Da Viggo og Johanne blev bittesmå
Skovlegepladsen ved Vandet Sø, Nationalpark Thy
Dette eventyr tager jer med rundt i skoven ved Vandet Sø og slutter ved en stor skovlegeplads.
I eventyret følger I vildmarksbørnene Viggo og Johanne, som må hjælpe den oldgamle vildmarkskvinde Doris med at gøre vandet i Vandet Sø rent igen. Doris er nemlig kommet til at trylle vandet grønt, og det lugter! Det bliver en farefuld rejse gennem skoven, da Doris ved et uheld kommer til at trylle dem alle sammen bittesmå, og de må flygte fra frygtindgydende edderkopper og lækkersultne frøer.
Vandet Sø er en af landets reneste søer. Det er en såkaldt karstsø, som er en næringsfattig sø på kalkbund, hvor vandtilstrømning sker gennem sprækker i kalken. Historierne lyder, at Vandet Sø er forbundet til Nors Sø gennem underjordiske sprækker.
Der er borde og bænke både ved skovlegepladsen i skoven og nede ved søen, så der er gode steder at spise madpakken, når I har været på eventyr.
Natureventyr er børnefamiliernes nye bedste ven.
En app fyldt med stednære eventyr, der gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 3-8 år med på en gåtur i naturen.
Med appen i hånden oplever I eventyr, der er skrevet unikt til en børnevenlig rute.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer.