid, som bor i Elverkongens rige, men en dag må hun trodse Elverkongens vilje og krydse åen for at redde sin bedste ven Marius. Landet på den anden side af åen bliver nemlig besat af store glubske trolde ledt an af den ondeste og sureste af dem alle sammen, trolden Gammel Gnavengaard. Ingrid kommer ud på en farefuld færd forbi Elverkongens soldater, over åen og ind gennem et land besat af trolde. Undervejs får hun god hjælp af tårnfalken Torkil, rørhøgen Robert og glenten Gertrud.

Turen går ud til et fugletårn, og her slutter eventyret. Her kan I nyde en madpakke eller nogle snacks, inden turen går tilbage igen. Har I tid og lyst, kan I slutte det hele på den store naturlegeplads, som ligger tæt på eventyrets start.

Ruten egner sig godt til at medbringe en barne- eller klapvogn, men det sidste lille stykke ud til fugletårnet går ad en smal gangbro.

Ruten kan være utilgængelig i meget våde perioder, hvor åen oversvømmer engområdet.

Der er et toilet ved Strøby Kirke i den lille gule bygning, som gerne må benyttes. Her kan I også tappe vand.

Dette eventyr tager jer på en tur gennem Hole Skov – en varieret og kuperet løvskov med pilekrat og ellesump, som bare emmer af eventyr.

I eventyret følger I pigen Ellen, som er lidt af en forsigtigper og ikke spor modig. Det vil Ellen gerne lave om på, så derfor trodser hun en dag sin egen frygt og tager ind i skoven for at finde ønsketræet. Rygtet siger nemlig, at man kan få et ønske opfyldt, hvis man kravler gennem træets to stammer. Og Ellen ved lige, hvad hun vil ønske sig: At være lige så modig som sine kammerater, så hun kan komme med op og lege på Djævlebakken. Men kan ønsketræet virkelig opfylde ønsker? Og hvordan ved man egentlig, om man er blevet modig?

Eventyret slutter på toppen af Djævlebakken, hvor der er bordebænkesæt og en smuk udsigt.

Eventyret er blevet til i samarbejde med Stine Pedersen og Stine Lorenzen fra Åbakkevejkvarterets Grundejerforening.

Billedskønne Sønderho er den næststørste by på Fanø og en af de smukkeste byer i Danmark. På denne tur vil I komme rundt gennem de smalle idylliske gader, hvor I får rig mulighed for at kigge på alle de velholdte gamle huse i traditionel Fanø-stil.

Der er flere gode caféer og spisesteder i byen, hvor man kan få en is eller kaffe med på turen, men ingen offentlige toiletter.

Eventyret ender ved lillebitte Sønderho Havn, som er et populært sted at fange krabber om sommeren. Vær opmærksom på, at det kun kan lade sig gøre, når der er højvande. Udstyr til krabbefangst kan købes på ruten. Husk at være søde ved krabberne og sæt dem ud, når I er færdige med at kigge på dem.

Undervejs skal I op ad en mindre trappe. Derfor skal I være to voksne til at bære, hvis I har barnevogn eller klapvogn med.

På dette eventyr drager I med troldkvinden Sigrid ud på en fantastisk rejse for at redde en drage, som er faret vild og er jaget af skumle dragejægere.

Rejsen tager jer forbi ældgamle træer langs kysten til verdens ende og retur til pelsklumpernes fantastiske landsby. Undervejs skal I løse sjove udfordringer og hjælpe til med, at den stakkels drage kommer sikkert hjem til Dragernes Dal.

Ved Flyvesandet finder I smuk skov, Fyns eneste klitlandskab og en fantastisk strand markeret med blåt flag.

Når I er færdige med eventyret, kan I spise madpakker, udforske området eller lege på campingpladsens legeplads. I sommerhalvåret kan I også købe is på campingpladsen og bade på den gode sandstrand.

Ruten går blandt andet langs kysten, så den egner sig ikke til kørestol eller barnevogn.

Bemærk, at toilet og ishus er lukket om vinteren. Skoven er privat, og derfor skal I holde jer til stierne og kun færdes i skoven mellem kl. 6 om morgenen og solnedgang.

Skramsdale er en smuk og meget dyb smeltevandsdal, hvor fem dale, formet af smeltevand fra istiden, mødes.

Dalene danner grænsen mellem to meget forskellige landskaber med Kobbelhøjes kuperede morænelandskab mod nord og hedesletten mod syd.

På eventyret har en mystisk og ildelugtende tyv stjålet skovfolkets magiske horn, der styrer årstiderne. Vejret er derfor gået helt i kuk, og høvdingedatteren Måne drager ud for at genskabe balancen og redde skovens dyr og planter.

Undervejs møder I både bakkefolk, trolde og finder grævlingekongens underjordiske fæstning.

Ruten både starter og slutter ved det fantastiske shelterområde og naturlegeplads, hvor I også finder kunstværket Amplified Views, som indgår i fortællingen.

Dette eventyr tager jer rundt i det, som engang var Århus zoologiske have. Undervejs skal I med Det Gule Langhalsede Plettedyr ud på en storslået rejse med Den Tobenede Træhugger.

Engang rummede Havreballe Skov cirka 2.000 dyr, herunder krybdyr, fugle, løver, aber, bjørne, isbjørne, tigre, søløver og elefanter. Nu er der hverken toiletter, cafeer eller eksotiske dyr i skoven, men der er stadigvæk meget smukt.

På ruten vil I passere en klatrebane, som I enten kan bevæge jer på eller gå ved siden af.

Bemærk at Havreballe Skov er en hundeskov, og at I derfor kan møde løse hunde på turen.

Eventyret om Det forstenede folk fører jer fra Fredensborg Bibliotek til den dejlige Slotspark.

Slotsparken er ikke helt sig selv, men bliver forvandlet til det magiske rige Eventyrlia, hvor pigen Mille skal dyste mod en farlig troldmand. Sammen med Mille skal I løse sjove gåder og klare spændende udfordringer.

Bagefter kan frokosten passende spises ved Esrum Sø – ikke langt fra sidste post.

Eventyret er efter idé af Maria Rørbæk i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i klitterne og langs stranden i Nr. Vorupør, hvor Nationalparkcenter Thy ligger.

I eventyret følger I vildmarksbørnene Viggo og Johanne, som skal ud på en stor vildmarksprøve, hvor de skal dyste mod de andre vildmarksbørn. Undervejs skal de vise, hvad de ved om vildmarken, og kæmpe mod deres værste konkurrenter Lyn og Laban, som bruger masser af beskidte tricks for at vinde dysten.

Turen slutter ved Nationalparkcenter Thy, hvor frivillige nationalparkværter byder jer velkommen og hjælper jer godt på vej til store naturoplevelser i Danmarks største vildmark. I centeret kan I købe et flot aktivitetshæfte til børnene fuld af sjove og spændende opgaver og aktiviteter, som gør børnene klogere på naturen og dyrene i nationalparken.

Se Nationalparkcenter Thys åbningstider på www.nationalparkthy.dk.

Åved Plantage blev plantet af den lokale sparekasse og kaldes derfor også Sparekasseskoven. Her finder I en smuk skov, der grænser ned til Brede Å, hvor eventyret også tager jer med forbi.

I denne fortælling skal I med til den store dyreolympiade, som skovens kloge ugle Nicolaus har arrangeret.

Her dyster alle skovens dyr i et væld af hæsblæsende discipliner, der gør børnene en smule klogere undervejs.

Hvem er eksempelvis hurtigst? Et dådyr, en hare eller en ræv?

Når I er færdige med eventyret kan I nyde jeres madpakke i Dronningedalen og lege på aktivtetsstativet i skoven.

Ruten kan med lidt god vilje gennemføres med en klapvogn, men enkelte steder gør rødder og beplantning, at passageren må færdes til fods.

Hasle Bakker er et spændende naturområde, der er anlagt af overskudsjord fra byggeprojekter gennem årtier. Resultatet er blandt andet tre enorme bakker, hvorfra man har udsigt ud over hele Århus.

Naturen i Hasle Bakker er varieret med både skov og enge, og det rummer et righoldigt dyre- og planteliv både til vands til lands og i luften.

I eventyret forvandles Hasle Bakker til Haslernes Rige, hvor Dragekongen Armin regerede over en samling gæve drageriddere fra hele verden.

Her følger vi drengen Alexander, der drager ud på en farefuld rejse for at lære at tæmme en drage, så han kan blive en mægtig drageridder som sin far.

Rejsen bringer ham vidt omkring i Hasle Bakker. Fra de højeste tinder til de magiske moser og hjem igen.

I Harrild Hedes smukke natur kan I møde sjældne dyr og planter, som kun findes i det unikke hedelandskab.

Her tager I med pigen Ingrid og hendes bedste ven, eneboeren Harald, ud på en spændende rejse, for at få finde familiens får, der er forsvundet.

Undervejs kommer I gennem skov og åben hede langs en børnevenlig rute, der viser lidt af alt det gode heden har at tilbyde. Samtidig lærer I også lidt om naturen og de gamle hedebønder.

Eventyret starter og slutter ved den flotte naturlegeplads i området, så der er rig mulighed for at tage madpakker med og gøre en dag ud af turen.

Ruten er ikke egnet til at medbringe barnevogn eller klapvogn.


På dette eventyr skal I høre fortællingen om, hvordan en helt uskyldig tissetår i byens å førte til, at en lillebitte dreng drog ud på et kæmpestort eventyr. Alt sammen for at redde en vildfaren havfrue.

Undervejs på ruten kommer I fra Bogenses smukke marina og ud langs kysten, hvor I har udsigt til et storslået fuglereservat og den smukke kyststrækning syd for byen.

På en del af eventyret skal I gå på stranden.

Bogense er en smuk, gammel købstad, der også bliver kaldt havfruernes by.

Når I er færdige, byder marinaen og Bogense by på flere store legepladser, grillhytte, restauranter, flydende shelters og et væld af andre sjove aktiviteter på marinaen.

Om sommeren er der også en krabbebro, hvor børnene kan fange krabber.

Om området
Eventyret udfolder sig i Fælledparken, der er fredet og bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Blandt andet idræt og politiske møder.

Der findes op til flere legepladser i Fælledparken, og om sommeren kan man besøge den lille “Cafepavillonen”.

Eventyret I skal høre nu, strækker sig over otte kapitler og starter ved denne pavillon. Der findes både offentlige toiletter og parkering i området.

Om eventyret
Her skal du høre historien, om dengang de to modige padder Kvæk og Kvak drog ud på en lang rejse for at redde De Tre Smukke Søstre fra en frygtelig forbandelse.

Riis Skov er en af Danmarks flittigst anvendte naturområder. Skoven ligger næsten midt i Aarhus og byder derfor på flotte udsigtspunkter ind mod byen. Der er også mulighed for at bade og spise is på en sommerdag.

Eventyret ”Dansemusen og fulde Ferdinand” tager udgangspunkt i områdets historiske selskabsliv. Skoven var nemlig det primære mål for skovture for byens borgere i 1800-tallet.

I eventyret får stakkels Ferdinand en tår over tørsten, så han ikke møder ikke op til cha-cha-cha i dansesalonen.

Det sender skovens Dansemus ud på jagt efter ham, og I skal med.

Ved Nymosen kan du både gå en dejlig tur i den lille park omkring mosen og lade børnene lege på den sjove Bænkebider-legeplads.

Et net af stier fører rundt i området suppleret af en lang gangbro, der fører over et særligt sumpet område.

Forfatteren Dan Turèll voksede op lige i nærheden, og store dele af hans berømte bog “Vangede Billeder” foregår netop i Nymosen.

Derfor tager eventyret om “Danny og Mosefar” udgangspunkt i Dan Turèlls univers, og samtlige karakterer er inspireret af bogen, som er et stykke socialrealistisk litteraturhistorie.

I vil udover fortælleren Danny møde gamle Crobby, drengebanden “De gule”, superspytteren Churchill og ikke mindst den sure mosebetjent, som bliver kaldt Mosefar, og som det gælder om at skynde sig væk fra!

Strandkær ligger midt i Mols Bjerge og er hjemsted for Molslaboratoriet, som ejes af Naturhistorisk Museum i Århus.

Her i området kan I opleve historien om drengen Bjørn, som drog ud på en farefuld færd i ellefolkenes land for at finde sin ven Willum.

Undervejs på ruten drager I gennem Strandkærs smukke troldeskov, over høje bakker og møder både ulve og drager på rejsen for at befri Willum fra ellefolkets magi.

Bemærk
Der går kvæg frit i området. De er ganske fredelige, men husk at holde høflig afstand.

Når eventyret slutter, er der en gåtur på ca. 700 meter tilbage til parkeringspladsen. Det er derfor en god idé at medbringe nogle snacks, som kan give børnene noget energi til den sidste etape.

Dette eventyr tager jer med rundt i skoven ved Vandet Sø og slutter ved en stor skovlegeplads.

I eventyret følger I vildmarksbørnene Viggo og Johanne, som må hjælpe den oldgamle vildmarkskvinde Doris med at gøre vandet i Vandet Sø rent igen. Doris er nemlig kommet til at trylle vandet grønt, og det lugter! Det bliver en farefuld rejse gennem skoven, da Doris ved et uheld kommer til at trylle dem alle sammen bittesmå, og de må flygte fra kødædende planter og lækkersultne frøer.

Vandet Sø er en af landets reneste søer. Det er en såkaldt karstsø, som er en næringsfattig sø på kalkbund, hvor vandtilstrømning sker gennem sprækker i kalken. Historierne lyder, at Vandet Sø er forbundet til Nors Sø gennem underjordiske sprækker.

Der er borde og bænke både ved skovlegepladsen i skoven og nede ved søen, så der er gode steder at spise madpakken, når I har været på eventyr.

Løvbakke Naturcenter ligger i smuk natur som nabo til Dyrehaven. Her finder I både heder, egekrat, overdrev, marker og nåleskov langs en børnevenlig rute.

På eventyret drager I med pigen Sif og hendes bedste ven, trolden Trollo, ud på en magisk rejse gennem skoven. Målet er at blive optaget på Akademiet for Mægtig Magi, og undervejs må I gøre brug af både egernets klatreegenskaber, musens hurtighed og dåhjortens styrke.

Når I er færdige rummer Løvbakkerne en lang række familievenlige aktiviteter og faciliteter såsom naturlegeplads, naturcenter, hundeskov, toiletter, grillhytte, tarzanbane og teltplads.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Staurby Skov, som er en bynær skov tæt ved Middelfart. Skoven er meget alsidig og kuperet, men indeholder også lavninger, som størstedelen af året er fugtige og som har stået urørt siden 1996.

Skoven indeholder mange forskellige træer og buske, både nye og gamle, og bærer også præg af, at det tidligere har været pyntegrøntsejendom. Derfor er der en stor andel nåletræ i mange forskellige arter, aldre og nuancer.

Eventyret tager jer blandt andet gennem den urørte del af skoven, hvor store stammer fra gamle træer overlades til naturen selv. I løbet af mange år omdannes træerne til muld, og i de år lever rigtig mange organismer i det døde ved. Eventyret starter og slutter ved Familiepladsen, hvor der er parkeringsplads, toilet og plads til hygge for hele familien.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Laura, som må ud på en hæsblæsende tur gennem skoven for at finde sin lillebror. Han ligger nemlig ikke og sover i klapvognen, hvori Laura i stedet finder en troldeunge! Lauras lillebror er nemlig blevet skiftet ud. Nu må Laura og troldeungen sammen forsøge at finde tilbage til troldenes skov, så troldeungen kan komme hjem, og Laura kan få sin lillebror tilbage. På vejen møder de mange mystiske væsner, som både hjælper og snyder dem. Hvem kan de stole på? Og kan et barn og en troldeunge egentlig blive venner?

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur op til Vongshøj – en gammel gravhøj, som ligger på toppen af Løgumbjerge. Et sagn fortæller, at kæmpen Vong ligger begravet i højen, der prydes af et fem meter højt tårn, hvorfra der er en flot udsigt over landskabet.

På turen derop kommer I gennem et bakket område med en lille skov med krogede træer og små træbroer, der fører over de rislende bække.

Eventyret slutter oppe på Vongshøj, hvor der er bordebænkesæt. Her kan I tage et hvil eller spise madpakken, inden turen går tilbage til parkeringspladsen.

Den første del af turen går gennem privat skov, så hold jer til stierne.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Anna, som må drage gennem skoven for at finde sin lillebror Erik, der er sporløst forsvundet. Munkene i klosteret siger, at Erik er blevet taget af kæmpen Vong, der eftersigende har et hidsigt temperament og en stor kølle af sten, som han ikke er bleg for at bruge. Fast besluttet på at redde sin lillebror tager Anna ind i skoven, hvor der også bor andre uhyggelige væsner – blandt andet ellefolket, som kan gøre én ellevild. Heldigvis får Anna følgeskab af munken Martin, som er ganske overbevist om, at han kan gøre den hidsige kæmpe from og blid som et lam. Vil det mon lykkes for munken at gøre Vong from, og finder Anna mon sin lillebror Erik igen?

Lystanlægget i Struer har altid dannet ramme om alt fra poesi til kunst og dejlig musik.

I dette eventyr møder I drengen Johannes, som drømmer om at blive en ægte kunstner. I parken overhører han de store digtere fortælle om musen, og Johannes bestemmer sig for at drage ud og finde sin egen.

Undervejs kommer I vidt omkring i alle de hemmelige afkroge af den smukke park. Og på rejsen møder I både vagtfulde råger, en vis gammel mosekone, ellefolk og en rytmisk rapand, som åbner en helt ny verden for Johannes.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur langs Østerstrand og op over Fredericias imponerende voldanlæg.

Østerstrand er særligt kendt for sine fossilfund og variationer af strandsten. Her har I de bedste forudsætninger for at få en speciel sten eller en fossil med hjem i lommen. Østerstand er desuden Fredericias største badestrand med alle de faciliteter, man har brug for til en dag på stranden med børnene.

Voldanlægget, der tidligere var et aktivt forsvarsanlæg, har været fredet siden 1917 og er i dag en af de største byparker i Danmark. Her kan I nyde den fantastiske udsigt ud over Fredericia by og Lillebælt.

Eventyret slutter ved den store cirkelbro på Østerstrand, hvor der er adgang til toiletter og baderum. Her er også en hyggelig strandcafé, som har åbent, når vejret er godt. Se åbningstider på https://urbaniabeachbar.dk.

Om eventyret
I eventyret følger I drengen Otto, som elsker at lede efter fossiler på Østerstrand. Men en dag kaster havfruerne en forbandelse, som får vandet til at stige, så hele stranden bliver oversvømmet. Mens vandet stiger og stiger, må Otto finde ud af, hvorfor havfruerne oversvømmer stranden, og ikke mindst hvordan han bryder forbandelsen, inden hele Fredericia bliver oversvømmet.

Dette eventyr tager jer med rundt i Hørhaven, hvor to store nord- og vestgående gletscherer mødtes under den sidste istid. Ismasserne og smeltevandsfloder herfra eroderede og formede landskabet stort set til det, vi ser i dag.

På turen kommer I blandt andet op på toppen af Bavnen, som med sine 55 meter er et af de højeste punkter i landskabet. Her er der en formidabel udsigt over søerne og det sjællandske landskab.

I eventyret skal I med tvillingerne Gnist og Spurt ud på en rejse tilbage i tiden. Gnist har nemlig ved et uheld sat ild til sin fars træsko. For at gøre skaden god igen beslutter Gnist og Spurt at tage bare et par timer tilbage i tiden for at flytte træskoene. Men tidsrejsen ender grueligt galt, og snart står Gnist og Spurt i den iskolde vind på en slette af is – alt, alt for langt tilbage i tiden.

Rygsæk
Har I lyst, kan I låne en rygsæk med kikkert, kompas, tegnesager og andet grej, som I kan bruge undervejs på turen. Rygsækken kan I hente i et skab ved Hørhaven Is på Hørhavevej 2.

Eventyret kan sagtens gennemføres uden rygsæk.

Flere ud i naturen
Eventyret er en del af projekterne En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen, På Sporet af Sydvestsjællands Natur og Sammen om mere Bevægelse. Projektet En Naturvidenskabelig Rejse er forankret i Kongskilde Naturcenter og skal få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Konabbe Skov, der er en mindre skov i nærheden af Skovsgaard Gods. Skoven byder på både oldtidsminder og gamle sagn.

I eventyret følger I staldknægten Andreas, som tager ind i skoven for at redde frøken Ellen. Hun er nemlig blevet taget til fange i et bjerg dybt inde i skoven af nogle store, modbydelige trolde. Undervejs får Andreas hjælp fra en snedig og eventyrlysten ræv og fra Gunnar, som viser sig at være et spøgelse fra en fjern fortid.

Konabbe Skov hører til Skovsgaard Gods og drives af Danmarks Naturfond med henblik på at forbedre levevilkårene for skovens dyr og planter. Til driften af skoven hører dyr, der græsser i indhegninger i skoven. Hold god afstand til græssende dyr, og tag ikke hund med ind i indhegninger med dyr. Hold hunden i snor i den øvrige del af skoven, og undgå at færdes i skoven, hvis det blæser meget.

En tur i Konabbe Skov kan fint kombineres med et besøg på Skovsgaard Gods, hvor der er

Karpenhøj Naturcenter er den perfekte destination for børnefamilien. Her finder I et spændende område at gå på opdagelse i, samt alt hvad man kan ønske sig af friluftsfaciliteter.

Eventyret tager jer med på en tur rundt i det smukke område, der ligger i den sydlige del af Nationalpark Mols Bjerge.

På eventyret sender mægtige Odin den unge pige Frida ud på en vigtig mission for at advare Thor og stoppe selveste ragnarok.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Anlægget – en smuk, grøn oase midt i Grindsted, hvor der er både søer, vandløb og urørt skov.

En del af ruten går ad små, smalle stier, så den er ikke velegnet til klapvogn eller barnevogn.

Eventyret slutter ved en legeplads, og derfra er der kun en kort gåtur op til det store Magion Bibliotek.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Erika, som brændende ønsker sig et dukkehus med fire soveværelser, swimmingpool og et brusebad med rigtigt vand i. Men da Erika er den mellemste af fem søskende, er der ikke råd til så dyre gaver. Men så møder Erika alfen Rosa, som kan spinde guld af sit hår, og de to indgår en aftale. Hvis Erika hjælper Rosa med at skaffe sit alfe-hus tilbage fra mosekonen, vil Rosa give Erika så meget guld, at hun kan købe dukkehuset.

Vil det mon lykkes at få Rosas hus tilbage fra mosekonen, og er et dukkehus med fire soveværelser det vigtigste i verden, når det kommer til stykket?

Eventyret er skrevet med ideer fra 4. klasse på Grindsted Privatskole.

Pigen Nonia møder Enhjørningen Uffe, som har tabt sit magiske horn i åen. De begiver sig sammen ud for at finde det igen. Tag med dem på eventyr langs den flotte å.

Vilhelmsborg Skov ligger på begge sider af Giber Å øst for selve godset. Skoven er en smuk bøgeskov, der med dybe skrænter ned mod åen byder på nogle enestående og meget smukke stemningsbilleder. I skoven findes et antal fortidsminder i form af gravhøje, højryggede agre og gamle hulveje.

Ved slutningen af ruten er en oplagt picnic plads med borde og bænke, hvor den medbragte mad kan nydes.

Eventyret her tager jer med på en tur i Drastrup Skov, hvor I skal med drengen Fjord og enhjørningen Uffe for at redde pigen Sora ud af en fortryllet skovlabyrint.

Drastrup Skov er et 390 ha stort skov- og naturområde i cykelafstand fra Aalborg centrum. Aalborg Kommune og Naturstyrelsen har opkøbt arealerne med det formål at plante ny skov tæt ved Aalborg bl.a. for at sikre rent drikkevand og skabe nye rekreative tilbud med plads til friluftsliv, biodiversitet og naturoplevelser.

Man må frit slå telt op i hele Drastrup Skov. I den vestlige del af skoven finder man en primitiv lejrplads, hvor man kan slå sit telt op. Her er også placeret et bord med bænke og en bålplads.

Søstrene Sora og Nonia går en tur i skoven. De møder enhjørningen Uffe, som er helt ude af den, fordi han ikke kan flyve. Sora og Nonia beslutter sig for at hjælpe Uffe og møder flere magiske væsner på deres vej.

Eventyrsruten fører jer igennem den smukke Egebæksvang Skov og langs med Egebækken.

I Egebæksvang Skov finder I også en række flotte, gamle, fredede træer, som står langs med stien i udkanten af skoven tæt på villaerne. Ved den store parkeringsplads ud mod Strandvejen ligger der også en motionslegeplads.

Østerådalen er et fredet naturområde, som ligger tre km fra Aalborgs centrum. Her er et rigt dyreliv, og I kan for eksempel møde den sjældne odder, som holder til i området. Der er også et rigt fugleliv i Østerådalen, og er i heldige ser I måske isfuglen.

I eventyret følger I redningsholdet bestående af haren, musen og fåret, som tager ud for at befri kong Toke. Han er taget til fange af ellefolket, som holder til ved siden af Østerådalen.

Undervejs får de tre venner hjælp fra køerne og fårene, som holder til i området. Mon de klarer at redde kong Toke?

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer langs Skjern Å, forbi akvædukten og gennem et lille villakvarter. I ender ved en fin shelterplads, hvor der er offentligt toilet og borde og bænke.

Eventyret begynder på kirkegården ved et gravsted, hvor syv allierede soldater fra 2. verdenskrig ligger begravet. De syv soldater omkom, da deres Lancaster-bombefly blev skudt ned af tyskerne lidt uden for Skarrild den 27. august, 1944. Med en stor indsats fra beboerne i Skarrild blev soldaterne begravet på Skarrild kirkegård, og man kan i dag se flere mindesmærker for soldaterne ved kirken.

Hovedvejen skal krydses to gange undervejs, så se jer godt for, da bilerne her godt kan køre lidt stærkt.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Nola, som bliver sendt af byens skytsånd, Skarrilda, ud for at stoppe Åmanden. Han har nemlig stjålet Skarrildas amulet. Heldigvis får Nola god hjælp fra den lille vandnymfe, Vanja.

Ved Kimmerslev Sø kan I gå et eventyr, som er velegnet til kørestolsbrugere eller barnevogne, da hele eventyret holder sig til farbar sti.

Kimmerslev Sø ligger smukt i Borups østlige udkant, omkranset af marker, krat, og er man heldig kan man se æsler, da der ved turens begyndelse er en æselfold.

I eventyret følger I Clara og hendes ven, frøen Frederik, som skal hen på kroen for at finde Claras far. Desværre må de forbi søen, hvor Nøkken bor, og Nøkken vil gerne have fat i dem. Heldigvis møder de Ulla, som kan holde Nøkken hen, i hvert fald i et stykke tid. Kommer Clara og Frederik mon sikkert over til kroen, hvor Claras far er?

Søen er ret stor, så I når ikke hele vejen omkring. På turen ud går I langs søen, og på hjemturen går I igennem stille villaveje.

Man kan bade i søen, og på turen kommer I forbi en lille badestrand, hvor man også kan nyde sin madpakke.

Om området
Dette eventyr tager jer rundt om en del af Christianshavns Volde. Det er en smuk tur fyldt med magi, særpræget arkitektur og sjove væsener.

Om eventyret
Løvekongen Aksels gyldne scepter er forsvundet, og den tapre byræv Hedvig beslutter sig for at prøve at finde det.

På sin vej møder Hedvig en masse sjove albinokaniner, en meget gammel skildpadde, en hviskende sten, en klog lille stær og Trærøddernes Herre.

Parnas i Sorø har en rig historie, der går flere hundrede år tilbage, hvor Parnas var et af Sjællands største traktørsteder.

H.C. Andersen drak i 1832 sin kaffe i ParnasHuset sammen med B.S. Ingemann. I dag er Parnas et familie udflugtsmål, hvor I både kan spise på cafeen, lege på en legeplads bestående af små fantasifulde huler designet af lokale børn og klappe dyr i den lille fold.

Parken ligger smukt ud til Sorø Sø, hvor der er borde og bænke, og mulighed for at bade på en søstrand med blåt flag. Det hele er gratis at besøge og I må endda medbringe egen mad.

Dette eventyr i Fredensborg går i fodsporene på en af byens store helte, nemlig balletmester August Bournonville, som er verdensberømt for balletter som ”Et folkesagn” og ”Sylfiden”.

Eventyret er ikke kun for balletbørn, for Bournonvilles historier er fulde af magiske væsener som trolde og elverfolk. Eventyret er en fri fortolkning af Bournonvilles inspirationskilder og omfatter også H.C. Andersen. Man ved, at de to store personligheder kendte hinanden, men om de lige mødtes en forårsdag i Fredensborg står hen i det uvisse.

Ruten fører jer fra Store Torv, igennem Fredensborg Lund og ender ved byparken Langedam – tæt på is, mad eller kaffe.

I Botanisk Have Aarhus kan du opleve et tropisk klima, se flotte planter fra forskellige verdensdele og komme helt tæt på en varieret natur året rundt i Væksthusene.

I resten af parken finder du også en masse spændende planter og træer. Især ved Stenpartiet, som I også kommer forbi på ruten.

På eventyret skal I høre om dengang, rumvæsenet Bot og menneskebarnet Otto i al hast måtte begive sig rundt i parken for at indfange undslupne, flyvende slyngler fra hjemplaneten Flora. Undervejs kommer I både forbi kontroltårnet på Bots rumskib og møder planter fra hele verden.

Hindsgavl halvøen er et af Danmarks flotteste kystområder, og på sydsiden ligger det smukke Hindsgavl Slot.

Her kan I gå på opdagelse i den imponerende slotspark og via en kort gåtur nå til Hindsgavl Voldsted, der rummer resterne af en gammel middelalderborg fra 1200-tallet.

På eventyret følger I netop den rute, når I sammen med lensmandens søn Frederik drager på en farlig mission for at stoppe en dum konflikt med skovfolkets konge.

Ruten tager jer langs strande, ind i skove og over høje bakker, så den er ikke egnet til barnevogn.

Tag ungerne med på en eventyrlig rejse i Odenses gågader.

Undervejs kan I opleve fortællingen om alfen Kelvin, som nyder en rolig tilværelse mellem alfetræets rødder, hvor alle dage ligner hinanden. Præcis som Kelvin foretrækker det.

En dag bliver Kelvin dog nødt til at rejse ud i den store verden på jagt efter sin bedste ven Solstråle, som ikke er vendt hjem fra et af sine eventyr.

Undervejs kommer I på en rejse gennem Odenses gader på et eventyr fyldt med sjov, udfordringer og spændende karakterer.

Dette eventyr blev lanceret som en del af Odense Blomsterfestival 2021. Rute og fortælling er tilpasset, så det nu fungerer uden udstillingerne.

Landbohøjskolens Have er en del af Københavns Universitet, men er åben for alle.

I Landbohøjskolens Have er der rig mulighed for at se, hvordan planterne skifter med årstiderne fra udspring til blomstring, efterårsfarver og vinterdvale.

Til de flestes overraskelse kan der hele året ses blomstrende træer og buske.

I haven ligger Væksthuset, som er et smukt drivhus med café, der drives af de studerende.

På dette eventyr kommer I omkring på gravpladsen på Lindholm Høje, som er et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Gravpladsen var i brug i perioden fra omkring år 400 til cirka år 1000, og de mange stensætninger på højen markerer næsten 700 brandgrave.

I eventyret følger I vikingedrengen Bjørn, der er sendt afsted af sin far for at komme i lære hos egnens største kriger Asger. Men rejsen går ikke helt som forventet og med hjælp fra Odin, en vølve og et gammelt krigerspøgelse finder Bjørn ud af, hvad hans fremtid vil bringe.

Efter turen på gravpladsen kan I besøge Vikingemuseet Lindholm Høje, hvor I kan opleve to store udstillinger – en om vikingernes liv på Lindholm Høje og en anden om oldtiden i Limfjordslandet.

Dette eventyr tager jer med rundt i området omkring Kongskilde Naturcenter, som ligger tæt ved den smukke Tystrup Sø.

I eventyret skal I med tvillingerne Gnist og Spurt ud for at finde en stor bog om vand, som landsbyens kloge mand Frode har mistet. Gnist og Spurt må blandt andet op på det høje bjerg, forbi mølledammen, langs bækken og ned til Tystrup Sø, og undervejs finder de dele af Frodes store bog om vand og bliver lidt klogere på, hvad vand er for en størrelse.

Eventyret er en del af projektet En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen, På Sporet af Sydvestsjællands Natur og Sammen om mere Bevægelse. Projektet En Naturvidenskabelig Rejse er forankret i Kongskilde Naturcenter og skal få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

I Vingsted Jernaldermiljø er der opført en imponerende landsby, som fortæller om livet i oldtiden.

På dette eventyr skal I møde den modige og viljestærke pige Sigrid, der drager ud på en rejse for at stoppe høvding Store Orms dumme krige, så hendes far kan komme hjem til hende igen.

Sammen med høvdingesønnen Svend skal Sigrid samle byens mægtigste beboere, så de kan stille Orm et ultimatum: Enten stopper du med at starte dumme krige, eller også risikerer du, at folkene i din landsby bliver trætte af dig.

Undervejs kommer I rundt i det spændende jernaldermiljø og møder landsbyens indbyggere, og I drager også ud på en rejse til offerpladsen ved søen, hvor offermester Glum holder til.

Det er muligt at have en barnevogn med på ruten. Der kan blive vådt om vinteren, så medbring gummistøvler i vådt vejr.

Ved Præstbjerg Naturcenter kan I opleve storslået natur i form af bakkede hedeområder, egekrat og smukke udsigtspunkter.

På turen rundt om Præstbjerg Sø skal I opleve eventyret om Aksel, som drager ud på heden for at finde verdens bedste fortælling. Den vil han nemlig fortælle sin familie og sprede glæde de mørke aftener i spindestuen.

Undervejs møder han stærene i stæretræet, og de fortæller om bæveren Torsten, hvis kommende brud er forsvundet på mystisk vis. Det bliver starten på en forunderlig rejse.

Når I er færdige byder naturcentret på legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde-/bænkesæt samt toiletter, der frit kan benyttes.

Om området og ruten
Frøbjerg Bavnehøj er med sine 131 meter Fyns højeste punkt. Man mener, at den smukke høj er opkaldt efter gudinden Freja, som optræder i den nordiske mytologi. Fra toppen kan I nyde jeres madpakke med Fyns bedste udsigt.

Om eventyret
På dette eventyr er Frejas magiske halssmykke Brisingamen forsvundet, og jætten Loke er mistænkt for at stå bag tyveriet. For foden af højen er guderne derfor stimlet sammen for at afgøre hans skæbne ved en retssag.

Loke overbeviser menneskebarnet Aya om sin uskyld, og sender hende afsted mod toppen af verden for at finde guden Hejmdal, som kan bevise hans uskyld. Men kan man stole på drillepinden Loke?

Om området og ruten
Holtser Hage er et naturskønt område lige ud til fjorden, der er omgivet af store skrænter og nogle af landets smukkeste bøgebevoksninger. Det er derfor ikke uden grund, at Holtser Hage også bliver kaldt for Vejlefjordens Schweiz.

Det bakkede terræn gør, at ruten ikke er egnet til barnevogn eller kørestol.

Om eventyret
På eventyret følger I vikingepigen Astrid, som måtte drage ud på en farefuld færd for at redde sin far fra en mægtig storm. På eventyret kommer I både til at gå langs stranden og helt ud på Holtser Hage.

Undervejs møder I de tre vogtere, som hjælper Astrid undervejs på hendes rejse. Eventyret slutter ved en shelterplads, hvor der også findes borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke.

Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Bytoften – et arkæologisk område i det sydlige Langeskov, som rummer levn fra 2000 års Danmarkshistorie. De arkæologiske udgravninger er i dag forvandlet til en lund med små lysninger, hvor pæle og skilte markerer udvalgte huse og hegn fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder. Træerne i Bytoften er de samme træsorter som i jernalderen, og kulturlandskabet er ideelt til en gåtur.

I eventyret skal I med vikingedrengen Asgot ud på en farefuld færd. Asgot er ramt af lungesygen, men han nægter at acceptere sin skæbne og drager ud til mosen for at bede guderne om det røde skjold, som kan beskytte ham mod sygdom. Undervejs får han hjælp af sin søster Birla og høvdingens hest Dorma.

I slutter eventyret tilbage ved start, hvor Asgots hus ligger. Det fungerer som madpakkehus, og her kan I også læse mere om livet i jernalderen og vikingetiden.

I dette eventyr møder vi Åse, som er på vej ud i skoven for at plukke blåbær til en lækker dessert.

På sin vej møder hun jættedatteren Dufa, som har tabt sin yndlingssten. De to beslutter sig for at følges ad. Åse og Dufa bliver mægtig gode venner på deres spændende tur, hvor de både møder hviskende sten og et lille skræmt egern.

Her i Paradisbakkerne finder du Bornholms største rokkesten. Stenen vejer ca. 35 tons og kan rokke, når du ellers rokker det rigtige sted. Rokkestenen er en vandreblok, som er kommet til med indlandsisen. Rokkestenen er den eneste rokkesten på Bornholm, som rent faktisk kan rokke.

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Eskelunden er Aarhus’ nye natur- og eventområde, hvor der både er plads til motionister og børnefamilier samt festivaler og flot natur.

På eventyret møder I drengen Arthur, som er søn af Eskelundens førende brombærbonde. En dag modtager familien en invitation til kongelig fest på den store plæne. Det eneste problem er, at man ifølge invitationen skal være ni for at komme ind.

Arthur begiver sig derfor ud i området for at finde otte venner, som vil med til fest. På sin rejse møder han både den rockglade Villy, rumvæsnet Bot, vilde tidsbobler og en fortvivlet enhjørning ved navn Uffe.

Eventyret bringer jer på en tur rundt i de skønne omgivelser ved Naturcenter Brokholm, som ligger blot et stenkast fra den genskabte Brokholm Sø. På turen vil I opleve en stor variation i naturtyper og et meget rigt fugleliv omkring søen.

På eventyret følger I bondedrengen Arthur, som er træt af larmen fra kongens store mølle og ikke mindst besværet ved at slæbe sin fars korn til og fra møllen. Derfor beslutter han sig for, at han vil få kongens store mølle til at forsvinde. Til den dristige mission får Arthur hjælp af den kloge kone Berta, Moder Jord og en stor portion magi.

Naturcenter Brokholm er et samarbejde mellem Skive Kommune og Naturstyrelsen Himmerland. Skive Kommune har ansat en naturvejleder til at forestå driften af Naturskolen og formidle den skønne natur, som kommunen er rig på, mens Naturstyrelsen lægger arealer og bygninger til.

I kan gratis benytte naturcentrets faciliteter herunder madpakkehus, shelter og bålplads. Husk at medbringe brænde, hvis I vil lave bål.

Der er et offentligt toilet på bagsiden af den røde lejrskole, som er åben hele året.

Ved fantastiske Hammershus oplever I her en lidt anderledes rute, der tager jer rundt om den mægtige ruin.

I eventyret møder I fæstningsriddersønnen Arthur, som er på vej ud for at finde en helbredende urt til sin sårede farbror. På sin tur møder han en bakkepusling som er faret vild. De to bliver gode venner og må hjælpes ad for at finde bakkepuslingens hjem og den helbredende urt.

Hammershus er Nordeuropas største borgruin, og blev bygget som en middelalderfæstning højt oppe på Bornholms nordlige klippeknude. Hammer betyder klippe, så Hammershus er altså klippe-hus.
På ruten kommer I igennem et meget bakket terræn.

*** TUREN ER IKKE EGNET TIL BARNEVOGN/KLAPVOGN! ***

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Ved Ajstrup kan I opleve noget helt unikt! Her finder I nemlig en skov, der først lige er ved at voksne sig stor og eventyrlig.

Hvert år planter de nye 0. klasser i Aarhus Kommune træer, der med tiden bliver til en vild skov fyldt med liv. Allerede nu gemmer området på områder med gammel skov og spændende vandhuller, I kan gå på opdagelse ved.

På eventyret møder i drengen Anton, som lever 100 år ude i fremtiden. Her har han været så heldig at få en tjans med at rengøre sin onkels tidslaboratrium, der ligger gemt under det store radiotårn.

Ved et uheld kommer Anton til at hive i det helt forkerte håndtag, så han bliver sendt tilbage i tiden. Nu må Anton og onklens robot Findus2000 ud på en hæsblæsende rejse rundt i området på jagt efter spor, der kan hjælpe dem tilbage til fremtiden.

Dette eventyr tager jer på en smuk tur ud i klitterne og langs stranden omkring Lyngvig Fyr – Danmarks sidst byggede fyrtårn langs den jyske vestkyst.

I eventyret følger I drengen Anker, der er taget med sin 100 år gamle oldefar ud til fyret. I jagten på en sepiaskal til oldefarens samling går Anker ud gennem klitterne og ned mod stranden, hvor han snart opdager, at en stor kaskelothval er strandet. Sammen med hugormen Hugo må Anker nu kalde på kystens vogter, den sagnomspundne Vesterhavfrue, for at hjælpe den strandede hval. Vil det lykkes at få hvalen fri, eller må Anker vække en af de enorme sandtrolde, der efter sigende bor under sandet i klitterne?

Eventyret slutter tilbage ved fyret, hvor der både er legeplads og en lille café, hvor man kan købe kaffe, is og souvenirs. I kan også tage turen op i toppen af fyrtårnet og se den smukke udsigt over Vesterhavet og Jyllands kystlinje.

Lige her på Sjællands yderste spids, der hvor Øresund er smallest, ligger Kronborg Slot. Slottet har været igennem lidt af hvert, der har endda engang været ildebrand her! Heldigvis sørgede Kong Christian 4. for, at slottet blev bygget op igen, så vi stadigvæk kan se det i dag.

Her tager I med pigen Andrea rundt for at finde ud af, hvem der har invaderet slotsgården og undervejs møder I en masse magiske væsner.

Ruten har gode stier hele vejen. Ved slutningen af eventyret er der ikke langt til både picnicplads og en legeplads.

Der er også adgang til flere caféer i området og adgang til toiletter.
Hunde er også velkomne i snor.

Man må ikke gå oppe på voldene rundt om Kronborg. Man skal holde sig til stierne.

Krabbes Grønne Ring ligger som en grøn oase rundt om byen Kjellerup.

Området blev grundlagt af Christopher Krabbe i 1890. Krabbe var politiker og sad ad flere omgange i Folketinget, og varetog i 1909 – 1910 hvervet som Forsvarsminister.

Eventyret tager jer med ud på en tur rundt på den del af ringen, der hedder ring 1.

Undervejs bevæger I jer ad skovstier forbi små vandhuller, stejle bakker og Krabbeshøj. Turen er god og nem for små børneben, men skal I have klapvognen med skal den bæres et par gange, da der er trapper op til Krabbeshøj og ned igen.

Eventyret slutter ved en stor grøn plads med legeplads og en sej forhindringsbane.

Krabbes Grønne Ring ligger som en grøn oase rundt om byen Kjellerup. Området blev grundlagt af Christopher Krabbe i 1890. Krabbe var politiker og sad ad flere omgange i Folketinget og varetog i 1909 – 1910 hvervet som Forsvarsminister.

I eventyret er alle i byen blevet ramt af fjollefeernes fjollesyge, og I skal derfor med pigen Alma ud i en del af Krabbes Grønne Ring for at finde en troldmand, som forhåbentlig kan hjælpe med at gøre alle normale igen.

Eventyret er udviklet som en del af Danmarks Outdoor Festival 2021.

Odden ligger ved Silkeborg Langsø og er et af Silkeborgs mest kendte rekreative områder. Her er der gode muligheder for at gå tur i naturen, og der er både grusveje og mere naturlige stier, man kan følge.

I dette eventyr følger vi de to tvillinger Alf og Echo, der kommer på noget af en opgave, da de finder ud af, at skoven er blevet syg, så træerne dør.

Undervejs møder Alf og Echo både træer, mennesker og dyr, som hjælper dem videre på deres færd.

Eventyret er udviklet som en del af Danmarks Outdoor Festival 2021.

Om området og ruten
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i skoven ved Ejstrup Søerne. En fantastisk eventyrlig og smuk skov, hvor store dele af den får lov at stå urørt. Her kommer I ad små, krogede stier rundt i det kuperede terræn, hvor der er masser af gamle, skulpturelle træer, dybe dale og så mange små søer, at ingen har talt dem. I kommer også til et sted, hvor skovdriften er tydelig ved fældede træer.

Eventyret slutter ved et stort madpakkehus, hvor der også er tilstødende træk-og-slip toilet, som ligger ved siden af parkeringspladsen.

Bemærk: En del af ruten går ad mindre stier og trampestier, så det kan være en god idé at følge kortet på skærmen, når I skal rundt på ruten.

Om eventyret
I eventyret følger I pigen Alexandra, som er med sin klasse i skoven. En gemmeleg ender galt, og Alexandra befinder sig nu pludselig ganske alene i den store, mystiske skov, hvor stemmer hvisker i træerne. På egen hånd må Alexandra nu gennem skoven for at finde sin klasse igen. Undervejs går det op for Alexandra, at skoven er forhekset, og med hjælp fra snogen Sonja og spætten Sebastian må Alexandra ud for at stoppe en ond troldmand og redde skoven.

Om området og ruten
Dyrehaven i Vejle strækker sig over et 30 hektar stort område i den sydøstlige del af Nørreskoven. Her kan I gå tur i smuk skov, mens broen og fjorden skærer sig midt gennem arealet. Både skoven og broen spiller en rolle i den fortælling I skal opleve.

På turen gennem Dyrehaven finder I to forskellige hjortearter, både dådyr og sikahjorte. I den frie natur er hjortevildt normalt sky, men her i parken er de vant til mennesker, og man kan se dem på tæt hold.

Da hjortene kan blive syge, hvis de får mad, de ikke kan tåle, er det forbudt at fodre dem.

Husk at tage hensyn til dyrene og have det sjovt på turen!

Om eventyret
På eventyret møder I sikahjorten Akiko, der drager på eventyr gennem parken for at finde hjælp til sin syge bedstemor. Undervejs møder hun både bakkefolk, talende ugler og det mystiske ellefolk.

Sølyst ved Brabrand Sø er et skønt naturområde med højt til himlen, skønne dyr og spændende planter. Her er rig mulighed for at udforske og lære om og i naturen, og du er velkommen til at gå på opdagelse i området.

I eventyret følge I troldepigen Aisha, som finder en syg fugl. Hun vil gerne gøre fuglen rask igen, og hun prøver både at give den mad og et bad, men intet virker. Hun opsøger derfor vistrolden, Vialda, som kan se, at det ikke er en helt almindelig fugl, Aisha har fundet.

Dette eventyr tager jer med på en tur i området omkring Ørnbjerg. I skoven her ligger den gamle vandmølle, som har ligget her siden 1500-tallet. Ulstrup Å holder det store møllehjul i bevægelse.

Det er efterhånden længe siden, at møllen har været i funktion – i dag er det en funktionsdygtig museumsmølle med en plancheudstilling på stedet, som fortæller om det liv, der engang er blevet levet her.

Der er mulighed for overnatning i den smukke natur, og frokosten kan indtages ved borde og bænke.

Ruten tager jer ind i de smukke bakker, og stierne er flere steder smalle, så ruten er ikke velegnet til barnevogn, ellers hvis man er gangbesværet.

Om området og ruten
Umiddelbart syd for Ørum by ligger Futdalen, som er et skov- og naturområde. Her finder I en børneskov, som er lavet i samarbejde med frivillige i området.

I børneskoven finder I bålplads og madpakkehus, et lykkehjul med aktiviter og en trold. Trolden er lavet af kunstneren Susanne Ahrenkiel med inspiration fra lerfigurer som børn i børnehaven har lavet.

Børnehuset i Ørum har givet områderne i skoven navne: Futbjerget, solpletten, heksekrattet, alfelunden og rumpenisseskoven.

Om eventyret
I skal nu gå eventyret om Adil og Amira, to små alfer, som får til opgave at skabe fred i Futdalen. Rumpenisserne og heksene er nemlig blevet uvenner, så de to små alfer drager ud for at gøre alle gode venner igen. På vejen møder de dyr og træer, som hjælper dem videre, og de må klare forskellige forhindringer undervejs.

Dette eventyr er skrevet særligt for de yngre børn i målgruppen (3-6 år).

Eventyret tager jer med på en smuk tur rundt i Akademihaven ved Sorø Akademi og et lille smut ind i Stensbøg Skov.

Haven ligger lige ned til Sorø Sø og er fra omkring år 1300. Dengang var det en af Europas største klosterhaver. I dag er det en engelsk landskabshave med grønne plæner, buske og store fritstående træer. Der er fri adgang til Akademihaven hele året.

På turen rundt i Akademihaven og Stensbøg Skov vil I mærke historiens vingesus. Både haven og skoven rummer mange minder fra Sorøs spændende historie blandt andet den smukke klosterkirke, Ingemanns hus og resterne af det gamle mølledige.

I eventyret følger I drengen Johannes, som beslutter at deltage i en dyst, som den store biskop Absalon har arrangeret i sin søgen efter en modig og klog væbner. Det bringer Johannes på en tur i skoven og haven omkring klosteret, hvor han skal løse mange svære udfordringer. Heldigvis får han hjælp af sin ven munken Mogens og klosterkatten Karen.

Gratis i samarbejde med Sorø Kommune og Stiftelsen Sorø Akademi.