![fairytale_2537557c-dff9-4b13-8723-676957f4a181_w150](https://natureventyr.nu/wp-content/uploads/2023/04/fairytale_2537557c-dff9-4b13-8723-676957f4a181_w150.png)
Grev Bernstoffs gåde
Bernstorffsparken
Bernstorffsparken omkranser det smukke, hvide Bernstorff Slot, som troner i de grønne omgivelser, og bag det gemmer Svenske Villa sig– et gult træhus, som Dronning Louise opførte som gæstehus i 1800-tallet.
Slottet er i dag konferencecenter og restaurant og Svenske Villa huser i dag en café, som drives af frivillige, og sommetider udstilles kunst i lokalerne. Der findes også et tehus i parken.
Eventyret om Grev Bernstorffs gåde fører jer forbi alle disse seværdigheder ad hyggelige stier omgivet af store, gamle træer og åbne vidder, der i varmt vejr egner sig til picnic.
I eventyret følger I stuepigen Liliane, som bliver sendt igennem hele parken for at løse mysteriet om den latinske skrift over slotsdøren. På sin vej møder hun en grøn nisse, en lun svensk kanelbulla-bager, en sej slotsdatter og mange flere.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Gentofte Kommune.
Natureventyr er børnefamiliernes nye bedste ven.
En app fyldt med stednære eventyr, der gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 3-8 år med på en gåtur i naturen.
Med appen i hånden oplever I eventyr, der er skrevet unikt til en børnevenlig rute.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer.
![](https://natureventyr.nu/wp-content/uploads/2020/10/6.5inchTegnebræt-5-kopi-2.png)
![](https://natureventyr.nu/wp-content/uploads/2020/10/6.5inchTegnebræt-5-kopi.png)