Natureventyr søger familier til test af app

I Natureventyr er vi snart klar med et helt nyt eventyrformat til appen. Derfor søger vi nu seje familier med børn i alderen 4-9 år, som vil være med til at teste konceptet. Vi lover en sjov ferieaktivitet og en flot belønning til ungerne.

Tirsdag den 15. oktober kan dig og din familie møde op i Eventyrhaven i Odense og teste den nye app med vores kyndige eventyr-eksperter. De vil undervejs se, hvordan i bruger appen og stille jer nogle spørgsmål om appen, dens brugervenlighed og dens design.

I det nye format er det stadig eventyr og naturoplevelser for børn, der er i centrum. Det nye format er dog designet til at kunne tilgås mange forskellige steder. Fx. kommer der eventyr, du kan opleve på hvilken som helst strand, park, baghave, osv.

 

For at være med til den eventyrligste brugerundersøgelse nogensinde, skal I blot booke en tid herunder- så er i klar til at tage på eventyr. Det er først til mølle, og der er 10 pladser.

Vi mødes i Eventyrhaven ved den store H.C. Andersen statue overfor broen. Vi har trøjer på med Natureventyrs logo så i kan genkende os. Kom gerne 5 minutter før. Testen tager mellem 30-45 minutter. I skal ikke installere nogen apps, for at deltage – vi har en telefon med appen, som i låner.

Husk at tage varmt tøj på og husk jeres fantastiske humør, og lad os starte efterårsferien med et eventyrligt brag.