Storskoven

Storskoven ved Hvalsø byder på smuk skov og et varieret landskab med masser af aktiviteter for børn.

I eventyret følger I pigen Yrsa, der på vej i skole pludselig fornemmer, at alting ikke er, som det plejer, i den gamle skov.

To gamle jætter, der står og kværner guld, sender Yrsa ud på en fantastisk rejse gennem Elverdamsdalen og det gamle istidslandskab, for at gemme en pose guld fra sagnkongen Frode Fredegod.

Eventyret slutter på en naturlegeplads, hvor madpakken kan nydes ved de opstillede borde og bænke. Alt i alt et helt perfekt udflugtsmål for en børnefamilie.

Horsens by

Dette byeventyr foregår i centrum af Horsens, og kredser om den kendte opdagelsesrejsende Vitus Bering, som er født i Horsens.

Bering opdagede i 1728, at Asien og Amerika er adskilte kontinenter, og han er således en af de helt store eventyrere i historien.

På dette eventyr bliver I på legende vis ført rundt til nogle af til de vigtigste historiske steder fra Berings tid.

Der er mange muligheder for spisepauser undervejs, og barnevognen kan være med på hele turen.

Ruten starter midt i Vitus Berings Park og foregår hovedsageligt på gågade, men der er også et stykke på fortov ved vej.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Ørstedsparken

Anden Villy møder guldfisken Blob på sin sædvanlige morgentur.

Her hører han alt om troldmanden Hans, som har kastet en ond trolddom over sin bror og gjort slottet usynligt for alle.

Villy og Blob drager ud på eventyr for at finde nøglen, der kan låse den usynlige port op og på deres vej kommer de blandt andet forbi tre kæmpekvinder, arbejdsomme muldvarper og masser af magi.

Eventyret finder sted i Ørstedsparken, der er en smuk grøn oase midt i det pulserende København.

Rubjerg knude fyr

Rubjerg Knude Fyr er en af Nordjyllands største attraktioner – og med rette. Fyret står midt i en helt unik natur, som ikke kan ses andre steder i Danmark.

At besøge Rubjerg Knude føles som at besøge en rigtig ørken. Der er mange besøgende og den gængse vej til fyret er tæt pakket på sommerdage. Dette Natureventyr fører jer ad en alternativ – og helt ubefærdet smuk rute – gennem Rubjerg Plantage.

Dog er det også en lidt vild rute – særligt på det sidste stykke langs det enorme havtornekrat og op ad den stejle sandklit. Historien er også lidt uhyggelig.

Ruten er derfor ikke egnet for barnevogne og børn under 5 år.

Tisvildeleje, Naturlegeplads

Vigtigt! Naturlegepladsen, hvor dette eventyr slutter, er er blevet lukket efter nyt fund af farlig TBE-virus i flåterne. Vi anbefaler derfor ikke at gå dette eventyr før myndighederne melder, at det igen er sikkert.

Overvej i stedet eventyret ved Asserbo Slotsruin.


I dette eventyr skal I følge i hælene på Vilde This, som gør alt hvad han kan for at stoppe sandflugten og redde landsbyen Torup.

Tisvilde Hegn er en skov, som mange elsker for dens naturperler og kulturskatte.

Det er en stor skov, som byder på både ”Troldeskov”, slotsruin og en tilsandet landsby.

Eventyrruten i Tisvilde Hegn er en lille rute i Tisvildeleje, som går fra Stejlepladsen og til Naturlegepladsen.

Udflugten kan passende afsluttes på stranden, hvor der også kan købes mad og drikke i kiosk-huset det meste af året.

Soldaterskoven

I Soldaterskoven finder man resterne af det, der var en af det tyske kejserriges luftskibsbaser under 1. Verdenskrig.

Ved parkeringspladsen bliver I mødt af en lufthangar, der i gamle dage husede imponerende luftskibe, der skulle bevogte kejserens rige fra oven.

I eventyret følger I den stille Varmemestermus, der har til huse i bygningen, der sørgede for varme til områdets op til 300 udstationerede soldater.

En dag bliver det hele dog for meget for Varmemestermusen, da en granat falder ned gennem taget på hans hus.

Han vil væk, og hvorfor ikke stikke af med et af de store luftskibe i hangaren? Først skal han dog lige have hjælp af skovens dyr til at komme ombord, og det kommer der en spændende rejse ud af.

Find vej til parkeringspladsen: Drej ind ad skovvejen fra Ribe Landevej. Skilte viser mod flyhangeren. Sæt GPS’en til Ribelandvej 58H. Skovvejen ligger i nærheden af der.

Åløkkeskoven

Åløkkeskoven er en smuk gammel skov, der putter sig mellem villakvarterer i Tarup og Åløkkekvarteret.

Selvom skoven i omfang ikke er den største, så gemmer de gamle træer på en række smukker stier, man kan udforske med børnene.

På eventyret følger I egernet Bjarne Betjent på sin mission rundt i skoven, hvor han skal opklare lidt af et mysterium for at redde Ulrik Ugles store fødselsdagsfest. For hvem har været forbi skovens dyr i ly af natten for at stjæle al maden til festen?

Når I er færdige med eventyret bliver I sat af ved et åbent område, hvor I kan grille, lege på legeplads eller prøve kræfter med den virkelig seje forhindringsbane i naturen.

Det er lettest at parkere bilen ved Tarupgårdsvej og gå under cykeltunnelen frem til start. Ruten er nogenlunde plan, så I kan godt have barnevogn og klapvogn med på turen.

Lisbjerg Skov

I Lisbjerg Skov finder i et helt fantastisk jernalderlandskab, hvor gamle træer og skovsøer veksler med åbne landskaber.

Midt i den smukke natur ligger også en imponerende jernalderlandsby beskyttet af palisadevægge og med shelters udformet som langhuse og et romersk vagttårn i midten.

Det er fra denne landsby, at eventyret tager sit udspring.

På ruten rundt i området skal I høre fortællingen om høvdingesønnen Ubbe og hans søster Pil, der drager ud på en vigtigt mission for at finde det sagnomspundne Himmelsværd.

Rejsen tager dem over åbne enge og helt ind i den gamle skov, hvor fortidens ånder gemmer sig.

Vidåslusen

Vidåslusen er Danmarks største sluse og ligger som en del af Nationalpark Vadehavet.

Diget, der ligger tæt på grænsen, har mange gange reddet det bagvedliggende land fra store oversvømmelser, og området byder på en smuk udsigt ud over nationalparkens unikke natur.

I dette eventyr er tårnet ved Vidåslusen befolket af mægtige troldmænd, der gennem hundredevis af år har holdt landet bag diget i sikkerhed fra havet.

Eventyret bringer jer rundt i området omkring diget og byder på en masse sjove udfordringer for børnene.

Når I er færdige er der masser at se og lave ved diget, og er I rigtig seje, så kan I spadsere en god tur langs Vadehavet.

Strandvænget Park

Strandvænget Park og Have byder på 16 ha. naturoplevelser for alle aldre med en smuk udsigt over Storebælt. Her er legeplads, dyrefolde, børnevenlig strand og fire km barnevognsvenlige stier.

Her på stedet måtte Troldmandslærlingen Tatonka engang gå gennem ild og vand for at gentænde ilden på Kongernes Bro. Et spændende eventyr med uhygge, udfordringer og en modig lille troldmand.

Bliver I sultne undervejs, kan I spise madpakker ved et af de mange borde/bænke eller tilberede mad på en af bålpladserne.

Rødme Svinehaver

Rødme Svinehaver er et helt unikt naturlandskab, der har ligget uberørt hen, siden istiden slap sit tag i Sydfyn.

I de smukke bakker finder man derfor sjældne planter og insekter, der nyder godt af, at jorden her aldrig har været pløjet eller gødet.

Tæt på Rødme Bakker ligger Egebjerg Mølle Naturrum. Her finder I toiletter og frokost faciliteter.

På eventyret følger I de unge troldmandslærlinge Tatonka og Sigrid i deres jagt på et hår fra en troldehale. Den sidste ingrediens i en magisk mikstur, der vil kunne lande dem topkarakterer til eksamen og en plads til troldmændenes olympiade.

Bemærk, at kreaturer græsser på arealet ved Rødme Svinehaver. De er fredelige, men sørg for at holde afstand.

Sorgenfri Slotshave

Sorgenfri Slotshave er en fredfyldt skovklædt naturhave, beliggende umiddelbart ved Lyngbys handelscentrum.

En del af haven er lukket for offentligheden, men eventyret om de to forelskede tandlæger Hr Sort og Frøken Hvid tager jer rundt i den åbne del af haven, som er tættest på Lyngby.

De fine stier snor sig omkring vandløb, og for børn vil det især være sjovt at løbe over de mange broer.

Asserbo Slotsruin

Området omkring Asserbo Slotsruin er et yndet udflugtsmål.

Ruinen ligger i en lysning i skoven, hvorfra der er mange fine skovstier.

Netop her omkring slotsruinen skal du hjælpe musen Svips, der så gerne vil være ridder, i et slag mellem klanerne Laxmand og Oxe.

Langs ruten finder I et område med borde, bænke og shelters.

Borgvold

Borgvold er Viborgs smukkeste og mest historiske parkanlæg, der rummer alt hvad en børnefamilie kan begære.

Foruden en dejlig idyllisk park placeret mellem to søer, så finder I også en overdådig legeplads samt masser af historie, I kan gå på opdagelse i.

I eventyret, der udspiller sig på Borgvold, skal I følge drengen Sverre, der drømmer om at dyste i Kong Eriks ridderturnering for at vinde sin elskede Ingeborgs hjerte. Desværre ejer han hverken rustning eller hest, men en skønne dag stiller kongen en udfordring, der kan være svaret på alle Sverres bønner.

Eventyret tager jer med rundt i alle afkroge af parken, og undervejs oplever I en spændende fortælling, der også gør jer en lille smule klogere på områdets historie.

Ødalen - Viborg Naturpark

Ødalen er en del af Viborg Naturpark og byder på et smukt bakket landskab med udsigt over Viborg by og de omkringliggende områder.

Undervejs på ruten kommer I både over stejle bakker, gennem dyb skov og over smukke græsenge. Det er muligt at have en klapvogn med på ruten, men den skal skubbes op ad et par bakker undervejs.

I eventyret, I skal ud på, er byens kirke pludselig blevet pist væk. Kun en tom plads står tilbage, og nu er den unge ridder Sverre sendt ud på sin første ægte riddermission for at finde den, der står bag.

Øverst på listen af mistænkte står heksen Ronja fra Ødalen, der før har været uheldig med at trylle ting væk ved et uheld.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Viborg Kommune og er derfor gratis. God fornøjelse!

Udbyhøj Strand

Udbyhøj Strand og lystbådehavn er et fantastisk område, hvor I finder alt, hvad en familie på udflugt begærer.

Her er en fantastisk badestrand med noget af Danmarks reneste badevand, legeplads og et smukt dige, hvorfra I kan opleve områdets imponerende fugleliv.

Endelig er der på stedet en gratis grejbank, hvorfra I kan låne udstyr til en masse sjove aktiviteter.

Fra Udbyhøj Strand kan I kigge over på landsbyen Udbyhøj Syd, der ligger i Norddjurs kommune. Blandt indbyggerne i de to landsbyer har modsatte bred altid drilsk været omtalt som “den forkerte side”.

På eventyret skal I opleve fortællingen om drengen Rasmus, der var så håbløst forelsket i Inge fra den anden side, at han gjorde alt i sin magt for, at de to kunne være sammen trods landsbyernes indbyrdes skænderier.

Sophienholm

Denne rute i den smukke park omkring udstillingsstedet Sophienholm er fuld af finurlige og kunstneriske poster, så børnene kommer ikke til at kede sig.

I eventyret skal vi hjælpe Jægerprinsessen med at finde Sophie, der forsvandt ind i det magiske rige, da hun trådte igennem en magisk port i parken.

Undervejs kan hele familien nyde den flotte udsigt til Bagsværd Sø, og bagefter kan I spise i caféen i Sophienholms hovedbygning.

Ring sø

I udkanten af Brædstrup by ligger Ring Sø, hvor der om sommeren bliver sat en dejlig badebro op.

Vandet i Ring Sø har fået en rigtig fin badekvalitet de seneste år, hvorfor det er et populært sted at tage en dukkert, når solen skinner.

I eventyret om Sol og Søuhyret skal I møde en sej pige, som drog ud på en rejse rundt om søen for at bekæmpe et søuhyre og gøre sol og vand gode venner igen. Eventyret følger trampestien rundt om søen, så det er ikke velegnet til barnevogne.

Når eventyret slutter kan I spise madpakken ved søbredden, hvor der er borde og bænke. Der er ikke nogen parkeringsplads ved søen, men I kan parkere i græsrabatten ved Søkildevej, hvor der er masser af plads.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Det Danske Schweiz

Ravnholm Skov bliver kaldt Det Danske Schweiz på grund af det helt specielle kuperede terræn. Det er en stor naturoplevelse for børn, som både kan lege bjergbestigere, og samtidig opleve lidt historie ved Nymølle – en af de mange møller ved Mølleåen.

I dette eventyr skruer vi tiden tilbage og møder drengen Leopold, der for at hjælpe sin far drager ud på en lang og farefuld færd for at finde brænde i Det Danske Schweiz.

Der er parkering ved Vangeboskolen, som også har en legeplads, der er frit tilgængelig i weekenden.

Dyrehaven

Det eventyr du nu skal høre foregår i Dyrehaven.

Dyrehaven hedder Dyrehaven, fordi her er så mange dyr.

Alle slags dyr bor her, men især rådyr og hjorte. Du får sikkert nogen at se om lidt. Engang brugte kongen skoven her til sine jagter, så det kunne være meget farligt at være en hjort her. Jagten foregik til hest med et kobbel hunde i front, som jagtede hjorten, der løb for sit liv.

Nu skal du hjælpe Sikahjorten Raffi med at finde hans kæreste Silja. Og det bliver ikke let, for netop nu er kongens soldater på jagt, så du må være forsigtig og hurtig!

Marselisborg Dyrehave

I Marselisborg Dyrehave skal I høre historien om dengang sikahjorten Lily reddede skoven fra en slem forbandelse.

Undervejs møder I med garanti masser af sikahjorte, dådyr, ænder og vildsvin. Sidstnævnte er hegnet inde, men resten af vildtet går frit omkring. Særligt sikahjortene er meget snakkesagelige, og de går tæt på.

I må gerne fodre hjortene med æbler eller gulerødder, men brød og pasta er ikke godt for dem.

Har I madpakker med, kan I slå jer ned ved et af bord/bænkesættene i haven.

Herslev Strand

Alene køreturen til Herslev Strand i Nationalpark Skjoldungernes Land gør området værd at besøge.

Ad små landeveje kører I gennem landsbyen Herslev med dens stråtækte huse ned til den smukke strand og lystbådehavn ved Roskilde Fjord, hvor dette eventyr udspiller sig.

Stranden byder på børnevenlige forhold med badebro, groft sand og lavt vand, og der er både borde til picninc, shelter til overnatning og gode toiletforhold.

På eventyret ved Herslev Strand bliver I taget med den legendariske sagnkonge og skjoldunge Rolf Krake ud på en fantastisk rejse, der bringer ham hele vejen til den svenske konge Adils og tilbage igen med lommerne fulde af guld.

Med på rejsen har Rolf Krage sine trofaste kæmper, der alle har en høne at plukke med Kong Adils.

Nordre Fælled

Nordre Fælled er et dejligt stort naturområde, der består af et vekslende åbent landskab med overdrev, græsarealer, mose samt små skove af løv- og nåletræ.

Ved myreturen, hvor eventyret starter, finder I toiletter samt borde og bænke, og undervejs på ruten finder I desuden naturlegeplads samt et bålhus, hvor der kan grilles. Stierne i området er fine og brede, så I kan godt have en barnevogn med på turen.

På eventyret skal I med rekrutterne Amir, Ole og Ellen på en hemmelig mission rundt i området for at opdrive en enhed tyvagtige trolle, der er stukket af med generalens nøgle til bunkeren.

Nordre Fælled er ingeniørtroppernes gamle øvelsesterræn, og man finder tydelige spor efter dem rundt omkring i landskabet.

Toftlund Skov

Toftlund Skov grænser op til byen af samme navn, og byder på en masse sjove aktiviteter for børnefamilier.

Undervejs på dette eventyr bliver I taget med på en spændende rejse gennem skovens skiftende vegetation, når I drager med drengen Henning ud på en farefuld rejse for at finde en kur mod sine drilleben.

Rejsen tager jer gennem tæt skov og langs brusende åer frem til Ønskesøen, hvor man ved at dyppe sin finger kan få sit højeste ønske opfyldt.

Eventyret kan gennemføres med klapvogn eller barnevogn, hvilket anbefales til de allermindste, da ruten er en af de lidt længere.

Når I er færdige byder Toftlund Skov også på en naturlegeplads og steder, hvor man kan holde en picnic.

Halvøen Bolund

Halvøen Bolund er en imponerende moræneknold, der stammer helt tilbage fra sidste istid.

Bolund er landfast via en tynd landmasse af sten, og for at komme derud skal I først krydse en smuk eng, der har græssende køer i sommerhalvåret.

På eventyret følger I sagnkongerne Roar og Helge som børn, imens de er på flugt fra deres farbror Frode, der har afsat deres far Kong Halfdan.

På øen vil de være i sikkerhed hos den gamle kriger Vifil, men for at komme derud skal de forbi en lang række udfordringer i form af sten, der falder fra himlen, sovende kæmper, Midgårdsormen og en sø fuld af lokkende sirener.

Når I er færdige kan I udforske Bolund, og hvis I medbringer madpakker, kan I spise frokost med en smuk udsigt til Roskilde Fjord.

Kjællinghøl

Dette eventyr udspiller sig i området omkring det historiske værksted Kjællingehøl, der ligger tæt på Gudenåen og er omgivet af smuk skov.

I 2002 byggede man en tro kopi af et langhus fra 600-tallet, der også spiller en vigtig rolle i det eventyr, som bringer jer tilbage til vikingetiden langs en spændende rute i området.

I eventyret følger vi vikingepigen Tora, hvis tvillingebror Ulf er sporløst forsvundet. Tora er derfor draget ud på en farlig rejse langs Gudernes Å for at finde sin bror. Koste hvad det vil.

Undervejs på rejsen møder hun både modige krigere, trolde og jætter, og hun må være ekstra modig, da rejsen fører hende helt ind i jætternes rige Jotunheimen.

Når I er færdige med eventyret byder området på masser af oplevelser og gode faciliteter til frokost og en hyggelig dag i skoven. Toilet finder I ved den lejrplads, som ruten tager jer forbi.

Vigtig information om parkering: I skal tage skovvejen mod Kjællinghøl Naturcenter via Ulstrupvej, og ikke via rampen fra Østre Omfartsvej forbi rensningsanlægget. Her rammer I en aflåst bom.

Eventyrhaven og Munke Mose

Eventyrhaven og Munke Mose er to grønne perler midt i centrum af Odense. De to parker er forbundet af et grønt stisystem, der går langs Odense Å og er generøst forsynet med legepladser og grønne åndehuler.

I dette eventyr skal du høre fortællingen om drengen Jens, som drog ud på en eventyrlig rejse for at sige farvel til sin bedstemor – den store historiefortæller.

Ruten tager jer gennem Evighedslandet, der starter i Eventyrhaven og slutter i Munke Mose. Undervejs på rejsen vil I støde på alt fra hyggelige trolde til uhyggelige havheste, feer og en vis gammel mand med hang til gåder.

Langesøskoven

Kom med på et storslået eventyr, hvor Rævinde Ulla og hendes bedste ven, egernet Birk, skal redde en vaskeægte drage fra Grev Gyldendorff og hans dragejægere.

Eventyret tager jer med rundt om den smukke sø i Langesøskoven. I kommer ad små stier gennem skoven langs søbredden op til Langesø Kapel. Træerne i skoven er gamle, og derfor skal I forbi flere store rødder på vejen. Ingen sag for et par hurtige børn men lidt af en udfordring med en klapvogn.

Når eventyret er slut, kan I fortsætte rundt om søen tilbage til start. Der er ishus og toiletter i startområdet.

Bemærk rutens længde angiver kun eventyrets længde. Når eventyret slutter venter en gåtur hjem langs søen. Den samlede rute er cirka 2800 meter, hvilket er langt for de mindste børneben.

Gammelskov Batteri

I et smukt lille stykke skov ud for Agerskov finder man ruinerne af en tysk kanonstilling fra 1. verdenskrig.

Her byggede den tyske kejser de største af de kanoner, der skulle beskytte landet mod en britisk invasion fra nord. Stillingen kom dog aldrig i brug, og efter genforeningen valgte den danske regering at sprænge bunkerne i luften.

I dette eventyr følger vi haren Felix og Ræv Müllers heroiske indsats for at sikre, at ingen af skovens dyr kom noget til under sprængningen.

Der er altså tale om et ræs mod tiden, der leder jer gennem tæt skov frem til skjulte campingvogne og rundt blandt de imponerende rester af bunkerne i skoven.

Svanninge Bakker

I billedskønne Svanninge Bakker tager rævenes største eventyrer – Ræv Ingolf – jer med på en spændende rejse.

Her skal I sammen redde dragekongens datters ild fra en udspekuleret troldmand, der vil udnytte dets magiske kræfter.

Det unikke Istidslandskab er fyldt med store bakker og dybe dale, så det kræver god vilje at gennemføre ruten med barnevogn. Det er dog ikke umuligt.

Når I har gået eventyret er der både restauranter og en naturlegeplads tæt på.

Vennelystparken og Universitetsparken

Her i Vennelystparken og Universitetsparken skal du høre historien om dengang, Professor Kvarts måtte ud på en søgen efter tiden, som var forsvundet. Tyvstjålet af selveste Tidstyven.

Disse to parker er grønne åndehuller midt i Århus. Og lige ved Aarhus Universitets ældste bygninger. Hjemsted for videnskab og en række af landets store professorer gennem tiden.

Gammel Lejre

I Gammel Lejre kan du høre historien om Skjoldungeslægten, der ifølge de gamle sagn var Danmarks første kongeslægt. Samtidig kan du gå ud at se med egne øjne, hvor vikingerne boede, og hvor de blev begravet.

Ruten kredser om sagnet om guden Odin, der sender den spæde Skjold alene på et tomt skib til danerne for, at han kan blive deres første konge.

Turen går i åben natur forbi de historiske Lejrehaller og den store skibsætning for at ende i nærheden af en hyggelig shelter-plads, hvor madpakken kan indtages.

I Lejre Museums åbningstid kan man benytte caféen og besøge deres udstilling, der gør jer meget klogere på Skjoldungeslægten i Lejre.

Mølleparken Aalborg

Nær Aalborg Zoo ligger Mølleparken, et stort parkanlæg med flotte skulpturer. Fra parken kan du nyde en fantastisk udsigt over Aalborg og Limfjorden.

Eventyrruten går fra parkeringspladsen forbi både udsigtspunkter og skulpturer – blandt andet den flotte Noahs Ark – og følger derfor drengen Noah, som får besøg fra rummet. Statuer bliver til rumfartøj og kedelige sten bliver til mælkevejen, og sådan bliver eventyret en astronomisk fabel med masser af små udfordringer undervejs.

Der er et par bakker undervejs som kan være svære for klapvogne, men der er alternative veje omkring bakkerne, så man kan godt gå afsted med en vogn. Følg kortet for at finde startpunktet i parken. Ruten starter i den østlige side af den cirkelformede Mølleparkvej, hvor der er to kugler af sten på grusstien.

Aarhus Centrum

I anledning af julen er Natureventyr rykket fra skovene og ind til byen.

Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som – meget mod sin vilje – måtte drage ud på en rejse gennem Holbæks gader for at finde frem til julens hemmelighed.

Undervejs på ruten bliver I taget med på Olafs rejse, og I skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.

God fornøjelse! Og rigtig glædelig jul.

Helsingør midtby

I anledning af julen, og i samarbejde med Helsingør Handel, er Natureventyr rykket fra skovene og ind til byen.

Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som meget mod sin vilje må drage ud på en rejse gennem Helsingørs gader for at finde frem til julens hemmelighed.

Undervejs på ruten bliver I taget med på Olafs rejse og skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.

Ved eventyrets slutningen venter diplomer til de mindste nissehjælpere.

God fornøjelse! Og rigtig glædelig jul.

Svendborg Bymidte

I anledning af julen er Natureventyr rykket fra skovene og ind til Svendborg.

Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som måtte drage ud på en rejse gennem Svendborgs gader for at finde frem til julens magiske hemmelighed.

Undervejs på ruten bliver I taget med på Olafs rejse, og I skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.

Ved eventyrets slutningen venter diplomer til de mindste nissehjælpere.

God fornøjelse! Og rigtig glædelig jul.

Skive Bymidte

I anledning af julen er Natureventyr rykket fra skovene og ind til byen.

Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som måtte drage ud på en rejse gennem Skives gader for at finde frem til julens magiske hemmelighed.

Undervejs på ruten bliver I taget med på Olafs rejse, og I skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.

Ved eventyrets slutningen venter diplomer til de mindste nissehjælpere.

God fornøjelse! Og rigtig glædelig jul.

Sønderborg Midtby

I anledning af julen er Natureventyr rykket fra skovene og ind til byen.

Her kan I opleve et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som måtte drage ud på en rejse gennem Sønderborgs gader for at finde frem til julens magiske hemmelighed.

Undervejs på ruten bliver I taget med på Olafs rejse, og I skal hjælpe ham med at klare de udfordringer, han møder på sin vej.

God fornøjelse! Og rigtig glædelig jul.

Søndermarken

Søndermarken ligger lige op ad Københavns Zoologiske have og er nabo til Frederiksberg Have.

Parken er fuld af fine gamle træer og kan næsten give dig oplevelsen af at forsvinde i vild natur midt i byen.

På denne tur vil I se cisternerne, den kinesiske pavillon, I vil få et smugkig ind i Zoo’s savanne og I vil ende på den ene af de to små lege-/ træningspladser, man kan finde i parken.

Der er toilet i parken, og I kan gennemføre turen med en klap- eller barnevogn.

Kårup skov

Kårup Skov ved Ordrup by er en fin kuperet fyrreskov med åbne arealer indimellem, der giver skoven stemning af slette eller savanne visse steder.

Eventyret er baseret på et lokalt folkesagn og følger en aktivitetssti rundt i skoven, hvor flere naturlegepladser er anlagt efter hinanden.

Parker bilen i Ordrup by. Gå ad vejen Præstekrogen bagved minigolf-banen og videre ind i skoven til stien markeret med hvide mærker.

Der er skilte på vejen. Første kapitel i eventyret ligger for enden af Præstekrogen, lige inden I kommer ind i skoven.

Himmelbjerget

Himmelbjerget er et af Danmarks mest populære udflugtsmål. Og med rette.

Området omkring Danmarks andethøjeste punkt rummer alt, hvad en børnefamilie kan begære af legepladser, iskiosker og helt fantastisk natur.

På dette eventyr følger I en fantastisk rute, der tager jer med ned for foden af Himmelbjerget og tilbage op på toppen gennem den smukke skov.

Undervejs oplever I historien om indianerhøvdingens datter Nairas jagt på Himmelstenen, og hendes rejse for at bringe den i sikkerhed på toppen af Himmeltårnet.

Ruten er afmålt, så den kan klares af seje børneben. Det er dog ikke anbefalet at medbringe barnevogn eller klapvogn på vejen ned af bjerget.

Doktorparken

Doktorparken er byens mest populære park for børnefamilier.

Her har du legeplads, masser af grønne åndehuller samt mulighed for at fodre ænder, svaner og gæs ved parkens sø.

Parken er opkaldt efter overlæge Otto Lassen, som skænkede byen penge til parken.

På eventyret følger I den lille pige Ellen, der engang tilbragte en ganske forunderlig nat i Doktorparken i sin søgen efter den kloge doktor Lassen.

Undervejs på ruten kommer I forbi en masse af parkens dyr og seværdigheder, og I kan sagtens have barnevogn med på turen.

Skallerund Sø

Ved smukke Skallerund Sø kan I opleve den helt specielle skovtype egekrat, man ikke finder mange steder i Danmark.

Ruten tager jer gennem eventyrlig skov med lave og krogede egetræer, forbi en trollesten og en gravhøj videre langs Hærvejen, der skær gennem Stenholt Krat.

På eventyret skal I følge drengen Julian og hans bedste ven Sif, som tager ud for at finde skovens heks, der har indhyllet hele området i en tæt tåge.

Turen starter og slutter ved Skallerund Sø, og når I er færdige, kan I nyde madpakken ved søen og gå på opdagelse i området.

Bunkerområdet

Det smukke Silkeborg Bad troner højt over Ørnsø og er omringet af bakker og smuk skov. Området huser også et bunkerområde, der vidner om, at stedet var hovedkvarter for nazisterne under 2.Verdenskrig.

Her skal du høre den utrolige historie om dengang musen Emanuel måtte samle hele sin store musefamilie, og med hjælp fra nye venner tage på en farefuld rejse gennem skoven mod den store sø i jagten på et nyt og sikkert hjem.

Ruten tager jer rundt i skoven mellem bunkerne i området på jagt efter generalens hemmelige kort, og efter eventyret er der både legepladser og skulpturer at gå på opdagelse blandt.

Alt i alt et perfekt udflugtsmål for en børnefamilie.

Bemærk venligst: Skovarbejde og regn har desværre gjort ruten svært tilgængelig med barnevogn eller klapvogn.

Bunkere i Tvismark Plantage

I Tvismark Plantage på Rømø ligger de imponerende rester af en stor radarstilling fra 2. Verdenskrig.

Bunkerne ligger spredt ud i skoven og er omringet af et smukt, åbent klitlandskab.

På dette eventyr tager I med musene Morten Mus og Søren Snu på en farefuld mission i området. Målet er at sabotere den radarbunker, som de sure mænd og deres slanke sorte katte ser ud til at holde så meget af.

For hvem ved? Hvis radaren nu holdt op med at virke, så kunne det være, at de sorte katte holdt op med at jage mus i skoven og i stedet rejste hjem, hvor de kom fra?

Eventyret bringer jer gennem skov og over klitter forbi en masse af områdets seje bunkere.

Roskilde Havn og Kællingehaven

Ved Roskilde Havn emmer det af vikingehistorie, og langs bådebroerne i havnen kan du se et væld af langskibe, som er bygget af dygtige folk på Vikingeskibsmuseet.

Tæt ved Roskilde Havn finder man det smukke natur Kællingehaven, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Roskilde Fjord.

I dette eventyr følger I en rute, der tager jer fra havnen ud i naturen og tilbage igen. Undervejs hører I et fantastisk eventyr om, hvordan skjoldungen Roar fandt den kilde, som Roskilde er opkald efter.

Undervejs møder I både jætten Mimer, urkoen Ødhumble og selveste Fenrisulven.

Gammel Holtegaard

I barokhaven ved Gl. Holtegård boede kokkedrengen Max, og i eventyret skal du høre om dengang, han drog på eventyr for at finde ud af, hvorfor der skete mystiske ting i haven.

På eventyret vil du begive dig rundt i den smukke Barokhave, der hører til kunstmuseet Gl. Holtegård. Haven har fri entré, og for enden af haven – i Mariehøj Æbleplantage – ligger en stor naturlegeplads og en bålplads. Frokosten kan også indtages på Spiseriet.

Rusland / Rudolph Tegners Statuepark

I det mystiske golde landskab kaldet Rusland, kan I opleve eventyret om dengang, de to modige venner Lyng og Lau reddede får og planter fra den værste tørke i mands minde.

På rejsen rundt i det smukke naturområde møder I både mystiske væsener, magiske statuer og en stor kunstner, hvis vilde idéer blandt andet ledte til dette unikke område i Nordsjælland.

Eventyret foregår i den meget smukke og helt særlige skulpturpark ved Rudolph Tegners Museum. Tæt ved skulpturparken finder I en Café, som har åbent i sommerhalvåret.

Boserup Skov

Boserup Skov ligger smukt i bunden af Roskilde Fjord og er et meget besøgt naturområde. Naturen er varieret med både skov, strand og en imponerende lerskrænt. Om foråret er området kendt for sine mange anemoner.

Eventyret tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, og eventyrruten starter på den 300 meter lange balancesti Midgårdsormen, som består af træstammer, der er lagt i skovbunden.

Ruten ender på et område med borde, bænke og grillplads. Så medbring endelig madpakken og evt. optændingsudstyr.

Barnevogne er svære at få med på det sidste stykke af ruten, men der er en alternativ vej til endemålet, som man kan tage, hvis man er flere voksne sammen.

Sminge Sø

Sminge sø ved trækstien og Gudenåen er et vaskeægte fugleparadis og et rigtig godt udflugtsmål for børnefamilier.

Langs trækstien kan du gå på opdagelse ved vandet, og fra fugletårnet kan du spejde ud over hele Sminge Sø og spotte alle søens bevingede beboere.

Det er også her ved Sminge Sø, at du kan høre eventyret om dengang, en drage slog sig ned ved søen og satte en stopper for prammenes sejlads mellem Silkeborg og Randers.

Når I er færdige kan I holde picnic ved fugletårnet, spille foldbold eller udforske mere af stedet, der også har toiletfaciliteter.

Brande Midtby

Brande Midtby er kendt for sine flotte gavlmalerier, der pryder en masse bygninger i byen.

I dette eventyr kommer drengen Laurids til at slippe en magisk pensel ud af en mystisk dames kuffert.

Sammen med Madam Pastelle, der er penslens ejer, må han ud på en hektisk jagt rundt i byen for at indfange penslen, inden den rolige stationsby bliver plastret helt til med levende malerier og fantastiske fabeldyr.

Eventyret sætter kunsten i Brande i børnehøjde, og undervejs på ruten, der også tager jer ned langs Brande Å, møder I både Fabeldyr og får spændende udfordringer, der skal løses.

Næsseskoven

I dette eventyr skal I hjælpe jægerprinsessen med at finde Kong Næs, som er blevet fanget af ækle Grev Frederic.

Næsseslottet ved Furesøen er omgivet af en smuk park med udsigt til søen. Parken er skabt med inspiration fra den engelske herregårdspark, og har både vilde skovområder og åbne plæner, hvor man kan slå sig ned.

Undervejs på eventyret kommer I hele parken rundt og frokosten kan evt. indtages i Restaurant Jægerhuset.

Assistenskirkegården

Katteprinsessen Kirsten vågner op en morgen, hvor alt ikke er, som det plejer at være.

Katteprinsessen Kirsten prøver at finde ud af, hvorfor denne morgen er så mærkelig og besynderlig.

Med sig på sin tur har hun den kloge hund Hassan.

De kommer ud for en masse mærkelige ting, fordi der er en, der er så træt af, at alt skal være så normalt og kedeligt.

Denne rute i Assistenskirkegården er fuld af fantasifulde poster, og børnene kommer ikke til at kede sig. Byens mylder og cafeliv er lige på den anden side af denne oase i byen.

Præstevang Skov

Præstevang-skoven med de opdæmmede søer og Fantasiens Ø er med sin nærhed til Hillerød by et yndet skovtursmål.

Navnet stammer fra en slotspræst, der under Frederik II fik rådighed over området. På en halvø i søen Brededam opførte Frederik VII i 1859 et lille lystpalæ, Fantasiens Ø, der fungerede som hans fristed.

Det er stadig et eventyrligt sted at besøge, selvom der kun står en enkelt mur tilbage af palæet.

Eventyrruten handler om en præstedatter, som skal fiske karper til Frederik VII. Ruten går fra parkeringspladsen gennem skoven forbi Sortedam og Brededam og ender på Fantasiens Ø.

Næstsidste post ligger på en fin grillplads ud til søen, hvor det er oplagt at holde pause.

Christiansminde

Velkommen til eventyret om møllerdrengen Jens, der en tidlig morgen begiver sig ud på et eventyr for at hjælpe den gamle sørøver, Kaptajn Fahnø, med at finde en forsvunden skat.

Ruten tager jer med rundt i Christiansminde, hvorfra der er udsigt til det smukke sydfynske øhav. Det er nemt at komme rundt på ruten, der tager jer forbi strand, små søer og bakker. Har I klapvogn med, kan I nemt tage turen ind i græsset i stedet for sandet ude på stranden.

Bagefter kan I gå på opdagelse i skoven med de smukke gamle palæer, tage en dukkert eller prøve legepladsen, som har alt, hvad et barnehjerte kan begære.

Stige Ø

Dette eventyr tager jer med rundt i bakkerne på Stige Ø, der er forvandlet fra gammel losseplads til et fantastisk naturområde med store bakker og udsigt til fjorden.

På Stige Ø skal I opleve eventyret om Kong Skrots rige, der på grund af sin umådelige skønhed blev invaderet af den grådige Grev Gyldendorff.

Undervejs på ruten skal I sammen med køkkendrengen Alfred og prinsesse Affaldine samle øens mennesker, havørne og snu muldvarpe til kamp for at vinde slottet tilbage. Og I skal også befri en mægtig kæmpe.

Rejsen tager jer over bakker og gennem dale, så det kan være svært – men ikke umuligt – at have en barnevogn med på ruten.

Når I er færdige med eventyret, kan I boltre jer i områdets natur og bruge de mange legepladser på stedet. Der er desuden god adgang til offentlige toiletter og mulighed for at grille.

Kiosken på Stige Ø har åbent i sommerhalvåret.

Skansen ved Vindebyøre

Helt ude på spidsen af Tåsinge ligger Vindebyøre og Skansen. Stedet ligger et stenkast fra Svendborg, der ligger lige på den anden side af sundet.

Alligevel gemmer der sig her en rolig naturperle med masser af fugle, insekter og smuk udsigt over vandet.

Her ved Vindebyøre voksede pigen Juliane engang op hos ørefolket, der mere end noget andet elskede at leve i stilhed og i et med naturen. I eventyret her på stedet skal i følge Juliane på en spændende – og lidt farlig – rejse ind i åndelandet for at finde sin fremtid.

Når I er færdige med eventyret kan I nyde jeres madpakker ved borde og bænke tæt ved vandet, og I kan udforske Skansen yderligere, rulle ned ad bakkerne eller nyde udsigten ind over Sundet og Svendborg.

Rye Mølle Sø

Dette eventyr tager jer med på en fantastisk tur langs Rye Mølle Sø.

Her skal I følge Troldmandslærlingen Gustav, der er ankommet til området langs søen for at finde isfuglens forsvundne mage.

Knap er Gustav ankommet til skoven, før han advares om, at alverdens smukke ting af mystiske årsager er forsvundet fra naturen ved Rye Mølle Sø.

Men hvad kan det skyldes? Og har det mon noget at gøre med de trolde, som alle ved, har hjemme i skoven?

Tag på en fantastisk rejse med Gustav og skovens dyr. Undervejs på ruten bliver børnene inddraget i fortællingen gennem spørgsmål og udfordringer.

Vedsø – Viborg Naturpark

Ved Vedsø, der er en del af Naturpark Viborg, ligger et smukt og lidt overset område, der huser en smuk tunneldal formet af smeltevand fra istidens gletsjere..

Parkeringspladsen ligger i bunden af en lang grusvej, der tager jer forbi landingsbanerne ved Viborg Flyveplads, hvorfor der også ofte kan ses flyvere i luften over området.

På eventyret skal i med pigen Ida ud på et mægtigt eventyr langs Vedsø for at finde den legendariske flyvemajor Severin Bjerre, der er styrtet ned i området i sit forsøg på at flyve som fuglene.

Undervejs på ruten lærer børnene lidt om opdrift og tyngdekraft, og når I er færdige kan I spise en dejlig frokost ved borde og bænke i området.

Der går indhegnede geder i området, men de er fredelige og elsker at blive klappet af børn.

Nørrebroparken

Nørrebroparken er en grøn lomme midt på Nørrebro. Langs Nørrebroparken løber Den Grønne Sti, som fører cyklister og gående fra ydre Nørrebro til Frederiksberg.

På denne tur vil I følge Den Grønne Sti fra Nørrebroparken til Hans Tavsens Park lige ved Assistens Kirkegård. Undervejs vil Jagten på den drilagtige elverpige føre jer forbi Nørrebros sejeste legeplads. Her kan I tage en pause eller tisse af, hvis I har brug for det. Der er også rigelige muligheder for kaffe til de voksne.

Mindeparken Aarhus

Eventyret handler om en lille pige, som har glemt, hvem hun er.

Hun får hjælp af fuglekongen Arthur. På jagt efter pigens minder møder de en masse væsener, mens de forsøger ikke at blive fanget af glemsomheden.

Denne rute tager jer med rundt i Mindeparken. I parken findes både en lille café og en legeplads.

Haveselskabets Have

Haveselskabets Have er en for mange ukendt oase lige ved siden af Frederiksberg Have. Her kan man forsvinde i labyrintiske blomsterrækker, og der er en helt særlig, fredelig stemning.

Haven er skabt for over 100 år siden af havearkitekt Henrik August Flindt, der ville lave den smukkeste have i hele landet. Haven består af 24 haverum med hver sit særpræg, så der er meget at udforske for nysgerrige børn. Samtidig er haven en så fin størrelse, at små børneben sagtens kan klare hele turen rundt, når de skal hjælpe havearkitekten Henrik med at finde bier til at bestøve blomsterne. Tæt på ligger en café ved Frederiksberg Runddel.

I dette eventyr skal vi møde havearkitekten H.A. Flindt. En dygtig mand, som havde bare ét problem. Han kunne ikke finde nogen bier, der kunne bestøve blomsterne, så de kunne sætte frø og frugt. Vil du hjælpe ham?

Øregårdsparken

Isdronningen ville så gerne finde solens kræfter, hun havde nemlig hørt, at solens kræfter var det bedste til at varme et koldt og stolt hjerte op. Følg med på ruten og se, hvorfor hun skulle blive klogere.

Øregårdsparken er en lille bypark midt i Hellerup. Eventyret om Isdronningen bringer børnene rundt i parken på jagt efter solens kræfter. Parkens forskellige statuer fører børnene videre til næste spor, og turen ender på en virkelig god legeplads. I parken findes en stilfuld café på Øregaard Museum, men udflugten kan også ende på Gentofte Hovedbibliotek, som har en mere afslappet café og et fint børneområde.

Svinkløv Plantage

Svinkløv Plantage har gennem mere end hundrede år været et yndet ferie- og udflugtssted bl.a. på grund af den gode badestrand, det storslåede landskab og det berømte Svinkløv Badehotel.

Lige bag hotellet går en smuk vandrerute, som byder på smukke, åbne udsigter og næsten urskovsagtig bevoksning.

Eventyrruten fører fra parkeringspladsen til Skt Olavs Kilde. Kilden var en helligkilde, viet til Olav den Hellige – Norges skytshelgen. Kilden blev søgt som lægedomskilde helt op til 1890’erne. At det netop er Norges skytshelgen hænger sammen med egnens nære tilknytning til Norge gennem århundreders skudefart fra kysten.

Både ved rutens start og kort efter rutens sidste post er borde-bænke-sæt, hvor madpakken kan nydes. Ruten er svær fremkommelig med barnevogn.

Sorthat-Muleby

Det eventyr, I skal høre nu, handler om den dag, Hektor mødte kulfolket og fandt ud af, at de var blevet franarret deres diamanter af en tjivaknåkkel, hvilket betyder tyveknægt på bornholmsk.

For mange mange år siden boede der dinosaurer på Bornholm. Hektor var en lille stærk dinosaurus. En ankylosaurus. Ham og hans familie holdt til her i området omkring Pyritsøen.

I eventyret bliver han gode venner med kaninen Vera, som kun har et øre. Hun passer på diamantkanonen, som kulfolket brugte til at skyde de diamanter, som de havde alt for mange af, helt over til Sverige. De kunne nemlig ikke så godt lide diamanter. Kun kul.

Man kan godt gå eventyret med en klapvogn/barnevogn, dog er der et enkelt sted med trapper på ruten.

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Svendborg Centrum

Dette eventyr tager jer gennem Svendborgs hyggelige gader, fra hovedbiblioteket og den gamle fattiggård gennem byen og ned til havnen.

Undervejs følger I Juliane og Jens på en hektisk jagt for at løse den gåde, som de er blevet stillet af havfruerne i vandspringet på byens torv.

Undervejs får børnene brug for al deres snilde, når de skal hjælpe Juliane og Jens med at løse udfordringer, undslippe sildebaronens mænd og finde koordinaterne til en legendarisk sørøverskat.

Gribskov

Dybt inde i Gribskov finder I Mutter Gribs Hule, der er en velbevaret jættestue med ikke mindre end 5.000 år på bagen.

Det fortælles, at jættestuen engang var beboet af en ond heks, der blev kaldt Mutter Grib.

Mutter Grib havde syv sønner, og så var hun en tarvelig nabo, som både stjal fra sine naboer og kidnappede deres børn.

I dette eventyr følger I Mutter Gribs yngste søn Klaus, der en skønne dag nægter at være en god dreng og opføre sig ondt som sine brødre. Derfor beslutter han sig for at befri skovkongens datter Annabel, og hjælpe hende med at flygte fra hulen.

Undervejs på eventyret kommer I gennem Gribskovs smukke natur forbi skovsøer, enge og tæt skov. Hele vejen til Skovkongens rige og tilbage igen.

Sæt GPS’en til adressen ovenfor, men parker ved skovparkeringen på modsatte side af vejen. Det er også på den side af vejen, at eventyret foregår.

På grund af svingende signal i Gribskov, kan det tage lidt tid for eventyret at loade, når I første gang trykker start.

Nørrestrand

Nørrestrand er et naturområde og et fuglereservat tæt på Horsens by. Et tilholdssted for mere end halvdelen af landets fuglearter.

Af samme årsag er området også hjem for et rigtig flot og højt fugletårn.

Centrum for Nørrestrand er en stor ferskvandssø, der forbinder området med Horsens Fjord, og det er langs denne sø, at eventyret om Flint udspiller sig.

Eventyret trækker tråde til stenalderen, da der i området er fundet bopladser og skaldynger fra jægerstenalderen.

For enden af eventyrruten ved fugletårnet, finder du borde/bænkesæt, hvor I kan nyde en frokost i det fri, når eventyret er slut.

Bemærk at ruten ikke slutter, hvor I startede. I skal derfor påregne en gåtur tilbage til start, hvis I er i bil. Ruten kan fint gennemføres med løbecykler og klapvogn som hjælpemidler.

Dette eventyr er udviklet i samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Museum. Det er derfor gratis at benytte. God fornøjelse!

Hjarbæk

Hjarbæk er en idyllisk landsby placeret i bunden af Limfjorden og omgivet af smuk natur.

Samtidig er Hjarbæk – på trods af sin størrelse – en landsby, hvis bådleje har haft stor betydning for området omkring Viborg. Herfra blev Viborg nemlig bundet sammen med den omkringliggende verden, når skibe bragt varer til og fra egnen fra nær og fjern.

I eventyret ved Hjarbæk får pigen Ida en tidlig morgen overbragt en vigtig mission fra en ridder i en håbløs forklædning. Kong Eriks hær har slået lejr uden for byen, og kun et hemmeligt brev i Idas besiddelse kan sætte en stopper for endnu dum krig. Mon hun når frem til kongen inde soldaterne marcherer afsted?

Når I er færdige med eventyret er der både strand og mulighed for at spise frokost med udsigt til vandet i og omkring Hjarbæk.

Bemærk at rutens længde ikke inkluderer den sidst gåtur tilbage til bilen. Samlet set skal I gå 2.5 kilometer for at nå hele vejen rundt.

Frederiksborg Slotshave / Indelukket

Kom med den lille modige pige Esther ud på et eventyr for at stoppe Troldmanden Buksbom og hans dumme geometriske planer.

På jeres vej rundt på eventyret møder I både trekantede får, slimede tudser og Buksboms bror Taks.

I Indelukket og Lille Dyrehave kan du opleve den romantiske landskabshave, som kom på mode i 1800-tallet. Her dyrkede man lidenskabeligt den frie natur som forbillede for havekunsten.

Stedet er fyldt med magiske steder, og I kan glæde jer til at opleve det smukke Badstueslot, slyngede stier, kanaler og småsøer, buskadser og skovagtig beplantning.

Kapitlet ‘Den fortryllede å’ er midlertidigt flyttet, da broen man skal over er lukket på grund af nedstyrtningsfare. Vi har dog fundet en anden magisk bro som man skal over i stedet for.

Moesgård Museum og omgivelser

På Moesgaard Museum bliver fortiden bragt til live. Museet
inviterer dig til at gå på opdagelse i datidens menneske, gennem blandt andet old- og vikingetiden. Derfor tager eventyret ”En Verden Udenfor” udgangspunkt i en magisk version af vikingetiden.

Eventyret starter ved museet, men kræver ikke at I indløser indgangsbillet. Ruten tager jer rundt i de smukke omgivelser omkring museet og den gamle herregård Moesgaard. Frokost kan enten spises på museet eller på den fine Skovmøllekro, som ligger tæt på rutens afslutning.

Undallslund

Vidste du, at der i skoven Undallslund engang lå et Akademi for Mægtig Naturmagi?

På dette eventyr, der var en del af Naturskattejagten 2020, skal I med pigen Emma ud på en mægtig troldmandsprøve.

Prøven går ud på at finde gennem den magiske skov og hen til den berømte skole for troldmænd og troldkvinder. På jeres rejse gennem skoven møder I både trolde, talende træer og dansende feer.

Undervejs er der indlagt masser af sjove udfordringer for børn og voksne.

Eventyret slutter ved Naturskolen Undallslund, hvor I kan spise frokost, kigge på dyr og gå på opdagelse i området.

Sønderho, Fanø

Billedskønne Sønderho er den næststørste by på Fanø og en af de smukkeste byer i Danmark. På denne tur vil I komme rundt gennem de smalle idylliske gader, hvor I får rig mulighed for at kigge på alle de velholdte gamle huse i traditionel Fanø-stil.

Der er flere gode caféer og spisesteder i byen, hvor man kan få en is eller kaffe med på turen, men ingen offentlige toiletter.

Eventyret ender ved lillebitte Sønderho Havn, som er et populært sted at fange krabber om sommeren. Vær opmærksom på, at det kun kan lade sig gøre, når der er højvande. Udstyr til krabbefangst kan købes på ruten. Husk at være søde ved krabberne og sæt dem ud, når I er færdige med at kigge på dem.

Undervejs skal I op ad en mindre trappe. Derfor skal I være to voksne til at bære, hvis I har barnevogn eller klapvogn med.

Havreballe skov

Det Gule Langhalsede Plettedyr møder Den Tobenede Træhugger.

De prøver at finde et sted, hvor den kan bo uden at blive fanget af Det Hurtige Stribede Brøledyr.

Dette eventyr tager jer rundt i det, som engang var Århus zoologiske have.

Haven blev grundlagt i 1932 og lukkede i 1960 grundet økonomiske vanskeligheder. Haven rummede ca. 2.000 dyr bl.a. krybdyr, fugle, løver, aber, bjørne, isbjørne, tigre, søløver og elefanter.

Nu er der hverken toiletter, cafeer eller dyr i bur i skoven.

På ruten vil I passere en klatrebane, som I enten kan bevæge jer på eller gå ved siden af.

Det siges også, at man kan se svaner i dammen, hvis man er rigtig heldig.

Sparrekasseskoven

Åved Plantage blev plantet af den lokale sparekasse og kaldes derfor også Sparekasseskoven. Her finder I en smuk skov, der grænser ned til Brede Å, hvor eventyret også tager jer med forbi.

I denne fortælling skal I med til den store dyreolympiade, som skovens kloge ugle Nicolaus har arrangeret.

Her dyster alle skovens dyr i et væld af hæsblæsende discipliner, der gør børnene en smule klogere undervejs.

Hvem er eksempelvis hurtigst? Et dådyr, en hare eller en ræv?

Når I er færdige med eventyret kan I nyde jeres madpakke i Dronningedalen og lege på aktivtetsstativet i skoven.

Ruten kan med lidt god vilje gennemføres med en klapvogn, men enkelte steder gør rødder og beplantning, at passageren må færdes til fods.

Hasle Bakker

Hasle Bakker er et spændende naturområde, der er anlagt af overskudsjord fra byggeprojekter gennem årtier. Resultatet er blandt andet tre enorme bakker, hvorfra man har udsigt ud over hele Århus.

Naturen i Hasle Bakker er varieret med både skov og enge, og det rummer et righoldigt dyre- og planteliv både til vands til lands og i luften.

I eventyret forvandles Hasle Bakker til Haslernes Rige, hvor Dragekongen Armin regerede over en samling gæve drageriddere fra hele verden.

Her følger vi drengen Alexander, der drager ud på en farefuld rejse for at lære at tæmme en drage, så han kan blive en mægtig drageridder som sin far.

Rejsen bringer ham vidt omkring i Hasle Bakker. Fra de højeste tinder til de magiske moser og hjem igen.

Harrild Hede

I Harrild Hedes smukke natur kan I møde sjældne dyr og planter, som kun findes i det unikke hedelandskab.

Her tager I med pigen Ingrid og hendes bedste ven, eneboeren Harald, ud på en spændende rejse, for at få finde familiens får, der er forsvundet.

Undervejs kommer I gennem skov og åben hede langs en børnevenlig rute, der viser lidt af alt det gode heden har at tilbyde. Samtidig lærer I også lidt om naturen og de gamle hedebønder.

Eventyret starter og slutter ved den flotte naturlegeplads i området, så der er rig mulighed for at tage madpakker med og gøre en dag ud af turen.

Ruten er ikke egnet til at medbringe barnevogn eller klapvogn.


Hald Ruin

Ved Hald Ruin finder I et af de mest berømte udflugtsmål på egnen, og de fleste lokale kender og har nydt den skønne udsigt over Hald Sø fra tårnet.

På eventyret kommer kommer I med pigen Emma på en rejse fra Hald Hovedgaard langs søen, gennem skoven og over den flotte eng, der omgiver halvøen med Hald Ruin. Formålet med Emmas rejse er at befri sin familie, der er taget til fange af kaptajnen Niels Munk, som har set sig sur på magi.

Der kan med lidt god vilje medbringes barnevogn eller klapvogn på ruten.

Når I er færdige med eventyret er der masser at tage sig til på Hald Hovedgaard og det omkringliggende område.

Medbring madpakker til turen eller tag en kort køretur til Niels Bugges kro, hvor I også finder en sej naturlegeplads.

Hald Ruin er det perfekte udflugtsmål for en dag med familien.

Fælledparken

Her skal du høre historien, om dengang de to modige padder Kvæk og Kvak drog ud på en lang rejse for at redde De Tre Smukke Søstre fra en frygtelig forbandelse.

Eventyret udfolder sig i Fælledparken, der er fredet og bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Blandt andet idræt og politiske møder.

Der findes op til flere legepladser i Fælledparken, og om sommeren kan man besøge den lille “Cafepavillonen”.

Eventyret I skal høre nu, strækker sig over otte kapitler og starter ved denne pavillon. Der findes både offentlige toiletter og parkering i området.

Riis Skov

Riis Skov er en af Danmarks flittigst anvendte naturområder. Skoven ligger næsten midt i Århus, og byder derfor på flotte udsigtspunkter ind mod byen. Der er også mulighed for at bade og spise is.

Eventyret ”Dansemusen og fulde Ferdinand” tager udgangspunkt i områdets historiske selskabsliv. Skoven var nemlig det primære skovtursmål for byens borgere i 1800-tallet, men i eventyret får stakkels Ferdinand en tår over tørsten, og møder ikke op til cha-cha-cha i dansesalonen. Det sender Dansemusen ud på jagt efter ham.

Vilhelmsborg skov

Pigen Nonia møder Enhjørningen Uffe, som har tabt sit magiske horn i åen. De begiver sig sammen ud for at finde det igen. Tag med dem på eventyr langs den flotte å.

Vilhelmsborg Skov ligger på begge sider af Giber Å øst for selve godset. Skoven er en smuk bøgeskov, der med dybe skrænter ned mod åen byder på nogle enestående og meget smukke stemningsbilleder. I skoven findes et antal fortidsminder i form af gravhøje, højryggede agre og gamle hulveje.

Ved slutningen af ruten er en oplagt picnic plads med borde og bænke, hvor den medbragte mad kan nydes.

Christianshavns Volde

Løvekongen Aksels gyldne scepter er forsvundet, og den tapre byræv Hedvig beslutter sig for at prøve at finde det.

På sin vej møder Hedvig en masse sjove albinokaniner, en skildpadde, en hviskende sten, en klog lille stær og Trærøddernes Herre.

Følg eventyret rundt om en del af Christianshavns Volde. Det er en smuk tur fyldt med magi, særpræget arkitektur og sjove væsener.

Parnas Natur og Aktivitetspark

Parnas i Sorø har en rig historie, der går flere hundrede år tilbage, hvor Parnas var et af Sjællands største traktørsteder.

H.C. Andersen drak i 1832 sin kaffe i ParnasHuset sammen med B.S. Ingemann. I dag er Parnas et familie udflugtsmål, hvor I både kan spise på cafeen, lege på en legeplads bestående af små fantasifulde huler designet af lokale børn og klappe dyr i den lille fold.

Parken ligger smukt ud til Sorø Sø, hvor der er borde og bænke, og mulighed for at bade på en søstrand med blåt flag. Det hele er gratis at besøge og I må endda medbringe egen mad.

Væksthusene, Botanisk Have

I Botanisk Have Aarhus kan du opleve et tropisk klima, se flotte planter fra forskellige verdensdele og komme helt tæt på en varieret natur året rundt i Væksthusene.

I resten af parken finder du også en masse spændende planter og træer. Især ved Stenpartiet, som I også kommer forbi på ruten.

På dette eventyr skal I høre om dengang rumvæsenet Bot i al hast måtte begive sig rundt i parken med sin supersoniske plante-essens-opsluger for at redde planterne i sit kæmpestore rumskib.

Hindsgavl Slot

Hindsgavl halvøen er et af Danmarks flotteste kystområder, og på sydsiden ligger det smukke Hindsgavl Slot.

Her kan I gå på opdagelse i den imponerende slotspark og via en kort gåtur nå til Hindsgavl Voldsted, der rummer resterne af en gammel middelalderborg fra 1200-tallet.

På eventyret følger I netop den rute, når I sammen med lensmandens søn Frederik drager på en farlig mission for at stoppe en dum konflikt med skovfolkets konge.

Ruten tager jer langs strande, ind i skove og over høje bakker, så den er ikke egnet til barnevogn.

Landbohøjskolens Have

Landbohøjskolens Have er en del af Københavns Universitet, men er åben for alle.

I Landbohøjskolens Have er der rig mulighed for at se, hvordan planterne skifter med årstiderne fra udspring til blomstring, efterårsfarver og vinterdvale.

Til de flestes overraskelse kan der hele året ses blomstrende træer og buske.

I haven ligger Væksthuset, som er et smukt drivhus med café, der drives af de studerende.

Botanisk Have

Athene og Artemis vil gøre alt for at passe på planterne, og på hinanden. Man tror måske Athene og Artemis er statuer, men hver aften vågner de faktisk op!

På dette eventyr vil du begive dig rundt i den smukke Botanisk Have, hvis historie går tilbage til 1600-tallet. I dag er haven en del af Københavns Universitet. Haven er meget velplejet og varieret, og har fri entré, mens der skal betales entré til det imponerende Palmehus.

Haven har en udendørs café, som har åbent om sommeren, samt en fin lille butik, der sælger frø og planter.

Paradisbakkerne

I dette eventyr møder vi Åse, som er på vej ud i skoven for at plukke blåbær til en lækker dessert.

På sin vej møder hun jættedatteren Dufa, som har tabt sin yndlingssten. De to beslutter sig for at følges ad. Åse og Dufa bliver mægtig gode venner på deres spændende tur, hvor de både møder hviskende sten og et lille skræmt egern.

Her i Paradisbakkerne finder du Bornholms største rokkesten. Stenen vejer ca. 35 tons og kan rokke, når du ellers rokker det rigtige sted. Rokkestenen er en vandreblok, som er kommet til med indlandsisen. Rokkestenen er den eneste rokkesten på Bornholm, som rent faktisk kan rokke.

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Hammershus

Ved fantastiske Hammershus oplever I her en lidt anderledes rute, der tager jer rundt om den mægtige ruin.

I eventyret møder I fæstningsriddersønnen Arthur, som er på vej ud for at finde en helbredende urt til sin sårede farbror. På sin tur møder han en bakkepusling som er faret vild. De to bliver gode venner og må hjælpes ad for at finde bakkepuslingens hjem og den helbredende urt.

Hammershus er Nordeuropas største borgruin, og blev bygget som en middelalderfæstning højt oppe på Bornholms nordlige klippeknude. Hammer betyder klippe, så Hammershus er altså klippe-hus.

*** TUREN ER IKKE EGNET TIL BARNEVOGN/KLAPVOGN! ***

Eventyret er udviklet i samarbejde med DGI og Bornholms Brandforsikring og er derfor gratis. God fornøjelse!

Krabbes Grønne Ring

Krabbes Grønne Ring ligger som en grøn oase rundt om byen Kjellerup.

Området blev grundlagt af Christopher Krabbe i 1890. Krabbe var politiker og sad ad flere omgange i Folketinget, og varetog i 1909 – 1910 hvervet som Forsvarsminister.

Eventyret tager jer med ud på en tur rundt på den del af ringen, der hedder ring 1.

Undervejs bevæger I jer ad skovstier forbi små vandhuller, stejle bakker og Krabbeshøj. Turen er god og nem for små børneben, men skal I have klapvognen med skal den bæres et par gange, da der er trapper op til Krabbeshøj og ned igen.

Eventyret slutter ved en stor grøn plads med legeplads og en sej forhindringsbane.