Ræv Müller, Felix og den store eksplosion
Gammelskov Batteri
Om området
I et smukt lille stykke skov ud for Agerskov finder man ruinerne af en tysk kanonstilling fra 1. verdenskrig.
Her byggede den tyske kejser de største af de kanoner, der skulle beskytte landet mod en britisk invasion fra nord. Stillingen kom dog aldrig i brug, og efter genforeningen valgte den danske regering at sprænge bunkerne i luften.
Om eventyret
I dette eventyr følger I haren Felix og Ræv Müllers heroiske indsats for at sikre, at ingen af skovens dyr kom noget til under sprængningen.
Der er altså tale om et ræs mod tiden, der leder jer gennem tæt skov frem til de imponerende rester af bunkerne i skoven.
Da en del af eventyret går ved bunkerne, er ruten ikke egnet til barnevogn eller gangbesværede.
Natureventyr er børnefamiliernes nye bedste ven.
En app fyldt med stednære eventyr, der gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 3-8 år med på en gåtur i naturen.
Med appen i hånden oplever I eventyr, der er skrevet unikt til en børnevenlig rute.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer.