Gå på eventyr i Kalundborg Kommunes skønne natur


Et gratis tilbud til børnefamilier, skoler og daginstitutioner udviklet i et samarbejde mellem Natureventyr og Kalundborg Kommune. Målet er flere sjove og aktive naturoplevelser for både børn og voksne.

Eventyr som skattejagter
På de to natureventyr i Kalundborg Kommune kan du møde kæmper, trolde og alfer. Find den magiske kilde på Røsnæs og en forsvunden gummistøvle i Klosterskoven.
Natureventyr er en app med stednære eventyr, som gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 4-9 år med på en gåtur i naturen.
Med appen i hånden oplever I et eventyr som en skattejagt, hvor I går fra kapitel til kapitel ad en børnevenlig rute.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer.
Sådan går I et eventyr

Vælg et eventyr
Vi har udvalgt de bedste og mest børnevenlige ruter og fyldt dem med store fortællinger, der gør gåturen sjov og lærerig for børn. Alle eventyrene er gratis og findes i appen Natureventyr.

Tag frem til start
Natureventyr gør det nemt at komme afsted på eventyr. App’en fortæller dig, hvor du skal parkere, og hvad du kan forvente dig af faciliteter, når du kommer frem.

Følg kortet i app’en
Når du har valgt et eventyr, viser kortet i app’en dig vej og aktiverer kapitlerne, når du er tæt på der, hvor handlingen foregår.
Hvilket eventyr vil I gå?
Her kan I se de to eventyr, som I kan gå i Kalundborg Kommune. Eventyrene og ruterne finder I i appen, hvor I også kan se info om parkering og faciliteter.
Hent Natureventyr ganske gratis i App Store eller på Google Play.

Jagten på den forsvundne gummistøvle
Klosterskoven
Her tager I med drengen Theo og pigen Sally på eventyr i Klosterskoven for at finde Sallys forsvundne gummistøvle. Undervejs møder I en brusende flod, en vandalf og trolde – masser af trolde.

Martin og rejsen til den magiske kilde
Vindekilde på Røsnæs
Her drager I med drengen Martin ind i det magiske land Vindekilde for at finde en kilde med helbredende kræfter. Undervejs møder I en venlig hugorm, som tager med på rejsen ind til kilden, der bevogtes af en farlig kæmpe.

Fuldmåneceremonien
Høng skov
Eventyret er det ene af i alt seks eventyr om skovlingerne, som lever i skjul i skovene. De seks eventyr, også kendt som skovlingesagaerne, er skrevet af forfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.
Fem tips til et perfekt natureventyr
For at I kan få den bedste oplevelse med Natureventyr, har vi samlet fem tips, som er værd at huske, når I skal afsted. Vi ønsker jer en eventyrlig tur!

Tal eventyret op hjemmefra

Pak altid fornuftigt tøj

Tag den med ro og nyd turen

Husk energi til benene

Og strøm på telefonen
Kender I appen Natureventyr?
Natureventyr er en app med stednære eventyr i naturen, som gør det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 4-9 år med på en gåtur.
Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved og byder på spænding, leg og udfordringer undervejs.

