Naturoplevelser for børnefamilier
Natureventyr gør det nemt for børnefamilier at komme afsted på aktive eventyr i naturen.
Vi er et attraktivt tilbud til børnefamilier, turister, daginstitutioner og folkeskoler i jeres kommune, der kombinerer natur, fantasi og bevægelse.
Vi samarbejder allerede med flere kommuner om at lave flere gode naturoplevelser for børn.
Her på siden kan I blive klogere på, hvordan Natureventyr skaber bevægelse, naturglæde og læselyst hos børn i alderen 4-9 år.
Natureventyr kort fortalt
Oftest er den sværeste kunst at fatte sig i korthed. Så det prøver vi her.
Her får du konceptet bag Natureventyr serveret på 60 sekunder. God fornøjelse!
En sjov og lærerig gåtur

Med Natureventyr vil vi gøre det nemt og attraktivt for voksne at give børn underholdende, aktive og meningsfulde oplevelser i naturen. Det gør vi ved at kombinere de bedste og mest børnevenlige naturruter med en god læseoplevelse, leg, bevægelse, udfordringer og læring.
Med fortællingerne formidler vi alt fra biodiversitet til historie og kultur. Alt sammen serveret med eventyr i børnehøjde.
På tur fra kapitel til kapitel
Natureventyr er børneeventyr skrevet unikt til de områder, de udspiller sig i, og målrettet aldersgruppen 4-9 år.
Med Natureventyr appen i hånden oplever brugerne eventyr fortalt som skattejagter, hvor kapitlerne er placeret langs en rute i området. Fortællingen er skrevet til den enkelte rute og tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved.
Undervejs bliver børn og voksne inddraget i fortællingen gennem spørgsmål og udfordringer, der skal løses.

Et digitalt eventyrunivers

Brugernes indgang til Natureventyr er en app, der er udviklet til iOS og Android. Brugen af GPS-teknologi gør, at vi ikke behøver sætte fysiske skilte op i områderne.
App’en er gratis at downloade, og som samarbejdspartner får I et test-login, så vi kan arbejde med eventyrene sammen, inden de lanceres.
Undervisning, bevægelse og leg
Eventyrene i Natureventyr fortæller en historie samtidig med, at de formidler viden om det område, de foregår i. Det kan være inden for historie, biologi, bæredygtighed eller geografi.
Eventyrene er desuden skrevet på en måde, der gør brug af principperne bag dialogisk læsning.
Resultatet er en anderledes læseoplevelse, der gør børnene til en del af fortællingen.

Kort oprids af processen

Hvis vi indgår et samarbejde om at få Natureventyr til jeres kommune, så sørger vi for at inddrage relevante lokale aktører og interessenter i processen.
Områderne udvælges i samarbejde med jer ud fra en række overvejelser omkring jeres prioriterede indsatsområder samt tilgængeligheden for børnefamilier.
Samarbejde om markedsføring
Når eventyrene i appen er klar til lancering, lægger vi sammen en plan for, hvordan vi får budskabet ud.
Vi leverer indhold til sociale medier og trykklare filer til en bred vifte af materialer, der kan bruges i arbejdet med at udbrede kendskabet til Natureventyr.
Den helt rigtige plan for jeres kommune lægger vi sammen.
Børnefamilier i naturen
Downloads
Gennemførte eventyr
Børn og voksne aktiveret i naturen
Har brugerne været rundt om jorden på eventyr
Hver gang et eventyr bliver gennemført i Natureventyr appen, er der en børnefamilie, børnehavegruppe eller skoleklasse, som har haft sig en sjov og aktiv oplevelse i naturen.
Det er vi super stolte af, og vores mål med projektet er, at flere børn skal have gode oplevelser i naturen.
En tidlig start på et godt friluftsliv sætter spor i voksenlivet og lærer os, at naturen er vigtig at passe på.
Samarbejdspartnere
Vores eventyr bliver lavet i samarbejde med mere end 40 kommuner og fire nationalparker.
Her er en stribe flotte logoer fra et lille udpluk af vores samarbejdspartnere:












Vil du høre mere?
Giv mig et kald eller send en mail, så vil jeg meget gerne fortælle mere om, hvorfor vi tror på, at Natureventyr kan blive et fantastisk tilbud til børnefamilier, daginstitutioner, skoler og turister i din kommune.
