Problemer med appen?
Herunder har vi samlet en række af de spørgsmål, som vi engang i mellem modtager fra brugere på mail. Skulle dit spørgsmål ikke være på listen, så kontakt os endelig. Du finder vores kontaktinformation her på siden.
Hvorfor koster noget indhold penge mens andet ikke gør?
I Natureventyr samarbejder vi med alt fra kommuner til nationalparker og campingpladser om at udvikle eventyr.
Hvis et eventyr er en del af en samarbejdsaftale med eksempelvis den lokale kommune, så er indholdet gratis at benytte sig af i appen.
Hvis et eventyr ikke er en del af en samarbejdsaftale, så kræver det et abonnement at benytte sig af indholdet.
Kan jeg få refunderet mit køb af abonnement i appen?
Hvis du mod forventning ikke var tilfreds med Natureventyr, så kan du bede om at få det refunderet dit køb af abonnement gennem Google Play og App Store. Vi har desværre ikke selv mulighed for at håndtere refusioner, men hvis du er hurtigt ude, så plejer Google og Apple at være flinke til at lave en refusion.
Herunder finder du to hurtige guides til henholdsvis App Store og Google Play.
Refusion af køb via App Store (iPhone):
- Gå til reportaproblem.apple.com.
- Log ind med dit Apple-id.
- Vælg "Jeg vil gerne..." og derefter "Anmode om refusion".
- Vælg årsagen til din anmodning og vælg dit Natureventyr-abonnement på listen.
- Tryk på Indsend.
Refusion af køb via Google Play Store (Android)
- Gå til play.google.com på en computer eller i din browser.
- Klik på dit profilikon øverst til højre.
- Vælg Betalinger og abonnementer > Budget og ordrehistorik.
- Find ordren for Natureventyr og vælg Anmod om refusion eller Rapportér et problem.
- Udfyld formularen og angiv, at du ønsker en refusion.
Bemærk: Begge platforme har typisk en tidsfrist på 14 dage for fortrydelse, men vi anbefaler at søge hurtigst muligt.
Kan jeg springe i kapitlerne i et eventyr?
Ja! Hvis du trykker på et kapitels ikon på kortet, så kan du hoppe til det kapitel og læse det, også selvom du ikke er fremme ved stedet. Det er praktisk hvis GPS'en driller eller appen lukker ned, uden du har bedt den om det.
Appen lukkede ned under et eventyr - hvad nu?
Engang imellem lukker iOS eller Android ned for apps, som kører i baggrunden. Det gør systemet for at spare hukommelse eller processorkraft. Skulle der opstå problemer med manglende hukommelse, så kan du altid springe frem og tilbage i kapitlerne i et eventyr.
Du springer i eventyret ved at trykke på ikonet for det kapitel, som du var nået til på kortet. Når du trykker spørger appen "Vil du springe til dette kapitel?". Tryk ja, og så kan du læse det pågældende kapitel.
GPS-funktionen er upræcis - kan jeg gøre noget?
Vi arbejder løbende på at forbedre præcisionen af den GPS-funktion, som vi bruger i Natureventyr appen. Desværre kan ting som bakker, våde trækroner og dårligt signal gøre, at din position kan være upræcis i appen.
Nogle gange kan det være svært at afhælpe, og du kan være nød til at aktivere kapitler manuelt ved at trykke på ikonerne på kortet. Andre gange kan det hjælpe at "reboote" telefonens position ved at tænde eller slukke telefonen - eller mindre drastisk, sætte telefonen i "Fly mode", tælle til 10 og slå funktionen fra igen. Det kan nogen gange hjælpe.
Hvorfor render jeg tør for strøm ved brug af appen?
Vi anbefaler altid, at man tager på eventyr med et fuldt opladet batteri. Især på telefoner, hvor batteriet er godt brugt, så kan man opleve, at de sidste 50% rækker markant kortere end de første 50%. Derfor! Tag altid på eventyr med en fuldt opladet telefon, så burde du ikke få problemer.
Bemærk, at kombinationen af koldt vejr og et batteri af ældre dato kan være en dårlig kombination. I så fald kunne du overveje at medbirnge en powerbank, der giver ekstra strøm til turen.
Kan jeg bruge Natureventyr på min tablet?
Ja det kan du godt, og det fungerer fint, hvis du har SIM-kort i din tablet og kan bruge data væk fra WIFI. Hvis du ikke har data, så kan du downloade eventyret hjemmefra ved at trykke på "Start eventyr". Herefter hentes alt indhold ned, men du vil ikke kunne opdatere selve kortet, når du først er fremme på stedet, hvilket vil kunne besværliggøre navigationen.
Et eventyr er ikke længere at finde i appen?
I meget sjældne tilfælde kan det ske, at vi bliver nød til at fjerne et eventyr i appen. Det kan være, hvis en privat jordejer ikke længere ønsker en rute i sit område. Eller hvis forholdene i området har ændret sig, så ruten ikke længere kan lade sig gøre. I så fald vil vi arbejde på at skrive eventyret om og lægge en ny rute et andet sted. Imens vi gør dette kan eventyret være utilgængeligt i en periode.