Vi gør det nemt og sjovt at tage børn med i naturen
Natureventyrs mission er at få endnu flere børn og voksne ud på eventyr i naturen. Over de seneste par år har vi haft fornøjelsen af at lægge ruter i store dele af landet, som vi med appen gør det sjovt at udforske med børn.
Bag Natureventyr står fem børnefamilier fra Helsingør, Gl. Holte, Odense, Morud og Mårslet nær Århus. Alle familier med børn i målgruppen, som har udviklet den app, vi selv gik og manglede.
En læseoplevelse der gør indtryk
At gå et eventyr er en fantastisk læseoplevelse for både børn og voksne.
Den indlagte dialog i teksterne og udfordringerne undervejs er både lærerige og udvikler børns læselyst.
I videoen kan du høre Frida på 4 år genfortælle eventyret “Tatonka og troldens styrke”, som hun netop har været ude og gå i Rødme Svinehaver på Sydfyn.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er målgruppen?
Alle eventyrene i appen er skrevet med målgruppen 4-9 år for øje.
Vi vil dog mene, at børn helt op til 10 år kan have stor glæde af at gå et eventyr med Natureventyr appen.
Hvis I skal afsted med ældre børn, så prøv eventuelt at lade dem finde vej og læse op. Det gør oplevelsen sjovere for både små og store børn.
Hvad koster det at bruge Natureventyr?
Vi samarbejder med kommuner over hele landet, så det er gratis for dig som bruger at tage ud på eventyr.
Hvem står bag?
Bag Natureventyr står fem børnefamilier, som har lavet den app, de selv stod og manglede.
Du kan læse mere om teamet bag Natureventyr i sektionen “Om Naturevnetyr” her på hjemmesiden.
Hvorfor dækker I ikke hele landet?
Vi arbejder benhårdt på at få dækket hele Danmarkskortet med eventyr. Sommeren 2023 rundede vi de første 200 eventyrruter rundt omkring i landet, og hver måned kommer flere til.
Du er meget velkommen til at sende os en mail, hvis du savner et eventyr nær dig. Så sørger vi for at tage fat i den lokale kommune og se, om vi kan stable et samarbejde på benene om eventyrruter i jeres område.
Kan man hjælpe til med at lave eventyr?
Vi arbejder ikke med brugergeneret indhold i appen, da projektet drives økonomisk af de samarbejdsaftaler, som vi laver med kommuner, virksomheder og nationalparker om at producere eventyr for dem.
På sigt vil vi dog gerne kigge på, om vi kan udvide konceptet til også at omfatte brugernes egne fortællinger og ruter. At udvikle den kræver dog lidt økonomi at komme i mål med.
Hvem skriver eventyrene?
De fleste af eventyrene i appen er skrevet af forskellige medlemmer af de fem børnefamilier, der står bag projektet. Herudover har vi ansatte og dygtige freelancere, som bidrager med gode fortællinger.
Alle eventyr er skrevet helt specielt til de udvalgte ruter, og det har været en sand fornøjelse at afsøge nye områder og skrive eventyr til spændende steder rundt omkring i landet.