Eventyrlige masker

En eventyrlig maske af flotte efterårsblade
Om efteråret kan du finde store smukke blade i en masse forskellige farver. De kan nemt blive til en flot maske, som du kan bruge, når du skal klæde dig ud.

Du skal bruge
– Efterårsblade
– Pap eller karton
– En saks
– En blyant
– Et målebånd
– En elastiksnor
– Lim

Trin 1

Først skal du samle nogle efterårsblade i skoven, parken eller i haven. Tag de flotteste med hjem. Er der nogle, der er gule og nogle, der er røde?

 

Trin 2

Klip en maske ud af pap eller karton, og lav huller til øjnene.

 

Trin 3

Mål en elstiksnor, så den passer til dit hoved og masken. Her skal du nok have hjælp af en voksen. Sæt elastikken fast på masken med klips eller limpistol. Du kan også lave et lille hul i hver side af masken og binde snoren fast i dem.

Trin 4

Nu er masken klar til at blive pyntet. Brug nogle af de efterårsblade, du har fundet, og lim dem på masken. Sørg for at holde hullerne til øjnene fri. Lad masken tørre helt, inden du bruger den.

Få mere inspiration på Facebook & Instagram

Hent appen
og find et eventyr nær dig!