Sikahjorten Lily og den store forbandelse
Marselisborg Dyrehave
Aarhus Kommune har lukket Marselisborg Dyrehave for besøgende frem til december 2024. Læs mere på www.aarhus.dk
I Marselisborg Dyrehave skal I høre historien om dengang sikahjorten Lily reddede skoven fra en slem forbandelse.
Undervejs møder I med garanti masser af sikahjorte, dådyr, ænder og vildsvin. Sidstnævnte er hegnet inde, men resten af vildtet går frit omkring. Særligt sikahjortene er meget snakkesagelige, og de går tæt på.
I må gerne fodre hjortene med æbler eller gulerødder, men brød og pasta er ikke godt for dem.
Har I madpakker med, kan I slå jer ned ved et af bord/bænkesættene i haven.
Natureventyr er børnefamiliernes nye bedste ven.
En app fyldt med stednære eventyr, der gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 3-8 år med på en gåtur i naturen.
Med appen i hånden oplever I eventyr, der er skrevet unikt til en børnevenlig rute.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer.