Lav eventyr med Katrine Bille

Nu har du chancen for at hjælpe Katrine Bille med at skrive et eventyr, der udspiller sig i et naturområde
i din kommune.

Vi laver syv nye eventyrruter, der bliver lanceret under Trekantområdets Festuge 2023. Eventyrene bliver skrevet af Katrine Bille, og du kan komme med gode idéer til indholdet.

Kender du appen Natureventyr?

Med appen Natureventyr drager man ud i naturen og oplever en fortælling, der udspiller sig kapitel for kapitel langs en rute tilpasset børneben.

Med appen i hånden guides I rundt på ruten, og eventyret tager udgangspunkt i de ting, I møder på jeres vej.

På den måde blive et hul mellem træernes rødder indgangen til en magisk hule. Eller den forladte hytte i skoven hjem for en væmmelig heks!

Kan du hjælpe os med at finde de mest eventyrlige steder nær dig?

Her laver vi eventyr i din kommune

 

I Middelfart Kommune skal vi lave en eventyrrute i den smukke Staurby Skov. Eventyret vil tage udgangspunkt fra skovparkeringspladsen ved Staurbyskovvej

I Fredercia Kommune laver vi en eventyrrute ved Østerstrand, hvor man blandt andet finder den smukke cirkelbro. Eventyrruten vil begynde ved denne parkeringsplads.

I Marielundskoven i Kolding Kommune skal vi have lavet et magisk eventyr. Ruten kommer til at tage udgangspunkt fra skovparkeringspladsen ved Bramdrupskovvej

I Vejle Kommune kommer den nye eventyrrute til at ligge ved smukke Hastrup Sø. Eventyret starter ved skovparkeringspladsen nær legeplads, bålsted og madpakkehuset.

Ved området Tirslund Plantage i Vejen Kommune skal vi vi have lagt en eventyrlig rute, der kommer forbi Tirslundstenen. Eventyrruten kommer til at starte ved skovparkeringspladsen.

I Haderslev Kommune skal eventyret foregå på en rute rundt om søen i Damparken. Starten på eventyret kommer til at være nær turbådene

I Billund Kommune skal eventyret foregå på en rute i Anlægget, hvor man blandt andet kan gå langs med  Grindsted Å. Eventyret starter ved parkeringspladsen ved Magion Biblioteket.  

Sådan hjælper du til

Opgave 1: Find de eventyrlige steder

En god rute i Natureventyr kommer forbi de steder i området, der allermest oser af eventyr og sjove udfordringer. Det kan være et væltet træ, en smuk skovsø eller en mystisk stensætning. Med din hjælp får vi lagt den helt rigtige rute, så tag ud i området i din kommune og:

1: Gå på opdagelse fra startstedet og vær på udkig efter eventyrlige steder.

2: Tag et billede, når du finder et sted, du synes bør være med i fortællingen.

3: Skriv et par sætninger om, hvad du tror stedet gemmer på af eventyr.

4: Send det hele til os via knappen nederst på siden. Så samler vi sammen og får inddraget så meget som muligt i fortællingen og ruten.

Opgave 2: Find på sjove karakterer til eventyrene

Det vigtigste i et godt eventyr er nogle stærke karakterer. Derfor vil vi rigtig gerne høre dine idéer til, hvem der skal medvirke i fortællingen i jeres område. Hvad med en trold, der er bange for bier? Eller en mystisk heks med hang til diskomusik?

 Kun fantasien sætter grænser, og I eventyr er der plads til alle. Sådan gør du, hvis du vil hjælpe til:

1: Find på en sjov karakter, giv den et navn og send os et par linjer, der fortæller lidt om dens egenskaber og særheder.

2: Tegn en tegning af karakteren, så vi har en idé om, hvordan den ser ud. Så har vores illustrator noget at tegne ud fra, når eventyret skal illustreres.

Send dine input til Natureventyr

Når du er færdig med en eller flere af opgaverne ovenfor, så sender du indholdet afsted til Natureventyrs mega flinke eventyrredaktør Stine. Herefter dykker vi sammen med Katrine Bille ned i alle de gode idéer og forslag.

Sidste dato for indsendelse af gode idéer er 15. maj 2023. 

 

Hent appen
og find et eventyr nær dig!