Gå på eventyr i Aage V. Jensen Naturfonds naturområder

Et gratis tilbud til børnefamilier, skoler og daginstitutioner udviklet i et samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond og Natureventyr. Målet er flere sjove og aktive naturoplevelser med fokus på biodiversitet og naturbeskyttelse for både børn og voksne.

Kender I appen Natureventyr?

Natureventyr er en app med stednære eventyr i naturen, som gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 4-9 år med på en gåtur.

Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer undervejs.

Sådan går I et eventyr

Vælg et eventyr

Vi har udvalgt de bedste og mest børnevenlige ruter og fyldt dem med store fortællinger, der gør gåturen sjov og lærerig for børn. Alle eventyrene er gratis og findes i appen Natureventyr.

Tag frem til start

Natureventyr gør det nemt at komme afsted på eventyr. App’en fortæller dig, hvor du skal parkere, og hvad du kan forvente dig af faciliteter, når du kommer frem.

Følg kortet i app’en

Når du har valgt et eventyr, viser kortet i app’en dig vej og aktiverer kapitlerne, når du er tæt på der, hvor handlingen foregår.

På eventyr med vildvogterne

Gå et eventyr i Aage V. Jensen Naturfonds vilde og spændende naturområder med appen Natureventyr. På eventyrene følger I det helt særlige naturfolk, vildvogterne, et folk af naturbeskyttere, som plejer og passer naturen - lige fra den mindste sommerfugl til det største træ.

Med appen i hånden kan I gå ni eventyr i Aage V. Jensen Naturfonds naturområder. Her går I fra kapitel til kapitel ad en børnevenlig rute, mens I hjælper vildvogterne med at passe godt på naturen.

Vildvogterne bor nemlig der, hvor naturen får lov at vokse vildt. De kan gå i et med deres omgivelser, og derfor ser man dem kun sjældent. Men hvis I er heldige, kan det være I kan høre dem, når vinden hvisker i træerne, eller vandet klukker i bækken.

Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer. Sådan bliver I klogere på den helt særlige natur i lige netop det område, I er på eventyr i.

Hvilket eventyr vil I gå?

Tag med på et af de ni eventyr, og lær mere om de planter og dyr, som gemmer sig ude i Aage V. Jensen Naturfonds spændende naturområder.
Eventyrene og ruterne finder I i appen, hvor I også kan se info om parkering og faciliteter.

Erico og trolden på heden

Råbjerg Hede
Nordjylland

Piceo og Tremula og den mystiske drik

Aaby Mose
Nordjylland

Cladonia og de store æg

Filsø
Vestjylland

Tilia og de fortryllede fugle

Gudenåengene
Midtjylland

Juniperus og det magiske agern

Lille Vildmose
Nordjylland

Tilia og de fortryllede fugle

Gyldensteen Strand
Nordfyn

Betula og lygtemandens hævn

Snarup Mose
Midtfyn

Juniper og Arnold på ATV'en

Kåsegaard
Bornholm

Alnus og elleprinsessens bryllup

Vaserne
Nordsjælland

Fem tips til et perfekt natureventyr

For at I kan få den bedste oplevelse med Natureventyr, har vi samlet fem tips, som er værd at huske, når I skal afsted. Vi ønsker jer en eventyrlig tur!

Tal eventyret op hjemmefra

Pak altid fornuftigt tøj

Tag den med ro og nyd turen

Husk energi til benene

Og strøm på telefonen