Fælles markedsføring

Fælles markedsføring

I denne sektion har vi samlet de værktøjer, som vi i fællesskab kan gøre brug af, når børnefamilier, daginstitutioner og skoler skal gøres opmærksomme på det nye tilbud.

Indholdet udbygges løbende, efterhånden som vi sammen finder på effektive måder at få Natureventyr ud og leve i kommunerne. Byd derfor endelig ind med nye gode idéer.

Vi leverer altid

Vi leverer altid

Grafik og video til sociale medier

Katalog med krea-aktiviteter

Trykklare filer til plakater og flyers

Designfiler til banner og beachflag

Udkast til pressemeddelelser

Illustrationer til farvelægning

Ovenstående samles i en PR-mappe, som I altid har adgang til. Skulle I få brug for hjælp til designfiler, der ikke er nævnt i ovenstående, så tilføjer vi disse løbende.

Markedsføringstiltag der virker

Markedsføringstiltag der virker

Brug eventyrene til events

Et Natureventyr er den oplagte ramme for store og små events. Her er en guide til et simpelt lanceringsevent:

  • I finder en lokal forening eller spejdergruppe, som vil hjælpe med at afvikle eventet
  • Vi laver en Facebook-begivenhed og gør alle relevante aktører til medarrangører
  • Vi designer diplomer, flyers og plakater klar til tryk
  • Lokalpressen inviteres
  • På dagen suppleres eventyret af diplomer og forfriskninger ved målstregen. Børnefamilierne går eventyret på egen hånd.

Resultatet: I Silkeborg Kommune deltog mere end 200 børn og voksne på to events, og “Musenes store flugt” er fortsat det mest populære eventyr i appen.

Aktiver kommunens kommunikationskanaler

Natureventyr er relevant for en bred målgruppe af kommunens borgere. Derfor er der også et væld af kanaler, hvor det er relevant at kommunikere det nye tilbud. Eksempler på relevante kanaler:

  • Kommunens sociale medier (herunder biblioteker, kulturinstitutioner og museer)
  • Intern kommunikation til relevante medarbejdere i kommunen (herunder lærere, pædagoger og ansatte inden for kultur, bevægelse og naturformidling)
  • Kommunens platforme rettet mod borgerne (herunder eventportaler og hjemmesider)

Natureventyr leverer altid den nødvendige grafik, der med fordel kan ledsage de forskellige opslag.

Resultat: I Tønder Kommune blev et indledende opslag om Natureventyr fra Kommunens Facebookside delt 67 gange. Heraf var mange af delingerne til lokale Facebookgrupper. Resultatet var mere end 140 børnefamilier på eventyr de første par uger.

Brug fysisk markedsføring lokalt

Vi leverer trykklare filer til plakater i forskellige størrelser, der fortæller om tilbuddet lokalt de steder, hvor børnefamilier, turister, daginstitutioner og skoler færdes.

Gode steder at hænge plakater op er:

  • Skoler
  • Daginstitutioner
  • Biblioteker
  • Idrætshaller
  • Opslagstavler i lokale købmænd
  • På campingpladser i nærheden af eventyrene

Resultatet: Eventyret “Et brev fra kongen” i Hjarbæk i Viborg Kommune er på trods af et begrænset opland blandt de mest populære i kommunen. Det skyldes blandt andet flittig henvisning fra den lokale campingplads. 

Aktiver daginstitutioner og folkeskoler

Natureventyr er et attraktivt tilbud til lokale skoler og daginstitutioner, der kombinerer leg, bevægelse og læring. Foruden eventyrene i appen leverer vi også en række materialer, der kan bygge ovenpå oplevelsen med at bruge Natureventyr. Herunder:

  • Printklare PDF’er med illustrationer til farvelægning
  • Katalog med krea-aktiviteter, der støtter op om eventyrene
  • Idéer til lærerige aktiviteter i naturen med et eventyr-tema

Endelig kan man med afsæt i Natureventyr sammensætte et læringsforløb til skoleelever, hvor de selv skal arbejde med at producere stednære eventyr i naturen, hvilket vi forsøger afprøvet i efteråret 2020.

Resultat: I Viborg Kommune er Natureventyr kommunikeret bredt ud til de lokale daginstitutioner, som har eventyr tæt på. Samtidig er de forsynet med tegnesæt, der giver en sjov aktivitet før eller efter eventyret er gået.

Har du spørgsmål til markedsføringen?

Hvis du har spørgsmål eller brug for gode idéer til, hvordan vi sammen får så mange børnefamilier som muligt på eventyr, så giv et kald. En vigtig del af samarbejdet mellem Natureventyr og kommunerne er den fælles indsats for at få flere ud i naturen.